MNDEORD – Fredag begraves filosoffen Peter Kemp fra Gentofte Kirke. Brian Degn Mårtensson, der ved flere lejligheder arbejdede sammen med Kemp, skriver i dette mindeord, at vi har mistet vores ubestridt største tænker. Og et menneske, der gjorde et uudsletteligt indtryk på alle, han kom nær.
Den danske filosof og teolog Peter Kemp er død. Han blev 81 år, og sov ind efter en periode med sygdom, omgivet af sine nære.
Kemp må betragtes som den sidste store tænker i dansk åndsliv. På linje med Grundtvig, Kierkegaard, Brandes og Løgstrup var han original, yderst produktiv og velanset i både ind og udland. Omfanget af Peter Kemps virke er enormt, ligesom de mange hædersbevisninger og udnævnelser, han har modtaget nærmest er uoverskuelige.
Vi har mistet vores ubetinget største tænker, og intet tyder på, at vi som kultur kan mønstre flere af den kaliber. Vi uddanner ganske enkelt ikke længere folk, der som Kemp behersker deres fag på så indgående vis
Eksempelvis var han medlem af Comité de Patronage des Oeuvres Complètes de Søren Kierkegaard, formand for Selskabet for Filosofi og Psykologi, medstifter af Filosofisk Forum, repræsentant for Københavns Universitet ved det Internationale Universitetscenter (IUC) i Dubrovnik 1979-1993, professor på DPU, præsident for Nordisk Institut for Filosofi medlem af Académie Internationale de Philosophie des Sciences, Bruxelles, generalsekretær for Institut International de Philosophie, præsident for FISP (Fédération Internationale des Sociétés de Philosophie) og meget andet.
Internationalt publikum
Blandt de mere end 40 bøger, Peter Kemp udgav, er der mange betydningsfulde værker. I 60erne beskrev han som den første filosofien bag ungdomsoprøret, og efterfølgende introducerede han dansk åndsliv til den franske filosof Paul Ricuær. Sideløbende hermed fandt han et internationalt publikum (Kemp skrev både på dansk, fransk og engelsk) som både teolog og filosof.
Med tiden udviklede Kemp også en stærk interesse for teknologi og bioetik, og skrev flere betydningsfulde bøger og artikler herom. Erkendelsesteori, teologi og pædagogisk filosofi samles der overbevisende op på i storværket Filosofiens verden, og især sidstnævnte – den pædagogiske filosofi – fyldte meget i den sidste del af forfatterskabet.
I den forbindelse bør bøgerne om verdensborgerbegrebet naturligvis også nævnes, da Kemp her udfolder og videreudvikler en pædagogisk og politisk ide, der – som noget ret sjældent inden for filosofien – faktisk giver konkrete og praktisk gennemførlige svar på menneskehedens største udfordringer.
Selv husker jeg, hvordan jeg som helt ny og umeriteret filosof blev kontaktet af den verdensberømte Kemp, der havde læst et eller andet, jeg havde skrevet. Han kunne lide det skrevne, og ville derpå anbefale mig at læse et par tekster, der kredsede om det samme
I dagene efter Peters død har jeg talt med rigtig mange intellektuelle om ham og hans virke. Naturligvis fremhæves på forskellig vis det ovenfor nævnte i samtalerne, men det mest interessante er nok, at alle har haft en eller anden form for dyb, personlig relation til Peter.
Flid, vid og præcision
Ikke bare en erindring om et godt samarbejde eller en berigende samtale, men en virkelig, menneskelig forbundethed, der ikke lader sig udslette. Ej heller af Peters død. Selv husker jeg, hvordan jeg som helt ny og umeriteret filosof blev kontaktet af den verdensberømte Kemp, der havde læst et eller andet, jeg havde skrevet. Han kunne lide det skrevne, og ville derpå anbefale mig at læse et par tekster, der kredsede om det samme.
Den slags overskud ser man ikke så tit hos folk af den kaliber. Senere samarbejdede vi om flere fælles udgivelser, og sparrede også gensidigt på tekster, vi hver især arbejdede med. Som mange andre oplevede jeg hver gang, at man skulle stå meget tidligt op for at følge med Kemps flid, vid og præcision.
Ikke at han forventede eller forlangte, at man nødvendigvis skulle kunne gøre som ham, for han var altid både tålmodig, anerkendende og hjertelig i samarbejdet. Blot følte både jeg og de, jeg har talt med, at et samarbejde med Kemp var noget, man skulle forholde sig ydmygt og alvorligt til, for alt hvad Peter gjorde, bundede i en dyb passion for mennesket og verden.
Mest sigende for Peters engagement var det for mig, at han i dagene op til sin død brugte sine få vågne timer om eftermiddagen på at diktere kommentarer til en fælles kronik, vi skrev om skole- og uddannelsespolitik. Han må have vidst, at han nok aldrig selv ville se den på tryk, men engagementet for samfundet og verden drev ham til at fortsætte til det sidste. Større bliver det ganske enkelt ikke.
Ikke flere af Kemps kaliber
Vi har mistet vores ubetinget største tænker, og intet tyder på, at vi som kultur kan mønstre flere af den kaliber. Vi uddanner ganske enkelt ikke længere folk, der som Kemp behersker deres fag på så indgående vis. Sjældent er det også, at nulevende forskere tager to doktorgrader som Kemp gjorde, og endnu færre kan mestre så mange forskellige discipliner.
Det er hvad det er, og som nævnt indledningsvis har Danmark da også gjort det godt med tænkere som Ørsted, Grundtvig, Kierkegaard, Brandes, Bohr, Løgstrup og Kemp. Lykkeligvis vil vi for evigt kunne trække på deres respektive tanker om livet og verden.
Måske bør det derfor fylde mest, at vi har mistet et engageret menneske, der efterlod et uudsletteligt indtryk på alle, han kom nær. Et ydmygt menneske, der trods sine imponerende meritter aldrig følte sig hævet over andre. Et passioneret menneske, der dybtfølt elskede verden og menneskeheden, og viede alle sine kræfter til at bekræfte og udfolde denne kærligheden til det sidste. Et stort menneske, der aldrig kan erstattes. Æret være Peter Kemps minde.
Topbillede: Toorange.biz
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
