Der males i overældende farver for at gøre husenes facader glade
men menneskerne i husene smiler ikke – det er ren overflade
husene er glatte og foret med rustfrit stål, overtrukket med beton
furerne breder sig over ansigterne mens livet trækkes ud af facon
Frustrationerne breder sig, det er nemt at føle sig underlagt
total håbløshed og underliggende afmagt
når anstændighed åbenbart er sat under administration
og tilsyneladende nu kun udleveres i en undermålt portion
Der reformeres på livet løs, det er svært at føle sig ovenpå
det føles nemt som deformering, når man oplever livet overgå
selv de mest overdrevne katastrofetanker
drøne forbi som en overdimensioneret supertanker
Det starter ofte med gode intentioner, der hastigt ændres undervejs
fra “uha det er need to have” til underligt nok pludselig kun et lille “nice”
der skæres til benet og hvis muligt sågar langt ind under det
og selv hvis det ser umuligt ud, så får man det forunderligt nok til at ske
Gråden overmander med rasende og beskidte følelsers tårer
som overtegner kinderne med rene streger, der sårer
sår der ikke bare heles med en tør serviet og “det går nok over”
sidder tilbage overmandet af frygt for ingen holder hvad de lover
Med en følelse af at være blevet gjort til et undermenneske af en overmagt
men intet menneske må underkues – vi må hjælpes ad med at overvinde afmagten
Micro meso macro mundo
ja, uanset hvilket niveau …
erle perle pif paf puf…
væk med den beskidte luf
Topfoto: Wikimedia Commons, Sunrise JJ Harrison (jjharrison89@facebook.com)
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her