REVY // ANMELDELSE – Årets Cirkusrevy ligner fuldstændig sig selv, og det er svært at kritisere en så stor, folkelig succes med flotte rammer og godt skuespil. Men tænk, hvis de turde satse lidt mere og f.eks. knytte bånd til de mange satirikere og standupkomikere, Danmark er velsignet af.
De to halvlege i årets Cirkusrevy er som nat og dag: Der er for mange fusere i første akt, mens der er anderledes fart over feltet og bid i replikkerne efter pausen.
Anden akt starter således med tre glade motions-cyklister i stram lycra, der med det samme får stemningen i teltet i top efter pausen. Det følges op af Pernille Schrøders fine sketch om motionisten, der ikke kan komme i gang med at træne, fordi hendes løbeapp hele tiden kommanderer rundt med hende.
Anden akt er helt befriet for de lidt halvslappe fusere, der blev serveret i første halvleg. F.eks. nummeret med hønseavleren fra Lars Tyndskids mark, der vinder 468 mio. kr. i Euro Jackpot, men som ikke rigtig har nogle kommentarer til den overgearede tv-journalist – eller jo, det kan da godt være, hun vil have et lidt større hønsehus, men hvad vil naboerne så ikke tænke? Mon ikke hele teltet havde regnet pointen ud længe – alt for længe – inden, Niels Olsen og Merete Mærkedahl nåede frem til den?
Teksterne og sangene om politikerne er blandt de bedste. Det gælder Merete Mærkedahl, der giver den fuld gas som Mette Frederiksen
Og Henrik Lykkegaards parodi på Kandis-Johnny er bare ikke morsom. Min ledsager og jeg måtte i hvert fald hjælpe hinanden med at krumme tæerne ud igen efter sangen om kvinden, der godt nok er tyk og grim, men fordelen er, at så kan man have hende for sig selv. Helt ærligt. I 2022?
En reaktionær bastion
Heller ikke forsøgene på at gøre grin med identitetspolitik og krænkelsesdebat er vellykkede: Hverken da Niels Olsen vil fortælle en Århus-vittighed og hele tiden bliver afbrudt (”Hvorfor skal det være en mand?”, ”Er det ikke kulturel appropriation?” etc.).
Eller da samme Niels Olsen lader to pensionister synge om, at ”jeg ku’ godt tænke mig, at der var en, der ville krænke mig”. Den sidste er en klassiker, som jeg har hørt i flere andre versioner tidligere – og på den måde er der for meget venstrehåndsarbejde over lidt for mange af teksterne og deres pointer.
Også sketchen med venstrefløjs-demonstrationen, der hele tiden må ændre på parolerne i takt med, at krigen i Ukraine udvikler sig, er vellykket
Og hvorfor er danske revyer på den måde blevet en af de sidste bastioner for et gammeldags, reaktionært og småborgerligt syn på så mange ting? Er tiden ikke inde til en (langsom og forsigtig) fornyelse?
Danmark har virkelig mange gode satirikere og komikere med dygtige tekstforfattere, der hjælper til i kulissen: Kirsten Birgit og Den korte Radioavis, Signe Molde, Jonathan Spang og Tæt på Sandheden, Rytteriet, RokokoPosten og de mange standupkomikere. Det er en anden genre end revy, javist, men mon ikke noget af det sprudlende vid og de skarpere pointer kan overføres? Er det ikke et forsøg værd?
Politiker-parodierne blandt de bedste
Teksterne og sangene om politikerne er blandt de bedste. Det gælder Merete Mærkedahl, der giver den fuld gas som Mette Frederiksen, der styrer Danmark sikkert gennem coronakrise og krigen i Ukraine, mens hun trækker bovlamme Jakob Ellemann og Søren Pape rundt ved slipsene.
Det gælder Niels Olsen som en stærkt beruset Boris Johnson, der holder pressemøde foran ”Downing Street Number Gin”, og det gælder Henrik Lykkegaard og Pernille Schrøder som Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard, der glæder sig over, at der nu snart bliver ro i partiet – for der er efterhånden ikke andre tilbage end de to.
Også scenografi og kostumer er i top, og de to dansenumre, der traditionen tro er en del af Cirkusrevyen, er flot koreograferet og udført
Også sketchen med venstrefløjs-demonstrationen, der hele tiden må ændre på parolerne i takt med, at krigen i Ukraine udvikler sig, er vellykket. ”Danmark ud af NATO” må således suppleres med endnu en linje: ”uden at sæt’ en dato”. Det er ret morsomt, og da en demonstrant til sidst frustreret udbryder, at ”vi er sgu da ikke blevet socialister for at forholde os til virkeligheden”, kom der et inderligt ment og højlydt latterbrøl fra salen. Pelle Dragsted, du har langt igen, inden Enhedslisten får sit folkelige gennembrud.
Til gengæld kniber det mere med indslagene om Putin og krigen i Ukraine – men puha, hvor er det også en svær balancegang. Bedst er Jan Svarrer og Søren Anker Madsens tekst om Putins kammertjener, der er så nervøs, at han selvfølgelig hele tiden kommer til at sige det, Putin absolut ikke vil høre.
Flotte rammer og godt skuespil
Alle seks skuespillere gør det godt. Man kan ikke mærke, at Pernille Schrøder med kort varsel er sprunget ind for at erstatte Lisbet Dahl, der på grund af corona-senfølger i sidste øjeblik måtte opgive det, der skulle have været hendes afskedssæson, og debutanten Carsten Svendsen er – forhåbentlig – kommet for at blive.
Også scenografi og kostumer er i top, og de to dansenumre, der traditionen tro er en del af Cirkusrevyen, er flot koreograferet og udført. Det er bare teksterne og modet til at være lidt skarpere, der halter.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
