KUNST // ESSAY – Kan kunst redde liv til søs? Under Første Verdenskrig forvandlede britiske kunstnere krigsskibe til flydende kunstværker i skrigende mønstre og skarpe farver. Dazzle Painting var en vild og visionær camouflageidé – hvor abstrakt kunst blev våben mod ubådene.
Kun sjældent har kunsten havet som sin platform, altså ikke det traditionelle marinemaleri, men med gigantiske skibe som særprægede lærreder. Det var netop tilfældet med Dazzle Painting, en camouflagekunst, som blev brugt i stor skala i Første Verdenskrig og til en vis grad i Anden Verdenskrig. Kunstnere i de allierede lande designede farverige camouflagemønstre til handelsskibe for at vildlede den tyske fjende og specielt for at forhindre angreb fra tyske ubåde.
I det våbenkapløb til søs, som fandt sted under Første Verdenskrig (1. august 1914-11. november 1918), var den britiske Grand Fleet talmæssigt den tyske Hochseeflotte overlegen men den tyske flåde var kvalitativt bedre udstyret.
Da Storbritannien under krigen blokerede indsejlingen til Nordsøen og Den Engelske Kanal for at begrænse strømmen af krigsforsyninger, fødevarer og brændstof til tyske havne, gjorde Tyskland gengæld ved at bruge sine ubåde til at ødelægge neutrale skibe, der forsynede de allierede.
De formidable, men relativt nye ubåde patruljerede Atlanterhavet bevæbnet med torpedoer i den efterfølgende såkaldte ‘uindskrænkede ubådskrig’. Målet var ikke kun at udsulte Storbritannien, før den britiske blokade besejrede Tyskland, men også at forhindre skibe i at anløbe kontinentalt og dermed levere forsyninger til Europas slagmarker.
I 1914 havde Tyskland blot 20 ubåde, i 1917 var antallet steget til effektive 140, som havde ødelagt omkring 30 procent af verdens handelsskibe. Det britiske svar på ubådsangrebene kom i sommeren 1915 i form af Q-Boats eller Mystery ships. Der var tale om tungt bevæbnede kanonbåde dækket af lærred, forklædt som handelsskibe, fiskekuttere eller coastere, som var designet til at lokke de fjendtlige ubåde til at lave overfladeangreb. Mystery-skibene blev søsat fra Liverpool.
Succesen med denne forsvarsstrategi var begrænset; I Første Verdenskrig blev 4.837 handelsskibe sænket, svarende til 11 millioner tons i alt, af i alt 372 tyske ubåde blev 178 ødelagt.
Ikke underligt, at det britiske admiralitet i 1917 febrilsk ledte efter en bedre løsning til at beskytte de allierede skibsruter.
Dazzle Painting skulle ikke skjule, men blænde
Adskillige forslag om sømilitære afledningsmanøvrer blev indgivet, såsom store spejle, udsigtstårne i gigantiske balloner eller kun natsejlads til Frankrig, men disse blev alle afvist. Zoologen John Graham Kerr (1869 –1957) rådede, inspireret af mønstre for zebraer og leoparder, flådeminister Winston Churchill til at bruge usynliggørende camouflage for at bryde skibenes konturer op, men da Churchill forlod Admiralitetet, blev Kerrs ideer opgivet. Kerrs efterfølger, Norman Wilkinson (1879-1971), kom så i stedet med en idé om billedforstyrrelse frem for usynlighed.
Norman Wilkinson var uddannet kunstner og en traditionel illustrator og marinemaler. Han gjorde under krigen tjeneste på en minestryger. Wilkinson mente, at traditionelle camouflager – forsøg på at gøre skibe ‘usynlige’ eller ligne noget, de ikke var – ikke ville hjælpe de britiske skibe med at undgå de tyske ubådsangreb. Så han foreslog det totalt modsatte: Dazzle Painting eller Dazzle Camouflage (dazzle: at blænde eller gøre uklart).
Almindelig camouflage var beregnet til at få et objekt til at smelte sammen med omgivelserne, Dazzle camouflage brugte meget synlige hårde kontraster og skarpe linjer for at gøre det vanskeligt at bedømme et skibs hastighed og retning. På det tidspunkt var alle skibene i den britiske flåde malet sorte, hvilket udgjorde en fremragende kontrast til hav og himmel.
Sædvanlig dykker ubåde ved første syn af et fjendtligt skib, og den efterfølgende observation af målet skete i periskopet. Gennem periskopets afstandsmåler kunne den ansvarlige officer estimere skibets rækkevidde, hastighed og kurs, og affyre torpedoen mod det sted, hvor skibet forventedes at være, når torpedoen ramte sit mål. Jo flere fejl i estimeringen, jo større var chancerne for, at skibet kunne fortsætte uskadt.
Processen
Efter adskillige forsøg og pres fra Wilkinson gik Admiralitetet endelig med på hans ideer, og på kort tid blev hele processen systematiseret. I den nyoprettede Dazzle Section blev fem designere, tre skibsmodelbyggere og 11 kvindelige kunstnere ansat. Processen gik ud på at bygge skibsmodeller, male dem i et farvesystem med vaskbar maling (så mønsteret kunne justeres) og teste modellerne på en drejeskive gennem et periskop. Når et design var maksimalt forvrænget, blev mønsteret overdraget til en teknisk tegner.
Han skulle overføre designet (både styrbord og bagbord) til en bestemt type skib – da hvert skibs dazzlemønster jo var unikt for at undgå at gøre klasser af skibe øjeblikkeligt genkendelige for fjenden. I havnene blev der udpeget særlige Dazzle Officers til at overvåge hele processen. Ideen var at maskere de vigtige markører som stævn, bro og agterstavn med farveflader, der fortsatte rundt om stævn og hæk for at forvirre ubådsofficererne. Der var tidspunkter, hvor 100 skibe blev malet samtidig.
Og en af de Dazzle-officerer, der arbejdede i både Liverpool og Bristol, var kunstneren Edward Wadsworth.
Tal og allierede
I oktober 1917 besluttede det britiske Admiralitet at male den samlede handelsflåde og en stor del af flåden med Dazzle Painting. I juni 1918 var 2.367 skibe i alt dazzlemalet, heraf 195 krigsskibe. Hertil kom 60 franske, italienske, belgiske og russiske skibe. Japan var på nippet af at følge efter, da krigen stoppede i november.
Den 6. april 1917 erklærede USA krig mod Tyskland, og en særlig flådesektion blev etableret for at eksperimentere med forskellige systemer, og i april 1918 blev Wilkinson inviteret til Washington for at forklare sit Dazzle-system til Camouflage Section of the Navy Bureau of Construction and Repair. Til sidst valgte amerikanerne en anden dazzle-vej og brugte farveskemaer skabt af William H. Mackay. Camouflagesektion producerede omkring 495 forskellige camouflageskemaer, og i alt blev 1256 nordamerikanske skibe malet med camouflagemønstre.
Britiske avantgarde
Dazzle-mønstrene er rundet af kunsten i den britiske avantgardebevægelse, aktiv fra 1910-1915, som ønskede at ryste op i, om ikke revolutionere, den traditionelle kunstverden fra århundredets start.
Wadsworth var aktiv som medlem af den britiske avantgardebevægelse, som i 1913 blev døbt Vorticism af digteren Ezra Pound. Vortex som en nedadgående spiral i modsætning til den opadgående helix fra de italienske futurister og de russiske konstruktivister.
Vorticisterne var blevet inspireret af futuristerne og delte deres entusiasme for maskinen, storbyen og den industrielle tidsalder. Futurismens politiske ideologi inspirerede britiske kunstnere som David Bomberg, Christopher Nevinson, Helen Saunders, Wyndham Lewis – og Edward Wadsworth – der altså senere blev Dazzle Officer. Men i modsætning til futuristerne så vorticisterne også skyggesiden af den industrielle revolution såvel som de fremmedgørende aspekter af ‘maskinalderen’.
Vorticisterne producerede værker i vinklede former med mange gentagne elementer, ternede flader og diagonale bånd. De gav deres værker abstrakte titler som Composition, eller opkaldte dem efter en by eller en maskine. Vorticisterne organiserede adskillige højtprofilerede udstillinger i London og udgav et magasin kaldet Blast.
Men krigen afsluttede hurtigt alle deres aktiviteter. De mandlige medlemmer blev alle hvervet, og flere døde i skyttegravene. Efter krigen fik de overlevende nok af kaos, ødelæggelser og længtes efter fred og normalitet. De tidligere avantgarde-kunstnere vendte midlertidigt tilbage til en figurativ og mere humanistisk kunst. Flere kunstnere skabte, ligesom Edward Wadsworth, en række lærreder og tryk af dazzle-motiver efter krigen.
Effektivitet
Virkningerne af Dazzle Painting blev præsenteret i en rapport af 31. juni 1918. Komiteen for Dazzle Painting udtalte, at “efter omhyggelig undersøgelse af alt materiale kan vi ikke konkludere til fordel for denne camouflage, og statistikken indikerer heller ikke nogen negativ effekt – men med den uigendrivelige effekt på selvtillid og moral hos officerer og besætning anbefales det at fortsætte med Dazzle male handelsskibe, dog ikke i samme skala”.
Under Anden Verdenskrig blev Dazzle Painting igen anvendt af både den engelske og amerikanske flåde og til en vis grad også af andre. Efter 1945 gjorde radaren malet camouflage mindre effektiv.
Norman Wilkinson blev betragtet som opfinderen af Dazzle Painting, på trods af Graham Kerrs bestræbelser på at tilegne sig denne titel, og i 1922 blev Wilkinson tildelt den dengang anseelige sum af 2000 pund for opfindelsen.
Dazzle Painting og abstrakt kunst
Der er næppe tvivl om, at Dazzle Painting ikke ville have eksisteret uden indflydelse fra den abstrakte kunst, der blev skabt direkte før Første Verdenskrig.
Efter krigen tog bl.a. Picasso æren for camouflage-eksperimenter, som forekom ham indbegrebet af kubistisk teknik, og britiske aviser anerkendte den abstrakte indflydelse i en populær vending med artikler som: Cubist Art as Protection at Sea, (Manchester Guardian, 7. december 1918) eller Ships like Cubist Pictures (Daily Chronicle, 10. december 1919).
Indflydelsen fra den britiske avantgarde, vorticisme, blev anerkendt i efterkrigsårene.
I 1919 skrev kunsthistorikeren Frederick Etchells i et katalog om Edward Wadsworths arbejde, at de dazzle-malede skibe var ét af de få lyspunkter i krigen, og at Dazzle Painting ikke ville have udviklet sig på denne måde, hvis ikke det havde været for en lille gruppe moderne kunstnere, der i årene umiddelbart før 1914 havde eksperimenteret med abstrakte former.
Og i kataloget Vorticism and its allies fra 1974 (Hayward Gallery) var konklusionen:
“Wadsworths tid som designer af camouflage dazzlemønstre kan ses som det sidste og mest spektakulære udtryk for det Vorticistiske eksperiment.”
Følg Marieke Burgers og Peter Ludvigsen her.
Til denne artikel er mange kilder blevet brugt, men hovedkilden er kataloget Dazzle Painting, Maritiem Museum Rotterdam & Art Projects, 1987.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og