Stand-up: Linda P er blevet voksen og følsom, men er stadig lige sjov

i Satire/Kultur af
STAND-UP // ANMELDELSE – Linda P er i sædvanlig storform i sit nye show, hvor hun bearbejder den “sabotagehunger”, der har været en følgesvend gennem alle årene. Bliver det for intimt og forpligtende, skal det saboteres. F.eks. med kvikke one-liners. Stand-up’eren med proletarbaggrund er blevet hetero, mor og smaskforelsket. I en bornholmer. Det forhindrer hende dog ikke i at være lige så grovkornet morsom som altid, skriver Bjarke Larsen.

Linda P. snakker meget om sex i sit nye show Sabotagehunger. Det har hun altid gjort, og det befriende er, at selv om det bliver grovkornet og ret eksplicit – som når hun fortæller om problemerne med at få fisket et tabt kondom ud af skedens mørkere gemmer – sker det altid på en baggrund af overskud og selvironi. Hun vender altid humoren mod sig selv.

De få gange, det ikke sker, er det de nære relationer og venner, det går ud over. Som da hun følger traditionen med, at stand-uppere skal sige noget om deres kollegaer i branchen. Her går det ud over de to, hun har samarbejdet mest med gennem årene, Anders Mattesen og Mik Øgendahl, der begge ligner ”før-billederne til en kampagnefolder mod indavl”.

I Sabotagehunger er der ingen sparken nedad og ingen letkøbte politiske pointer. Derimod er der et personligt nærvær, hvor showet er centreret om hendes personlige udvikling fra at være kaotisk misbruger af diverse stoffer i en stadig kamp med at få styr på sine indre dæmoner. Det er tilsyneladende lykkedes, og rejsen har foreløbig resulteret i, at hun for et par år siden sprang ud som hetero efter en periode som lesbisk. Siden da er hun blevet så smaskforelsket i en mand, at hun endog har accepteret, at han er bornholmer. Hun er flyttet i kernefamilie og har fået barn.

Nu står hun her: voksen, følsom og med et glad smil ud til publikum, når hun har afleveret endnu en af sine mange one-liners. Hun har det tydeligvis godt og er glad for at være tilbage på scenen

Barnet har godt nok kostet halvanden million i tabt arbejdsfortjeneste, mener Linda P (”og det vil jeg fortælle hende hver eneste morgen”), for ankomsten af den lille nye betød først, at det planlagte show i efteråret 2019 måtte skubbes til foråret – og så kom coronaen i vejen. Men nu står hun her: voksen, følsom og med et glad smil ud til publikum, når hun har afleveret endnu en af sine mange one-liners. Hun har det tydeligvis godt og er glad for at være tilbage på scenen.

Elendig piksutter

Linda P er eminent til at smide citater fra samtaler på de sociale medier op på en skærm og bruge dem som en integreret del af showet. Som meningsudvekslingen med en kvindelig fan, hvis begejstring stopper brat, da hun finder ud af, at Linda P ikke længere er lesbisk. ”Elendige piksutter” vrisser hun til sidst – hvilket Linda P bliver smækfornærmet over. ”Meget kan man kalde mig. Men dårlig til at sutte pik? Jeg har squ da øvet mig, siden jeg var 10, og så kommer hun der …”

Også korrespondancen med kæresten får vi indblik i, og hvor han ikke kan få nok og bare vil hende her og nu uden forbehold, er Linda P i det helt andet hjørne med kronisk angst for at binde sig, for så kan hun jo blive svigtet og ulykkelig. Heraf hendes livslange lyst til at fucke tingene op, hvis det bliver for intimt og personligt.

Publikum grinede godt igennem i de 75 minutter, showet varer, for Linda P fyrer sine pointer af i et hæsblæsende tempo, og de rammer stort set alle plet

Det er også denne problematik, der har givet showet navn, og som Linda P vender tilbage til i de sidste par minutter, hvor hun i en afsluttende alvorlig og filosofisk monolog minder publikum om, at det gælder om at leve det liv, man drømmer om (”f.eks. at bruge en uge på at lære at blive en god piksutter”), tage chancen, når mulighederne byder sig, og at turde give slip for at kunne gribe alt det nye.

Skyd kaninen

Den slags kan hurtig blive lidt for sødsuppe-romantisk og banalt, men jeg synes, det fint lykkes Linda P. at holde balancen.

Derimod er jeg mere skeptisk over for den Alice i Eventyrland-scenografi, der er ramme om showet, og hvor der indgår forskellige dialoger med en kanin på storskærmen. Ud over at den sætter spørgsmålstegn ved nogle af Linda Ps udsagn, vil den også lokke hende ”ned i hullet”. Da hun giver efter, fører hullet – selvfølgelig – tilbage til hendes barndom med en dum storesøster og ditto mor, der er med til at grundlægge hendes sabotagehunger. Selve scenen i værelset som barn fungerer fint, men kaninen måtte for mig skyld godt få den kugle for panden, Linda P flere gange truer med. Den bidrager ikke i tilstrækkelig grad til at skabe afveksling og nye vinkler, men virker grundlæggende irriterende. Mere showstopper end en, der løfter.

Publikum grinede godt igennem i de 75 minutter, showet varer, for Linda P fyrer sine pointer af i et hæsblæsende tempo, og de rammer stort set alle plet.


Foto: Jesper Christensen.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Satire