
CIVIL VÆRNEPLIGT // KOMMENTAR – “Umiddelbart synes Lars Løkke og Moderaternes idé om en ”borgerpligt” – eller bedre udtrykt – en civil værnepligt, at være en original, ja genial ide for det nye parti Moderaterne,” skriver tidl. lektor i politisk filosofi Erik Christensen, der har et forslag til en tilføjelse: To måneders højskoleophold og fire måneder samfundspraktik. Der er nemlig grobund for idéen netop nu.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Lars Løkkes nye parti Moderaterne har offentliggjort deres principprogram, og det er ikke uden overraskelser. Det viser, at partiet måske kan finde en plads på den politiske midte, der synes at bliver overbefolket til det næste folketingsvalg.
Den mest kreative idé er forslaget om en ny ”borgerpligt” i et halvt år for alle unge, som bygger på principperne fra værnepligten, men som aftjenes i hele samfundet. De unge får muligheden for at vælge at aftjene denne pligt i velfærdssamfundets forskellige institutioner, på uddannelsessteder, i forsvaret, i kulturlivet og i civilesamfundsinstitutioner.
For at fremme ideerne om diversitet og sammenhængskraft er det vigtigt, at de værnepligtige bliver blandet med hensyn til køn, etnicitet, geografi, uddannelse og økonomi
Formålet er at styrke sammenhængskraften i samfundet og øge de unges kendskab til samfundets forskellige aspekter og dermed styrke medborgerskabet og demokratiet.
Umiddelbart synes Lars Løkkes idé om en ”borgerpligt”, eller bedre udtrykt en civil værnepligt, at være en original, ja genial ide for det nye parti Moderaterne. Det kan ses af de første reaktioner. Det er især denne idé, man har lagt mærke til og spurgt ind til. Og de fleste opinionsdannere har været positive.
Mit forslag: To måneders højskoleophold og fire måneder samfundspraktik
Den nuværende militære værnepligt fastholdes, men tilføjes en civil værnepligtsdel med et andet grundlag og indhold i forhold til den nuværende militærnægter-ordning, som i dag næsten ikke benyttes.
Værnepligten skal gælde begge køn med mulighed for at vælge, om man vil aftjene værnepligten i den militære eller den civile del.
Moderaternes forslag rammer lige ned i den debat om sammenhængskraft. Hvorledes kan den styrkes fremover?
Den civile værnepligt er på et halvt år og har tre dele, to måneder på en af landets højskoler og fire måneder i praktik i samfundets forskellige institutioner og foreninger.
Den første del består af en måneds højskoleophold, hvor ideen i ordningen præsenteres og diskuteres. Der orienteres om mulighederne for at komme i praktik i samfundets og civilsamfundets forskellige organisationer.
Herefter kommer man i praktik i fire måneder. I den sidste måned vender man tilbage til højskolen med de mennesker, man har været sammen med for at evaluere praktikforløbet.
For at fremme ideerne om diversitet og sammenhængskraft er det vigtigt, at de værnepligtige bliver blandet med hensyn til køn, etnicitet, geografi, uddannelse og økonomi.
Hvorfor har ideen grobund nu?
Det har noget at gøre med den situation, vi befinder os i netop nu. Vi er på vej ud af corona-lammelsen, som nu har varet i 2 år. De fleste er glade, fordi vi har stået sammen og vist ”samfundssind”. Det er tegn på en stor sammenhængkraft i det danske samfund.
Men det viser også, at denne sammenhængskraft er noget, der skal værnes om i fremtiden. Moderaternes forslag rammer lige ned i den debat om sammenhængskraft. Hvorledes kan den styrkes fremover? Det er et spørgsmål mange stiller og er interesserede i.
Samtidig diskuteres forholdet mellem land og by og parallelsamfund politisk. Her mangler solidaritet og integration mellem geografiske og etniske grupper.
Hvorfor er det principielt en god idé?
Tænker man imidlertid lidt mere over forslaget, ser man hvilke enorme perspektiver det egentlig indeholder. Løkke har selv nævnt, at det har lidt videreførelse af det gode i værnepligtideen – indkvartering sammen, lidt højskole og lidt dannelse over sig.
Løkkes ide udspringer uden tvivl fra hans erfaringer i Løkkefonden. Vi har en hel gruppe unge mennesker, som har meget svært ved at finde sig til rette i samfundet, og som ikke længere opfanges af samfundets bestående institutioner. Hvis man kunne skabe en ny institution, ville man kunne begynde at løse en række af samfundets tunge problemer.
Lynhurtigt kan et forslag om civil værnepligt blive skudt ned af de stærke erhvervsorganisationer, og så er der ingen af de store partier, der er tæt forbundne med disse, der tør være positive overfor et sådant forslag
Ideelt set repræsenterer tanken om den nye ”borgerpligt” sammen med tanken om en ny ydelse, ”værdighedsydelse”, til langvarige kontanthjælpsmodtagere, en sprække i et ellers mere og mere fintunet arbejds- og konkurrencesamfund.
I et samfund, hvor lønarbejdsrollen ses som det helt dominerende normale, tilføjes og tales der til en medborger- og borgerrolle, hvor der tænkes på fællesskabet og hele samfundet.
Konkrete problemer med civil værnepligt
Begynder man så at gå i dybden i en analyse af et sådant forslag og stiller forskellige spørgsmål, kommer alle skeptikerne frem.
Hvordan skal en sådan idé mere konkret se ud? Hvor længe skal den gælde? For hvem skal den gælde? Hvad mere konkret med tvang og frivillighed? Hvad skal de unge beskæftige sig med? Noget andre grupper i dag varetager eller nogle helt nye ting.
Hvad vil fagbevægelsen sige? Vil den modsætte sig, at der tages arbejdspladser fra dem? Skal der så laves bureaukratiske aftaler i hele samfundet? Og hvad vil erhvervslivet og diverse økonomer sige? Vil man miste almindelige lønarbejdspladser, og vil væksten blive svækket?
Lynhurtigt kan et forslag om civil værnepligt blive skudt ned af de stærke erhvervsorganisationer, og så er der ingen af de store partier, der er tæt forbudne med disse, der tør være positive overfor et sådant forslag.
Derfor skal tilhængerne være godt forberedt. Tage god tid til at gøde for tanken bredt i det civile samfund og skabe brede samfundsmæssige alliancer, der vil kunne forsvare en sådan idé.
Lidt historie
Det kan også være nyttigt at se på historien, hvis man skal vurdere en sådan ides muligheder. Hvis man så ser på historien for civil værnepligt, finder man ud af, at ideen ikke er så original. Den har været fremme adskillige gang.
I Oprør fra Midten fra 1978, der især er kendt for ideen om borgerløn, havde man også ideen om civil værnepligt. Her kædede man ret og pligt sammen.
Hvis man skulle have en ny ret (borgerløn) kunne det være forbundet med en ny pligt (civil værnepligt). Nu forslår Moderaterne en ny pligt, uden at der følger en ny rettighed med.
Det er ikke usandsynligt, at et sådan forslag – udformet klogt – ville kunne vinde bred tilslutning i Folketinget. Men det skal prioriteres af nogle politiske partier på begge sider af midten
Ideen om en civil værnepligt fik dog slet ikke samme tilslutning og opmærksomhed som borgerlønstanken. Men tanken har også været luftet i forbindelse med diskussionerne af den militære værnepligt i forbindelse med forskellige forsvarsforlig, og i diskussionerne om man eventuelt skulle afskaffe den militære værnepligt.
Militærsociologen Henning Sørensen har slået til lyd for skabelsen af en civil værnepligt specielt med den begrundelse, at det ville være en foranstaltning der kunne skabe integration af etniske minoriteter, noget der er kendt i USA.
Senest har SF-politikerne Lisbet Bech Poulsen og Peter Westermann i en debatbog: Oprør for fremtiden (2018) slået til lyd for en social værnepligttanke.
Det sker i tråd med tankegangen i ”Oprør fra Midten”, hvor de også kæder tanken sammen med indførelse af en borgerløn, således at en ny pligt knyttes tæt sammen med en ny rettighed.
Bech Poulsen og Westermann konkretiserer den så meget, at de siger, den skal gælde for alle i perioden fra 18 til det 23 år, men med muligheder for genindkaldelser i forbindelse med eventuelle samfundsmæssige kriser.
De foruddiskonterer også eventuelle problemer med fagbevægelsen og siger, at det arbejde der kan komme på tale, ikke må danne grundlag for privat profit og skal samordnes med fagbevægelsen således, at det ikke betyder en reduktion af det almindelige lønarbejde.
Vil Moderaterne prioritere den gode idé?
Det er ikke usandsynligt, at et sådan forslag – udformet klogt – ville kunne vinde bred tilslutning i Folketinget. Men det skal prioriteres af nogle politiske partier på begge sider af midten af dansk politik.
Den umiddelbare modstand i fagbevægelsen og erhvervslivet skal imødegås og bearbejdes og der skal skabes nye alliancer. Hvor er folkehøjskolerne henne? Kan de ikke se muligheden for at være med i et demokratisk dannelsesprojekt?
Man kan frygte at tanken hurtig bliver glemt, og at Moderaterne ikke vil prioritere det som et højtprioriteret emne i den kommende valgkamp, at de kun tager det med i præsentationen af partiet for at få nogle gode opinionstal og et godt valgresultat, men at det ellers bliver henlagt til småtingsafdelingen.
Læs mere om Lars Løkke og Moderaterne her: Blå magtdrømme er stadig langt væk i 2022.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her