
KULTUR // KLUMME – The Barrison Sisters – fem ludfattige københavnske piger, der emigrerede til Amerika med deres forældre i 1880’erne, og blev verdensstjerner på varietéer i først New York og siden Paris, Berlin, Wien, London og andre europæiske hovedstæde – har fascineret Philip Sampson i årevis.
En af mine store interesser har i efterhånden en række år været The Barrison Sisters – fem ludfattige københavnske piger, der emigrerede til Amerika med deres forældre i 1880’erne. Og blev verdensstjerne på varietéer i først New York og siden Paris, Berlin, Wien, London og andre europæiske hovedstæder.
Wegener-parret boede i to år i Lona Barrisons ejendom på Pile Allé. Så brød de op med København og rejste til Paris
Søstrene gik hver til sit i 1890’erne, giftede sig alle med millionærer og slog sig ned rundt om i Europa og Amerika.
Den ældste af søstrene, Lona Barrison, vendte for en tid tilbage til Danmark. Her investerede hun en del af de millioner, hun havde tjent som verdensstjerne, på at en række ejendomme på Frederiksberg. Blandt andet købte hun denne smukke beboelsesejendom på Pile Allé 51-55, der ligger lige der, hvor vejen svinger og man også finder Carlsbergs Elefantport.
I ejendommen på Pile Allé flyttede Lona Barrison selv ind i en af herskabslejlighederne med sin mand, impresarioen William Fleron. De øvrige lejligheder lejede hun ud – ikke mindst til folk fra det københavnske kultur- og åndsliv. Der var blandt andre en teaterdirektør, en filosof, en komponist, en maler.
I 1911 flyttede kunstnerparret Einar og Gerda Wegener ind i ejendommen. I en lejlighed på førstesalen i Pile Allé 53. Han var kunstmaler, hun var bladtegner på blandt andet Politiken. Det er dette par, den biografaktuelle amerikanske storfilm ”Den Danske Pige” handler om. Det var Einar Wegener, der i 1931 fik den antagelig første kønsskifteoperation i verden.
Kast et blik op på den smukke gamle beboelsesejendom, der stadig står der
Wegener-parret boede i to år i Lona Barrisons ejendom på Pile Allé. Så brød de op med København og rejste til Paris. I filmen, der lige så meget er fiktion som fakta, ser man intet til Wegener-parrets tid på Pile Allé. Men nu ved I, at det berømte par engang boede der.
Så send dem lige en tanke, næste gang I suser gennem svinget på Pile Allé. Kast et blik op på den smukke gamle beboelsesejendom, der stadig står der.
Foto: Philip Sampson
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.