OPERA // ANMELDELSE – Kærligheden – uanset om den er forstilt eller ægte – pibler simpelthen ud af hver eneste frase i Mozarts Cosi fan tutte. For en komponist som Mozart kan den simpelthen ikke holdes tilbage. Malmø Operaens iscenesættelse i en IKEA-lagerhal er dog lidt for indlysende kommerciel i både sigte og holdning.
I Malmø Operaens foromtale af opsætningen af Mozarts kærlighedsintrige fra 1790, Cosi fan tutte (som komponisten selv gav titlen “Skolen for de elskende”), beskrives forestillingen således: “Ung kærlighed sættes på prøve i en farverig komedie med mange twists, væddemål, forklædninger og bedrag. Og så Mozarts vidunderlige musik!”
Selv ville jeg nu nok have indledt en sådan foromtale med Mozarts musik, for uden den var operaens relativt tynde handlingsgang næppe forblevet det mesterværk den er: Frisk og ungdommelig, selv nu mere end to et kvart århundrede senere.
At forestillingen på Malmø Operaen, som er en produktion overtaget fra Den Norske Opera, både er ung og frisk i danske Katrine Wiedemanns iscenesættelse, kan ikke benægtes. For det er den på både ærlig og oprigtig vis. Og at sangerne fuldt ud illuderer de unge elskende, der bevæger sig ud på kærlighedens vildveje, men finder hjem igen, står også funklende klart. Og det er måske netop på grund af deres fysiske unge alder, dér hvor både alt kan ske og alt gå galt. Det gør det dog ikke her, for størst er som bekendt kærligheden, hvilket vel dramaturgisk set er denne lidt lette forvekslingskomedies egentlige budskab.
Rammen i Wiedemanns regi er henlagt til en IKEA-varelagerhal, hvor bestyreren Don Alfonso, sunget af Darren Jeffrey, guider de to kommende ægtepar, der står foran at skabe rammerne om deres respektive forhold i fælles hengivenhed for hinanden. Bestyreren, der tilsyneladende selv er rig på erfaring udi kærlighedforviklinger, beslutter at spille de to uerfarne bosætterpar et puds og udfordrer dem med et væddemål om, hvorvidt kvindernes kærlighed lader sig beklikke eller ej.
De to søstre, Fiordiligi, sunget af Matilda Sterby, og Dorabella, Annie Fredriksson, står først standhaftigt fast på deres kærlighed og troskab til kæresterne Guglielmo, David Risberg, og Ferrando, Caspar Singh, men både pigerne og drengene udfordres af væddemålets kærlighedstest. Bestyrerens væddemål udføres mod klækkelig betaling ved hjælp af den jordnære stuepige Despina, Elinor Fryklund, der tydeligvis har let ved både at lade sig bestikke og nyde sin rolle som dobbeltagent.
Under det følgende spil fares der vild i varelagerets labyrinter, da alle de fire hovedpersoner kommer på deres endnu unge livs første alvorlige prøve. Det er en ramme, der på sin vis er godt set og til en vis grad fungerer takket være dens jordnærhed. For selv om kærlighed er af ofte højt besunget opstemthed i operaens verden, er den i sit naturel vel også lige så meget en jordbunden affære.
Musikken og kærlighedens væsen
At besynge kærligheden i al dens foreskelligartede væsen, det kan om nogen Mozart. Han kan løse stemmebåndene op i sine hundesvære arier, som var de rene improvisationer, der frit udspringer fra enten forpinte eller lyksalige hjerter.
I opførelsen havde iscenesættelsen tillige en lang række små indlagte musikalske hints i cembalostemmen, hvor brudstykker fra flere andre Mozart-kompositioner, eksempelvis Elvira Madigan-klaverkoncerten m.m., kom op til overfladen som små krydderier, der gav raffinerede associationer til, hvor ofte komponisten egentlig indkredser hele elskovens væsen i sine værker.
Sangerne var alle særdeles sikre og sympatiske stemmer, der forløste denne elskov i værkets hovedpartier, hvor Annie Fredrikssons udførelse af Fiordiligis parti blev sunget med en sjælden mørk sopranklang, som frembringes langt tilbage i svælget og klæder Mozarts vokalkunst utrolig fint.
Begge herrer, Risberg og Singh, udførte smukt og oprigtigt deres partier, der rækker fra inderlig lyrisk kærlighed til de vildeste vredesudbrud. Og centralt i helheden stod Dorabellas intense fraseringer, hvor Annie Fredriksson ramte plet hver eneste gang.
Musikken piblede ligefuldt ud af orkestret under dirigenten Magnus Fryklunds indforståede musikalske ledelse, der var fint syntont med samtlige sangere
Samlet set blev Wiedemanns iscenesættelse og personinstruktion derfor overbevisende gennem sin friskhed og fantasimættede tilgang, men samtidig kommer hendes regi måske også lige vel tæt på det parodiske. For hvis der er noget, som Mozart ikke kan anses for at være, så er det at blive udleverende og parodisk i sine personskildringer. Selv ville han nok gerne deltage aktivt i kærlighedens udfordringer, så det, der i dag stadig betager ved denne, hans vel mest uopslidelige musikalske komedie, er vel netop hans ægte og ærlige greb om det musikalske kærlighedssprog.
Selv i de af operaens arier, der synges på skrømt af de respektive rollefigurer i deres forskellige forsøg på at forføre modparten, er ingen skrevet med mindste snert af musikalsk ironi eller følelsesmæssig distance. Kærligheden – uanset om den er forstilt eller ægte – pibler simpelthen ud af hver eneste frase i disse numre. Den kan simpelthen ikke holdes tilbage, når det gælder en komponist som Mozart.
Musikken piblede ligefuldt ud af orkestret under dirigenten Magnus Fryklunds indforståede musikalske ledelse, der var fint syntont med samtlige sangere og aldrig spillede hen over dem i hverken styrke eller klang. Det især holdt forestillingen sammen, hvor dens lidt vel løsslupne iscenesættelse ellers let kunne have splittet optrinene i atomer.
Scenografien forvirrede derimod mere end den fokuserede undertegnedes blik, nok mest på grund af dens lidt for letkøbte bevægelige grafiske boligindretninger og de kolossale udstillingsmesseagtige helvægsplancher, der fyldte begge scenens sider i fulde 1:1 gengivelser.
Vi er med Cosi fan tutte trods alt på besøg i kærlighedens laboratorium, hvor to nyforelskede par skal finde deres første vej gennem elskovens labyrint og kærlighedens mystik, og ikke blot er på boligindkøb, hvor der kan vælges og vrages mellem, hvad der nu ligger fremme på forreste hylde. Den tilgang til operaen var nu engang lidt for indlysende kommerciel i både sigte og holdning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
