TEATER COMEDY // SPONSORERET INDHOLD – Når du i et afsides hjørne af Skotland besøger et skummelt slot, som bebos af en vis Dr. Robert Jekyll, så beder du næsten om problemer. Når du gør det i Glassalen i Tivoli til Crazy Christmas 2023, så får du … The House of Uhygge.
Det skulle Gwyneth Honeypot måske også have tænkt på, inden hun lejede sig ind på slottet for at åbne en afdeling af sit wellness center for aura healing, mudderterapi, qi gong og tree-hugging. Men lidt atmosfære er altid godt, når man skal sælge helseprodukter på de sociale medier.
Hvis du har oplevet en eller flere af de 39 tidligere versioner af Crazy Christmas showet, så vil du være forberedt på den gakkede humor i The House of Uhygge, der tager udspring i alle gysergenrens klicheer og tilsætter uærbødige sang- og dansenumre. Det er til at dø af grin over.
Til Crazy Christmas 2023 foregår alt på let forståeligt engelsk med masser af underforståede betydninger, men også monsterforfærdelige undersættelser
Vivienne McKee og hendes crazy kolleger har ladet sig inspirere af Robert Louis Stevensons Dr. Jekyll and Mr. Hyde og graver dybt på kirkegården for at levere en sand monsterparade med mere end satirisk bid. Crazy Christmas 2023 har i hvert fald fået blod på tanden.
Dr. Jekyll tager imod i Crazy Christmas 2023
Det er tilladt både at skrige af rædsel og af grin, for alle vittighederne er dobbeltbundede som en vampyrs kiste. I denne konsultation kan du være sikker på, at doktoren altid tager imod. Men du risikerer også, at han tager strøm på dig.
Til Crazy Christmas 2023 foregår alt på let forståeligt engelsk med masser af underforståede betydninger, men også monsterforfærdelige undersættelser. Jubilæumsforestillingen The House of Uhygge refererer naturligvis også til, at der bliver gjort lidt grin med danskerne verdenskendte hygge.
Holdet består i år – foruden den uforlignelige Vivienne McKee selv – af David Bateson, Andrew Jeffers, Katrine Falkenberg, Kevin Kiernan-Molloy, Sebastian Harris og Claus de Lichtenberg. Samt akkompagnement af den trofaste trio i Glassalens ”askebæger”; Stuart Goodstein, Søren B. Petersen og Tom Højlund.
Hvis du dør af grin, får du pengene igen
Sammen garanterer de, at Crazy Christmas 2023 bliver ”the most horrible show ever seen”, og lover pengene tilbage i tilfælde af, at du dør undervejs. Af grin. Men pas alligevel på med at drikke af uidentificerede flasker – især hvis de er fremstillet af Gwyneth Honeypot.
Jule(u)hyggen starter den 14. november og fortsætter helt til 30. december i Glassalen i Tivoli.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her