VALGKAMPENS USA #3 // REPORTAGE – Den illegale indvandring fylder meget i den amerikanske debat op til valget, men i grænselandet har man et temmelig afslappet forhold til fænomenet.
TEXAS – Vi er taget til Brownsville, Texas, som ligger i det sydøstligste hjørne af The Lone Star State og grænser direkte op til Matamoros, Mexico i syd. Store, mægtige Rio Grande adskiller de to lande. Den flyder langsomt og dovent ud i Den Mexicanske Golf blot et par kilometer længere mod øst fra, hvor vi befinder os. Efter at have drukket cola i det slidte downtown kører vi lidt ud af byen og drejer til højre ned mod floden. En U.S. Border Patrol kører imod os. Vi ved godt, at vi sandsynligvis ikke må køre på den smalle grusvej, og ruller derfor vinduet ned og spørger, om vi må være her.
”No, Sir, I bliver desværre nødt til at vende om,” svarer den venlige grænsevagt. Han er hispanic og fortæller ligeledes, at de øvrige små dirt roads fører ned til privat jord.
Helt ok, svarer jeg og spørger om han kender et godt picnic-sted. Han smiler og fortæller, at fuglereservatet Sabel Palm Sanctuary ligger et par minutter herfra.
”Der er også udsigt ud over floden,” siger han og smiler.
Wetbags
Vi takker, vender bilen og kører mod Sabal Palm Sanctuary.
Mrs. Flores har en rolig, ja nærmest søvndyssende stemmeføring. Hun smiler venligt, da jeg træder op på siden af hendes hvide Border Patrol truck. Hendes makker er mindre imødekommende, men høflig.
Vi har netop krydset grænsehegnet under påskud af at ville se fuglereservatet i udkanten af Brownsville, Texas. Hegnet er langt, højt, massivt og pløjer sig igennem det bløde, grønne landskab, som mest består af sabal-palmer, krat, kaktus og marker.
Mrs. Flores er ikke en dag over 25 og fortæller, at hun har været udstationeret her ved grænsen i et års tid. Det samme er tilfældet for hendes makker. Mange border patrols ønsker at stige i graderne og betragter den lidt kedelige tjans som en vej op ad karrierestigen.
Vi er kommet igennem hegnet, som ligger 300 meter nord for Rio Grande-floden, som er den egentlige grænse.
Jeg spørger, med et let smil på læben, hvor effektivt dette hegn egentlig er, når nu vi bare kan køre igennem et åbent sted ad en lige asfalteret vej?
”Tja, det er lidt en gråzone her, fordi fuglereservatet er Federal Land (føderalt område) og derfor SKAL være tilgængeligt for offentligheden. Det er derfor, vi står her.”
De fleste – især Trump-støtter – mener, at der i offentligheden langtfra er et retvisende billede af omfanget af illegale indvandrere, netop fordi mange i bogstavelig forstand flyver under radaren
Hvor mange anholdelser har I foretaget her?
”Ikke så mange. De fleste illegale – i øjeblikket især dem fra Honduras – prøver at kravle over hegnet lidt længere nede ad vejen. De prøver som oftest at smugle stoffer eller dyr ind over grænsen. Vi opdager mange af dem.”
Hvad gør I så ved dem?
”Ja, de skal igennem en retsproces, og derfra deporteres de, hvis de ikke har papirerne i orden,” svarer Mrs. Flores med en fløjlsblød stemme.
Vil det sige, at ingen bliver deporteret direkte?
”Nej, alle bliver trukket igennem retssystemet. Sådan er det.”
De to border patrols vil ikke lade sig fotografere, men henviser i stedet til Joint Task Force North, som er det officielle kontor.
”De kan både give flere svar og vil måske også lade jer tage billeder.”
Jeg takker, og vi kører ned og parkerer foran det smukke gamle plantagehus, som i dag fungerer som informationscenter for fuglereservatets gæster. Vi er de eneste besøgende. Vi går den korte vej ned til Rio Grande. Den anden bred er ikke mere end 25 meter fra os. Langs buskene og palmerne på den anden side af bredden kan vi se en mexicansk mand, der trækker afsted med en lille vogn og noget kvæg.
Mange illegale fra Mellem- og Sydamerika krydser grænsen via floden – hvorfor de går under betegnelsen wetbags.
Antallet af illegale border encounters (personer, der forsøger at krydse grænsen fra Mexico, og som bliver mødt af U.S. Border Patrol) er steget fra godt to millioner under Trump til over ti millioner under Biden-administrationen. Selvom disse tal forekommer at være voldsomme, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at ti millioner enkeltindivider er lykkedes med at krydse grænsen illegalt i perioden 2021-2024.
Vi spekulerer over, hvor let det ville være for en amerikansk statsborger at vente på en gruppe immigranter på den amerikanske side af floden, give dem tørt tøj på, bugsere dem ind i en texansk indregistreret bil for stille og roligt at køre ud af fuglereservatet
Omvendt skal man være opmærksom på, at U.S. Customs and Border Protections opgørelser over encounters naturligvis ikke kan medregne antallet af illegale immigranter, som ikke mødes af U.S. Border Patrol og har held med at krydse grænsen.
De fleste – især Trump-støtter – mener, at der i offentligheden langtfra er et retvisende billede af omfanget af illegale indvandrere, netop fordi mange i bogstavelig forstand flyver under radaren.
Med ganske få dage til afgørelsens time er immigration – og især den illegale – stadig det absolut største valgtema sammen med den generelle utilfredshed med den faldende købekraft.
På trods af den status, Texas har som ”solid red state” (republikansk), er der i den sydlige del af staten tradition for at stemme demokratisk.
Især sorte og latinos foretrækker stadig Demokraterne. Partiets historiske tilknytning til borgerrettighedsbevægelserne og det tydeligere fokus på den brede velfærd synes, på trods af visse vælgermæssige bevægelser, stadig at appellere til minoritetsvælgerne.
Mens vi står og kigger ud over Rio Grande, flyver musvåger og falke hen over landskabet i flokke så store, at enhver ornitolog ville tabe kæben. Det er en let sag at krydse floden fra dette sted, hvilket et stort antal illegale immigranter også gør.
Vi spekulerer over, hvor let det ville være for en amerikansk statsborger at vente på en gruppe immigranter på den amerikanske side af floden, give dem tørt tøj på, bugsere dem ind i en texansk indregistreret bil for stille og roligt at køre ud af fuglereservatet.
På vej tilbage går jeg hen til de flinke border patrols og forelægger dem denne betragtning.
Tror I ikke, at det sker ofte?
”Den slags spekulationer gør vi os ikke. Vi forholder os ret nøgternt til opgaven og reagerer kun på det, vi står overfor,” svarer Mrs. Flores med et overbærende udtryk i øjnene.
Mit spørgsmål er ikke grebet ud af den blå luft. Tilbage i 1996 blev jeg, som ganske ung rejsende, tilbudt 10.000 dollars for at transportere en bil med immigranter over grænsen fra Tijuana i Baja Californien til San Diego på den amerikanske side. En køretur på 10 minutter.
Jeg takkede imidlertid nej til tilbuddet, da udsigten til et langt fængselsophold i det sydlige Californien ikke helt stod mål med det ellers forholdsvis store beløb, jeg kunne have tjent på kort tid.
Sidenhen mødte jeg fænomenet på nært hold i udkanten af McAllen, Texas, hvor jeg tilbragte et par dage med den lokale sherif og hans kolleger på politistationen i La Joya.
Sameksistens er kompliceret og mangefacetteret
Antallet af folk med sympati for de illegale immigranter fra syd er mange, og private organisationer i både Californien, Arizona, New Mexico og Texas gør sig i denne type af arrangementer. Det er med andre ord ikke kun en forretning for griske coyotes (smuglere, red.) fra Mexico.
Tejano cross-over stjerne er et bevis på mexicansk kultur i Texas
Latinamerikansk kultur, musik, mad, livsstil og religiøs tilgang til livet har præget Texas siden de første conquistadores (erobrere) kom til egnen. Det er stadig svært at finde anden musik end Tejano-musik på de lokale radiostationer. Enhver lille flække har mindst en håndfuld taco-vogne.
Det lange bælte syd for San Antonio er overvejende spansktalende, og andelen af katolikker er betragtelig.
Knap 95 pct. af befolkningen i Brownsville og omegn er hispanics, og derfor forekommer grænsen for mange at være en politisk konstruktion snarere end en naturlig én af slagsen.
De fleste mennesker i The Lone Star State har derfor et overvejende pragmatisk forhold til latinos.
På vej op langs den mexicanske golfkyst gør vi et stop i Corpus Christi, hvor vi blandt andet besøger en statue af den meget populære afdøde Tejano cross-over stjerne Selena Quintanilla. Selenas kulturelle betydning kan ikke overvurderes på disse kanter.
Hun blev skudt af sin egen forretningspartner i 1995, men lever videre som et markant symbol på sameksistens mellem hvide texanere og statens store latino-befolkning.
George W. Bush, som var statens guvernør på daværende tidspunkt (og senere præsident i to perioder fra 2001 til 2009), bekendtgjorde allerede samme år, at den 16. april (hendes fødselsdag) skulle være ”Selena Day”, for på den måde at hylde den store stjerne, som forenede mindst to markante kulturer i Texas.
Selvom mange texanere er trætte af den illegale immigration fra syd, og selvom staten – lige så sikkert som amen i kirken – går til The Grand Old Party (Republikanerne) på tirsdag, er det så langtfra det samme som at konkludere, at folk nærer mistillid til latinamerikanere i almindelighed og mexicanere i særdeleshed.
Sameksistens er kompliceret og mangefacetteret.
Nu kører vores lille karavane mod Raleigh i North Carolina, hvor vi tager til valgfester hos både republikanere og demokrater.
Læs flere af Troels Gaihedes reportager fra valkampens USA her.
Klik dig videre til mere om slutspurten i det amerikanske præsidentvalg her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
