
Det blæser op. Nu knager alle stammer
og der er intet sted at søge læ.
Jeg står endnu. Når næste stormkast rammer
om lidt, så synker også jeg i knæ.
Vi stod så tæt. Snart ligger landet øde.
Vi følte glæde, kærlighed og trods.
Der var så meget liv i dem, der døde.
Vi vidste ikke, loven gjaldt for os.
Det brus af latter, disse frihedstanker.
Den urkraft af det store sammenhold.
Hvem kunne tro, at denne kno, der banker,
kan visne skoven, gøre marken gold?
Et åndepust, som blæsten let kan skille.
Så varmt der var. Så koldt der blev. Så stille.
Foto: Wikimedia Commons
Læs flere digte og artikler af Arne Herløv Petersen i POV ved at klikke her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.