SYRIENKRIGERNE // DEBAT – Den danske regering befinder sig i lidt af en kattepine: Skal vi have de danske Syrienkrigere, som er danske statsborgere, tilbage til Danmark?
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Unge muslimske kvinder og mænd fra Danmark (mindst 158, er PETs vurdering) rejste fra 2012 til Syrien for at gå i krig. De tilsluttede sig forskellige grupperinger: Nogle kæmpede imod Assads regering, nogle kæmpede for Islamisk Stat og nogle kæmpede imod Islamisk Stat, f.eks. i samarbejde med kurderne. En del af dem er sidenhen dræbt, mens en større gruppe sidder i flygtningelejre, herunder den berygtede Al-Hol-flygtningelejr.
Mange af de udrejste kvinder og mænd er draget i krig for Islamisk Stat og imod Vesten, dvs. også imod Danmark. Disse mennesker udgør derfor en stor fare for vores land, hvis de vender hjem, vurderes det.
Her har statsministeren sandsynligvis loddet folkestemningen. Ikke mange føler sig trygge ved at lade tidligere Syrienkrigere gå frit rundt blandt os andre. Dette vil – mener mange – bare være et spørgsmål om tid, hvornår terrorangrebene begynder
Men hvad med deres børn; skal de lide under deres forældres dårlige dømmekraft? Har vi ikke en forpligtelse overfor børn, der er danske statsborgere og som groft mistrives i syriske flygtningelejre?
Efter i længere tid at have krøbet nølende udenom spørgsmålet ved at hævde, at man ikke har juridisk mulighed for at skille børn fra deres forældre i et fremmed land, meddelte statsminister Mette Frederiksen i november 2019, at regeringen har besluttet ikke at hente børn af danske Syrienkrigere hjem.
Her har statsministeren sandsynligvis loddet folkestemningen. Ikke mange føler sig trygge ved at lade tidligere Syrienkrigere gå frit rundt blandt os andre. Dette vil – mener mange – bare være et spørgsmål om tid, hvornår terrorangrebene begynder.
Der knytter sig dog nogle principielle spørgsmål til sagen. Bør Syrienkrigerne ikke stilles for en domstol – og i så fald hvor? Og er det overhovedet muligt at føre bevis for noget og kende dem skyldige? Har enhver stat ikke ansvar for sine egne borgere? Skal vi bruge store pengebeløb og gøre os anstrengelser for at tage folk hjem, selvom vi egentlig ikke ønsker dem her i landet? Kan vi gøre Syrienkrigerne statsløse for på den måde at undgå at få dem tilbage?
Særligt det sidste spørgsmål synes forjættende, fordi løsningen er både nem og bekvem. Uden danske pas kan vi jo være ligeglade med dem; de er ikke længere vores problem. Men er det nu en ønskværdig praksis? Lad os et øjeblik glemme, at det ifølge FN’s Statsløsekonvention (som vi har tilsluttet os) ikke er tilladt at gøre folk statsløse.
Så vi beslutter, at Syrienkrigerne ikke længere kan være danske statsborgere, og hermed er de statsløse. Et lignende fænomen ses faktisk allerede hos en del lande rundt omkring i verden, særligt i Mellemøsten og Centralasien. Når afviste asylansøgere ikke kan sendes tilbage til deres hjemland og må sidde i årevis i danske asylcentre, er det netop, fordi de administrativt har fået frakendt deres statsborgerskab.
Statsborgerskab ikke er en gave, man får tildelt fra fødslen, men et forhold. Og dette forhold kan ikke ændres, med mindre et andet statsborgerskab tildeles fra en anden nation. Der findes ikke et ingenmandsland, man kan sende statsløse til. Og der findes ikke noget land en statsløs lovligt kan rejse ind i
For den enkelte stat kan det synes som en win-win-situation at frakende folk deres statsborgerskab, hvis de vender deres land ryggen ved at flygte eller udvandre. Er du ikke interesseret i at være en del af vores land, er vi heller ikke interesseret i at beholde dig som statsborger, synes ræsonnementet at være.
Nu er sagen bare den, at et statsborgerskab ikke er en gave, man får tildelt fra fødslen, men et forhold. Og dette forhold kan ikke ændres, med mindre et andet statsborgerskab tildeles fra en anden nation. Der findes ikke et ingenmandsland, man kan sende statsløse til. Og der findes ikke noget land en statsløs lovligt kan rejse ind i.
At gøre folk statsløse er inkriminerende, da de hermed ikke lovligt kan opholde sig noget sted i verden. Det er ikke en ønskværdig praksis at gøre uønskede statsborgere statsløse, da man herved gør mennesker til kriminelle kastebolde mellem nationer.
Det er heller ikke en ønskværdig praksis – internationalt set – administrativt at gøre folk statsløse. På den måde kan ethvert land læsse uønskede borgere hen til et andet land, der så står med ansvaret. Lad os forestille os, at det bliver en normal international praksis at fratage udnævnte fjender af nationalstaten deres statsborgerskab, og at deres ophold i landet herved bliver ulovligt.
Det kunne resultere i, at Danmark pludselig skulle huse svenske og tyske nynazister eller islamistiske terrorister, der har mistet deres statsborgerskab. Det kan ikke være i vores interesse, at dette bliver en mulighed.
Derfor: Danmark er principielt set nødt til at lade sine egne statsborgere rejse tilbage til Danmark. Uanset hvad de har gjort, kan vi ikke gøre dem til andre landes ansvar. Dette princip overtrumfes i disse år af et realpolitisk sikkerhedshensyn, hvilket i situationen kan føles som det rigtige.
Man må så bare ikke håbe, at andre lande får smag for at gøre det samme. Vi kan i så fald selv ende med alverdens kriminelle og terrorister, som vi ikke kan komme af med igen, fordi de pludselig er gjort statsløse.
LÆS MERE I POV OM SYRIEN OG DET DANSKE DILEMMA HER
Topillustration: Skal vi gøre danske syrienkrigere statsløse? Det er en farlig vej at gå, siger John Krarup. Kawar Gosk lejren i Irak, Erbil. Foto fra Wikimedia Commons, Anmar Rfaar.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her