ÅRETS JULEBÆST, 21. DECEMBER // HISTORIER FRA POV’S FABELARKIV – “Hej Felius, hvad så? Alt vel med dig og din mor?” mens han åbnede sin bildør, kaldte sølvræven på den stribede killing, der gik forbi på fortovet. “Åh, hej, Onkel Faux, ja, det går fint.” Kunstkritiker Faux Palette og Felius’ mor, Félicette, var begge bestyrelsesmedlemmer i BEAM, Beastlys museum og venner.”Hvor er du på vej hen, knægt?” spurgte Faux, mens han raslede med sine bilnøgler.
“Jeg er på vej til KlimaStrejken,” sagde teenageren og vippede sin helt nye kasket med teksten #Earth4Us i nøjagtig den rigtige vinkel på sine strithårede ører.
“KlimaStrejken? Ser man det. Hvad er det? Kan man strejke for bedre vejr?” spøgte ræven med et overbærende smil.
”Haha, okay. Nej, det er ikke spor sjovt. Vi strejker, fordi vi ønsker at se handling på klimafronten! ” fortalte teenageren, mens han rodede i sin billige rygsæk for at finde sin smartphone.
“Flyver du?” sagde killingen med rædsel og så på ræven, som om han lige havde fået horn, hove og kløftet hale.
“Nå, jeg kan nu ikke se, hvordan det gavner eller skader, men kan jeg give dig et lift?” Kunstkritikeren pegede på sin bil, en oldgammel Chevrolet Coupé.
“Ellers tak, jeg vil hellere gå. Det er nemlig mere klimavenligt,” sagde killingen småpedantisk og kiggede på sine fluorescerende, lyse sneakers og fjernede et støvkorn med sin venstre pote.
“Er du sikker? Jeg er på vej til lufthavnen, og jeg kan sætte dig af på vejen,” tilbød Faux indbydende.
“Flyver du?” sagde killingen med rædsel og så på ræven, som om han lige havde fået horn, hove og kløftet hale.
“Faktisk ja. Hvorfor?” spurgte Faux og så på sit gyldne ur, som han havde arvet fra sin far.
“Ved du ikke, at CO2-udslippet fra fly fuldstændig kvæler vores planet?!” sagde katten dramatisk.
“Nå, det ved jeg nu ikke rigtig, men jeg skal til Paris for at besøge…”
“Kan du ikke bare Skype i stedet for at gå på visit?” afbrød Felius ham.
“Jeg skal besøge min gamle far, som er meget syg,” forklarede Faux nedtrykt.
“Nåh. Ja, så er det er vist i orden. Men kan du ikke tage bussen eller toget?” sagde katten og kontrollerede sin skinnende smartphone for at se, om der var kommet nogle nye snaps.
Har du nogensinde tænkt på alle de serverfaciliteter, som teknologigiganter som SnoutBook, Amasin, Pear, Gobble og NetNix bygger hele verden over, og den kulstofemission, der følger med, for at I kan blive underholdt?
“Du ved udmærket godt, at jeg ikke kan komme til Paris med tog fra Beastly, og jeg havde heller ikke tid, hvis jeg kunne. Jeg planlægger også at se nogle udstillinger og besøge en håndfuld kunstnere, så det er også arbejde. Jeg er tilbage om en uge.”
“Men hvorfor bliver du ikke i to måneder, så vil det i det mindste give noget klimafornuft?” Felius’ telefon bippede, han tog hurtigt en selfie og sendte den tilbage med en stribe emojis.
“Fordi jeg har et arbejde på museet, jeg skal passe, og jeg kan ikke bare holde mig væk i to måneder. Det ville kun være muligt for de rige og gamle,” indvendte kunstkritikeren stille. “Er det forresten en ny telefon?”
“Ja, cool ikke? Det er den nyeste model af Howwhy, jeg har lige købt den. Min gamle var so last year!” Ungen strålede, stolt af sit nyeste køb.
“Hmm, har du tjekket hvad der skal til af energi, ressourcer og kemikalier for at producere den der model?” spurgte ræven sin unge ven mildt bebrejdende.
“Nej, det er bare en lille smartphone, ikke? Jeg bruger den kun til at snappe, selfies og streaming,” sagde Felius, lettere utilpas.
“Selvfølgelig forstår jeg behovet for kontakt,” sagde Faux og holdt sin frygtelig gammeldags mobil, der havde tjent ham i årevis, op. “Men har du nogensinde tænkt på alle de serverfaciliteter, som teknologigiganter som SnoutBook, Amasin, Pear, Gobble og NetNix bygger hele verden over, og den kulstofemission, der følger med, for at I kan blive underholdt?” påpegede Faux strengt.
Hvad med din bil som ligefrem suger benzin som crazy, den er som det nye sorte hul, der storsluger fossilt brændstof?!”
“Men du forstår det overhovedet ikke! Det er vigtigt for os unge at connecte og kommunikere! Og jeg spiser ikke kød som du. Jeg er vegetar nu, og jeg spiser kun lokale grøntsager!!” forsvarede katten sig energisk.
“Ah, de dejlige friske grøntsager fra drivhuset? Ved du, at en tomat, dyrket under den sydlige sol og fløjet ind til os, bruger mindre CO2 end den, der gror i et drivhus her i Beastly?”
“Og hvad med din bil som ligefrem suger benzin som crazy, den er som det nye sorte hul, der storsluger fossilt brændstof?!” udbrød Felius krigerisk. Nogle mørke skyer havde samlet sig, og dråber begyndte at falde på de to hidsigpropper.
“Hvad du ikke ser, er, at jeg har installeret en hybridmotor i den gamle dame her. Og for det meste cykler jeg omkring i Beastly. Og jeg sorterer alt mit affald, hvis du vil vide det. Det er forresten nogle smarte sneakers du har på, nye?” spurgte sølvræven, tilsyneladende for at skifte emne.
Du burde ikke have god samvittighed overhovedet, du burde gå i panik!”
“Ja, jeg postede dem på Insta i går, og alle mine følgere har allerede købt dem!” Fordi han pludselig anede en fælde, tilføjede Felius hurtigt: “Men jeg går ikke i lædersko som dig!”
“Du mener mine patentlæder herresko, som jeg har forsålet en snes gange? Jeg køber næsten ikke nye sko, knuselsker mine gamle tweedjakker og beholder min kvalitets rullekravetrøjer i årevis. Og da jeg for nylig læst, at klimapåvirkningen af tøj- og fodtøjsproduktionen er større end al fly- og søtrafik tilsammen, så blev min samvittighed en smule bedre, tror du ikke?” Regndråberne faldt hårdere nu.
“Du burde ikke have god samvittighed overhovedet, du burde gå i panik!” snerrede katten i et nyt angreb, mens han forgæves forsøgte at beskytte sig med sin dryppende rygsæk mod den faldende regn.
“Jeg går i hvert fald i panik, hvis ikke jeg snarest tager afsted til lufthavnen,” råbte ræven, men han fortsatte med et fredsoffer: “Se her knægt, jeg bekymrer mig lige så meget om klimaforandringerne, som du gør, og jeg forsøger at gøre mit, selvom det ikke sker så offentligt som nu at marchere i protest. Og jeg vil gerne give dig et lift til din klimademo. Skal jeg ikke køre dig?”
Det billige tryk på kattens kasket var nu vasket ud fra #Eart4Us til noget, der lignede #Barf@Us, og knægten så ynkelig ud
“Nej altså! Det duer ikke, desuden foregår det i parken, og du skal ikke køre en ekstra omvej for mig,” prøvede Felius i en sidste trods. Det billige tryk på kattens kasket var nu vasket ud fra #Eart4Us til noget, der lignede #Barf@Us, og knægten så ynkelig ud.
“Sludder, parken er på vejen til Beastly Lufthavn, så vi gør klimaet en tjeneste ved at dele en biltur. Og skynd dig så ind!” Faux Palette åbnede døren for sin unge kammerat og småløb til den anden side for at hoppe ind bag rattet.
“Okay så,” indrømmede Felius nølende, “men sæt mig af ved hjørnet, vil du nok? Det er ikke nice, hvis mine klassekammerater skulle se mig i denne vanvittige veteranbil, de kan jo ikke se, at den er konverteret.”
“Det gør vi så. Vi skal jo passe på vores omdømme, ikke?” sagde den sølvskinnende ræv med et smil og førte langsomt sin klimavenlige Chevvy ud i eftermiddagstrafikken i Beastly.
Derefter kørte de i tavshed gennem den silende regn. Begge to en smule klogere.
© Marieke Burgers – april 2019.
© illustration Idris van Heffen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
