EUROPAS MINDRETAL #2 // TYSKLAND – ”Vi kan sammen lukke porten til helvede,” sagde den socialdemokratiske gruppeformand Rolf Mützenich under fredagens drama i Forbundsdagen, men det skete ikke; de borgerlige partier accepterede støtte fra det højreekstremistiske AfD. Nu fremstår midten af tysk politik så svækket og splittet, at det bliver meget vanskeligt at danne en funktionsduelig regering.
Kanslerkandidat Friedrich Merz (CDU/CSU) sad og bed sig flere gange i underlæben, mens skældsordene fredag væltede ned over ham i den tyske forbundsdag. Merz ville vise handlekraft, da han bragte et lovforslag om begrænsning af flygtningestrømmen til afstemning og accepterede, at det højreekstremistiske AfD skulle sikre flertallet. Den såkaldte ”brandmur” blev hullet, og Merz endte med at svække sit kandidatur, svække midten i tysk politik og styrke AfD.
Valget til Forbundsdagen 23. februar kan ende med, at CDU/CSU ikke kan danne flertal med enten De Grønne eller med socialdemokraterne i SPD. Det betyder, at alle tre grupper må gå sammen for at danne en flertalsregering, og i virkeligheden er der tale om fire partier. For CSU i Bayern er præget af et inderligt had til De Grønne, deres klimapolitik og støtte til seksuelle minoriteter. Det ligner regeringskriser ad libitum, hvis der overhovedet kan dannes en flertalsregering.
”Ligger i arm med AfD”
Plenarforsamlingen i Forbundsdagen måtte i fredags afbrydes i knap fire timer, uden at det lykkedes CDU/CSU, socialdemokraterne i SPD, De Grønne og de liberale FDP at finde frem til fælles fodslag, så støtten fra AfD kunne undgås. Det var derfor, at Rolf Mützenich, SPD, appellerede til Merz om ikke at åbne for porten til helvede, men den står på klem. Og Heidi Reichinnek, Die Linke, sagde, at Merz ”sagde han ikke ville give AfD hånden, nu ligger han i arm med partiet”.
Der opstod hurtigt konspirationsteorier om, at tidligere forbundskansler Angela Merkel havde påvirket afstemningen
Debatten var voldsom. Da CDU’s Thorsten Frei beskyldte udenrigsminister Annalena Baerbock, De Grønne, for at lyve, lød svaret: ”Jeg er vant til, at mænd, der ikke har flere argumenter, slår om sig med beskyldninger om løgn.” Hendes partifælle, økonomiminister Robert Habeck sagde lørdag: ”Jeg fik det fysisk dårligt under den debat.” Og på et møde sagde han, at ”samarbejde med AfD diskvalificerer politikere til kanslerembedet”.
Friedrich Merz blev svigtet af tolv partifæller, der ganske enkelt blev væk fra afstemningen, fordi de ikke ville stemme sammen med AfD.
En af afhopperne, Antje Tillmann, Nordrhein-Westfalen, forklarede: ”Vi kan ikke arbejde sammen med et parti som AfD, der fremmer splittelse, udgrænsning af anderledestænkende, had og hetz, og som vil ændre vores verdensåbne demokratiske forfatning. Heller ikke i enkelttilfælde må der opstå afhængighed af stemmer fra den lejr.”
”Ansvar for vores historie”
En anden, Annette Widmann-Mauz, Baden-Württemberg, forklarede sine vælgere: ”Et samarbejde med AfD, som dele af allerede er stemplet som højreekstremistisk, kommer ikke på tale for mig. Heller ikke her i min sidste periode af mit mandat – på grund af mit ansvar for vores historie og for demokratiet i vores land.”
Forslaget om at stoppe familiesammenføringer og lukke grænserne for flygtninge og indføre permanent grænsekontrol ville ikke have haft gang på jorden, selv om det var blevet vedtaget i Forbundsdagen. Forslaget skulle også igennem Forbundsrådet, hvor de 16 delstater har stemmer i forhold til indbyggertal.
Friedrich Merz har brugt weekenden på skadesbegrænsning. Han gav flere interviews og forsøgte at forklare, at CDU/CSU er gået stærkere ud af affæren, fordi de har vist handlekraft
Berlins regerende borgmester, Kai Wegner (CDU) og Schleswig-Holsteins ministerpræsident, Daniel Günther (også CDU) meldte på forhånd fra. Dertil kommer Baden-Württemberg med en grøn ministerpræsident og syv delstater under socialdemokratisk ledelse. Sagen illustrerer, at Merz står svagt i forhold til de lokale høvdinge, partiformændene og ministerpræsidenterne i delstaterne.
Største drama siden 1972
Merz’ manglende kontrol over CDU udløste den mest dramatiske afstemning i Forbundsdagen siden 1972, og forslaget faldt med 338 stemmer for og 349 imod. Dengang i 1972 havde den socialliberale koalition under Willy Brandt mistet to medlemmer, der var gået til CDU. Partiet vejrede morgenluft og forlangte støttet af CSU’s Franz Josef Strauss en afstemning om, at partiformanden Rainer Barzel skulle vælges til ny kansler. Der var store demonstrationer i tyske byer. ”Strauss og Barzel pønser på et nyt 1933” stod der på plakater – året for Hitlers magtovertagelse.
Forsøget på at kuppe Brandt mislykkedes. Ved den hemmelige afstemning havde to svigtet. Senere blev det opklaret, at den ene, Leo Wagner, CSU, var Stasi-agent og var blevet presset, mens den anden, Julius Steiner, CDU, havde modtaget det, der i nutidspenge svarer til 630.000 kr. af Stasi for at stemme mod Barzel.
Kæmpe demonstrationer
Der var selvfølgelig ikke Stasi-pression på spil ved afstemningen i fredags, men der opstod hurtigt konspirationsteorier om, at tidligere forbundskansler Angela Merkel havde påvirket afstemningen. Hun og Friedrich Merz har haft et dårligt forhold helt tilbage siden 2001. Det er rigtigt, at fem af ”afvigerne” har haft mindre ministerposter under Merkel, men blandt de fraværende var der også skarpe kritikere af Merkels midtsøgende politik, fx forsvarspolitikeren Roderich Kiesewetter.
Problemet for Merz er, at han ved at ”vise handlekraft” svækker handlekraften hos talrige medlemmer af CDU, som skulle være et aktiv i valgkampen,
Som i 1972 har der været store demonstrationer i tyske byer. I Hamborg var der lørdag over 65.000, men også i andre byer er der meldt om store deltagertal. Det gælder fx Augsburg, Leipzig, Halle, Stuttgart, Darmstadt, Nürnberg, Hildesheim, Bremen, Göttingen, Apolda, Bayreuth, Kempten, Memmingen, Passau, Landsberg, Aachen, Essen, Koblenz, Trier og Würzburg.
Fortjenstmedaljen for tung at bære
For Friedrich Merz har det været en helvedesuge. Det startede med, at Forbundsdagen onsdag vedtog et beslutningsforslag (som ikke er bindende) med stemmer fra de kristelige unionspartier, det liberale FDP og AfD. Torsdag reagerede tidligere forbundskansler Angela Merkel med en skarp kritik. Merz har hidtil nægtet at stemme sammen med AfD. Merkel beskyldte ham for løftebrud.
Siden har talrige medlemmer meldt sig ud af CDU, men der har også været en mere begrænset tilgang. Mest opsigtsvækkende er det, at et fremtrædende medlem af de jødiske organisationer og CDU-medlem gennem 40 år, Michel Friedman har meldt sig ud. Han talte søndag ved en demonstration mod AfD i Berlin.
Og en af de få overlevende fra KZ-lejren Auschwitz, 99-årige Albrecht Weinberg, har tilbageleveret sin tyske fortjenstmedalje. ”Den er blevet for tung at bære om halsen,” siger han til tyske medier.
Gode råd fra Bayern
Friedrich Merz har brugt weekenden på skadesbegrænsning. Han gav flere interviews og forsøgte at forklare, at CDU/CSU er gået stærkere ud af affæren, fordi de har vist handlekraft. ”Jeg har flere gange tilbudt regeringen forhandlingsløsninger, men er blevet afvist.” Om Merkel sagde han, at ”hun har udtrykt sit ubehag (over tilnærmelsen til AfD), og den deler jeg”. Men som en hilsen til Merkel fik han også sagt, at ti medlemmer af CDU havde stemt for i onsdags, men blev væk i fredags, efter at Merkel havde interveneret. Merkel og Merz er næppe på julekort.
Problemet for Merz er, at han ved at ”vise handlekraft” svækker handlekraften hos talrige medlemmer af CDU, som skulle være et aktiv i valgkampen, og CDU/CSU står over for et AfD, der har lidt medvind i meningsmålingerne.
Og hvis den svagt vigende tendens i meningsmålinger fortsætter, kan han være sikker på, at Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, CSU, kommer med ”gode råd” om, hvordan valgkampen skal føres. I 2021 spolerede han meget for den daværende kanslerkandidat, Armin Laschet, der fik et historisk ringe valg.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvorvidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel af 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
