
Det blæser op. Nu knager alle stammer
og der er intet sted at søge læ.
Jeg står endnu. Når næste stormkast rammer
om lidt, så synker også jeg i knæ.
Vi stod så tæt. Snart ligger landet øde.
Vi følte glæde, kærlighed og trods.
Der var så meget liv i dem, der døde.
Vi vidste ikke, loven gjaldt for os.
Det brus af latter, disse frihedstanker.
Den urkraft af det store sammenhold.
Hvem kunne tro, at denne kno, der banker,
kan visne skoven, gøre marken gold?
Et åndepust, som blæsten let kan skille.
Så varmt der var. Så koldt der blev. Så stille.
Foto: Wikimedia Commons
Læs flere digte og artikler af Arne Herløv Petersen i POV ved at klikke her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her