KLIMA // PODCAST – I podcastserien Det ender grønt, udgivet af den grønne tænketank Concito, giver fire danskere deres bud på det gode liv i et klimarobust, omstillet samfund 25 år ude i fremtiden. I fjerde episode møder vi forfatteren Charlotte Weitze.
Weitze er forfatter til en af Danmarks første romaner om klimakrisen, og sammen med familien arbejder hun målrettet på at reducere deres private CO2-aftryk med 70 procent.
Hendes litterære greb er det magiske, hvor naturen genfortrylles, og mennesker, dyr og planter er nært beslægtede, og hun ser det litterære som et vigtigt redskab til at bearbejde klimakrisen og fremtiden.
I sin vision beskriver Weitze en verden, hvor vi har forkastet den falske præmis om, at velstand er lig med lykke, og i stedet prioriterer tid til de nære relationer og det ægte, menneskeskabte frem for det kunstige.
Lyt til podcasten her:
Samtale med Charlotte Weitze
Hvordan ser det gode liv ud, når vi spoler frem til 2050? Hvad drømmer vi om? I podcastserien Det ender grønt, som POV bringer i samarbejde med den grønne tænketank Concito, giver fire danskere deres bud på det gode liv i et klimarobust, omstillet samfund 25 år ude i fremtiden.
”Fælles for deltagerne i podcastserien er, at de sætter håb før frygt og bevidst ser lyst på mulighederne i klimafremtiden. Deres fortællinger er præget af meningsfulde fællesskaber, nærhed til naturen, mere tid og frihed, mindre materielt forbrug og større fokus på kvalitet og nære relationer. Om 25 år har klodens varmere klima ændret vores omgivelser og levevilkår – men de tror på, at vi har lært noget nyt, at vi har tilpasset os og lever gode liv,” siger kommunikationschef Ghita Borring.
Samtalen om klima og den grønne omstilling handler ofte om alt det, vi skal ændre og undvære i fremtiden. Men det, vi står til at vinde, bør fylde meget mere, for det kan give os håb og lyst til at handle.
Derfor er der behov for nye samtaler. Samtaler om det gode liv, vi kan skabe, når omstillingen lykkes. Og her har vi brug for store, inspirerende visioner, der kan tænde håbet og sætte retningen, mener producenterne af podcastserien.
Et uddrag af bogen Det ender grønt kan du læse gratis her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.