DANSK POLITIK // ANALYSE – Alex Vanopslagh reagerer på fremgangen ved at gøre sig klar til at deltage i en blå regering. Ambitionen er, at Liberal Alliance bliver et “regeringsbærende parti” efter næste valg. Men det er ikke nemt, skriver Andreas Karker.
“Kedelige Clark Kent spotter sin værste fjende, Røde Mette. Hans raseri koger over.” Sådan starter en lille tegneserie af Roald Als i Politiken. Man ser Alex Vanopslagh i sin trenchcoat skumle, mens blå Mette Frederiksen kommer gående i baggrunden.
“Hurtigt skifter han til sin hemmelige identitet,” fortsætter historien, mens man ser ham smide trenchcoaten og afsløre … ikke Superman, men Minimalstats Alex iført hulemandstøjet, som Roald Als i sin tid tegnede Anders Fogh Rasmussen i.
Tegneren er temmelig venstreorienteret, men rammer alligevel ret godt den situation, Liberal Alliances leder står i efter sidste weekends landsmøde og frem mod næste valg.
Det er ikke forkert at sammenligne ham med Anders Fogh før 1998, da han skrev bogen Fra socialstat til minimalstat (1993).
Hans ambition er, at LA er et “bærende regeringsparti” efter næste valg
En minimalstat er en stat, der varetager så få opgaver som muligt: at beskytte borgerne mod hinanden med politi og retsvæsen samt mod ydre fjender med et militær. Resten overlades stort set til private.
Fogh anklagede i bogen velfærdsstaten for at fostre en “ynkelig slavekultur” i den danske befolkning og underordne ønsket om personlig frihed.
Efter valget i 1998, hvor Uffe Ellemann-Jensen (V) tabte til Poul Nyrup Rasmussen (S) med meget få stemmer, blev Fogh formand for Venstre og omlagde politikken med henblik på at trække vælgere over midten, hvilket lykkedes i 2001.
Roald Als tegnede Anders Fogh som stenaldermand i hele perioden, hvor han var statsminister, men faktisk styrede han mod midten og lod den offentlige sektor vokse.
Alex Vanopslagh er også på en kurs mod midten.
Han har haft utrolig stor succes. Han overtog et parti tæt på spærregrænsen, men i februar i år stod partiet til 14,6 pct. i Epinions måling for DR og var Folketingets næststørste parti kun overgået af Socialdemokratiet.
LA er det klart største borgerlige parti (og største parti overhovedet i skolevalget), og blandt unge på TikTok går han under navnet Daddy Vanopslagh. Efter at både V og K har meldt pas, stiger presset på Vanopslagh for at melde sig som statsministerkandidat.
Inden landsmødet i København i weekenden sagde han i Jyllands-Posten, at hans ambition er, at LA er et “bærende regeringsparti” efter næste valg, og det gentog han fra talerstolen.
LA’s nye plan
Samtidig skrotter Liberal Alliance nu helt den langsigtede økonomiske plan frem mod 2035, som partiet gik til valg på ved seneste folketingsvalg, og vil i stedet gå til valg på en mindre ambitiøs fireårsplan, som kun skal dække én valgperiode.
Det betyder bl.a., at partiet kun vil gå til valg på at komme halvvejs mod bl.a. de erklærede ønsker om at afskaffe topskatten og gøre de første 7.000 kr., man tjener, skattefri.
Hvad kan vi ellers se frem til, hvis Vanopslagh får magt, som han har agt?
Man kan ikke udelukke noget, når det gælder Lars Løkke. At komme så tæt på magten som muligt er hans ledestjerne
Der skal spares 9 mia. kr. på statens administration, skriver Jyllands-Posten. Det skal ske ved at rulle den vækst tilbage, som er sket i Mette Frederiksens (S) tid som statsminister. Det svarer til 13.000 administrative årsværk. Derudover skal kommuner og regioner også spare 9 mia. kr.
Der skal gives skattelettelser for ca. 50 mia. kr. Efterlønnen og Arne-pensionen skal afskaffes, og en række offentlige ydelser skal beskæres. Det er endnu uklart hvilke.
Man skal frit kunne vælge, om man vil behandles i det offentlige sundhedsvæsen eller det private. Hvis man vælger noget, der koster mere end det offentlige, må man selv betale.
Man skal selv kunne spare op til sin pension med op til 675 kr. om måneden skattefrit. Vi skal seriøst overveje atomkraft, og vi kan nedlægge 6-7 ministerier, bl.a. skatteministeriet.
Med et “bærende regeringsparti” menes et parti, der bestemmer en hel del, men ikke nødvendigvis har statsministerposten.
Alex eller Løkke
Når man taler til baggrund med folk fra partiet og spørger, hvem de forestiller sig som statsminister, lyder svaret:
“Alex eller Løkke.”
Lars Løkke Rasmussen (M) er som bekendt lige nu udenrigsminister i Mette Frederiksens regering, men LA forestiller sig, at han kan trækkes over, og de Radikale er også med i regnskabet, når de forestiller sig et blåt flertal.
Moderaterne gik til sidste valg på en midterregering, så det vil være lidt snyd at danne en blå, men man kan ikke udelukke noget, når det gælder Lars Løkke. At komme så tæt på magten som muligt er hans ledestjerne. Og at blive statsminister for tredje gang med hans nye parti vil være svært at modstå.
Liberal Alliances Ungdom kritiserer den nye plan for at risikere at blive et ekko af Venstre i begyndelsen af 00’erne.
Vanopslaghs vision
Alex Vanopslagh udgav sidste sommer bogen Vejen til ansvar, hvor han både fortæller om sig selv og sine borgerligt liberale visioner.
“Med bogen vil Alex Vanopslagh endegyldigt placere Liberal Alliance som et bredt funderet liberalt parti,” skrev Berlingske i sin anmeldelse.
“Alex Vanopslagh har skrevet en rigtig god bog om ansvar, der er en tiltrængt liberal modpol til vor tids voksende proportionsløse sikkerhedshysteri,” skrev tidligere Venstre-minister Bertel Haarder i Altinget.
I bogen skriver Alex Vanopslagh bl.a.:
“På et punkt er jeg en kold skid: Når folk klynker uafladeligt, har kronisk ondt af sig selv, ser andres fejl i tide og utide, men aldrig egne, og synker dybere og dybere ned i en altopslugende indebrændthed, så står jeg af og holder afstand. Jeg orker ikke at høre på det. Ingen kan bruge andres brok til noget. Vi forurener bare hinandens liv med det.”
“Når først man er groet ind i den opfattelse, at man permanent er udsat for uretfærdigheder og er et offer, og at man ikke selv kan stille andet op end at fastslå, at modgang skyldes andres handlinger og ydre strukturer, så er porten ned til helvede åben. En sørgelig sti af nid og nag, bekymringer, bebrejdelser, had, hævngerrighed og selvynk bugter sig uafvendeligt derned.”
Han skriver også:
“Ikke alle i det danske samfund ‘kan godt’ – det er jeg med på. Jeg har været på flere aftenture med Gadejuristen og besøgt fixerum og herberger. Set forholdene og hørt historierne fra gadens folk. Om livsforløb, der startede i kæmpe minus med svigt og overgreb og endte i stoffer og selvskade. Men også om hvilken foragt de socialt udsatte har for kommunen, hvor de ikke føler sig hørt men kvalt i bureaukrati og formynderi.”
Tidligere økonomiminister for LA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, skriver i Altinget:
“Alex Vanopslagh er ved at udfolde sig som en slags Fogh 2.0 – en ultraliberal fortid, en konservativ rem af huden, en appel til det folkelige og nu også en nedtoning af de værste liberale økonomiske unoder. Samtidig taler han alvorsfuldt om ansvar og flid, værdier og hygiejne, har et glimt i øjet, men virker stadig seriøs. Hvis det ikke er en statsministerkandidat?”
Men at blive statsminister? Det er meget usandsynligt. Modstanden blandt andre blå partier er for stor. Lars Løkke er et bedre bud, hvis der er blåt flertal efter næste valg.
Læs også Andreas Karkers analyse: “Tidligere Venstre-rådgivere forudser, at partiet ryger ned på 5 procent”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
