BØGER // ANMELDELSE – En ørehænger har leveret titlen til Rúni Weihes tredje roman, Boys boys boys, der udspiller sig på Færøerne og bærer et stærkt queermotiv. I skærende kontrast til drengenes hasarderede tempo på vejene er bogen skrevet i en afdæmpet, slæbende prosa, der får det usagte til at brøle mellem linjerne – om det barske færøske landskab og det at være homoseksuel.
Et blik på bogomslaget, og læseren hvirvles tilbage til firserne. Et populært pophit giver sig til at kværne: Boys boys boys. En ørehænger har leveret titlen til Rúni Weihes nye roman – den tredje fra hans hånd.
Bogen er en coming-of-age-roman – eller på godt dansk en opvækstroman. Læseren følger den navnløse hovedperson, som kunne være forfatteren selv, i hans barndom og ungdom på Færøerne.
Håb om ny begyndelse
Prologen med overskriften Biler tjener et særligt formål: At få læseren til at forstå, hvorfor unge færinger drøner rundt på vejene i sene nattetimer. Drengene kører og hører musik, mens de håber, at vejene fører “frem til noget nyt, en ny begyndelse”. De skæver til hinanden og lurer på, “hvem af dem det mon vil lykkes at komme derfra”.
Kapitlerne klipper mellem den voksne hovedpersons korte besøg på Færøerne op mod jul og den unge mands liv og oplevelser i de syv formative år, han tilbringer i en fjern bygd på den nordatlantiske øgruppe.
Brud og nybrud i ‘Boys boys boys’
Fortællingen tager udgangspunkt i et brud. En familie knækker midt over. Moderen rejser til Danmark med den anonyme jeg-fortæller og hans storebror. Faderen bliver tilbage i drengenes barndomshjem på Færøerne.
I skærende kontrast til drengenes hæsblæsende og hasarderede tempo på vejene er Boys boys boys skrevet i en afdæmpet, nærmest slæbende prosa, der får det usagte mellem personerne til at brøle mellem linjerne
Moderen får hurtigt en ny kæreste, som flytter ind. Familien udvides med et fælles barn, endnu en dreng. Drengenes ene fætter slutter sig til flokken, fordi hans far er kommet i fængsel: “Vi havde været fire, så blev vi tre, men nu var vi seks”.
Om sommeren skal hovedpersonen og hans storebror på ferie hos deres far på Færøerne. Brødrene er stiltiende enige om ikke at indvie faderen i det nye liv og familieforøgelsen i Danmark. Det er, som om de vil skåne ham.
Da ferien er ovre, skal de på afskedsbesøg hos den nærmeste familie. Skildringerne af familiemedlemmernes broderede bordvers, afskedshilsner som “Jesus vær’ med jer” og de såkaldte “velsignelsespenge” afspejler kristendommens betydning på øgruppen.
Drengene mærker faderens ensomhed i det tomme hus og hans ærgrelse over deres tiltagende danskhed. Hovedpersonen ser på ham og tænker, “at min far var en ynkelig mand”.
Misforståelsen
Da den næste tur til Færøerne står for døren, melder storebroren fra. Hovedpersonen må tage alene afsted. På vej mod lufthavnen efter en kejtet og ordknap ferie stiller faderen en stime af spørgsmål. Drengen lytter med et halvt øre og svarer uopmærksomt. Og faderen får det indtryk, at sønnen gerne vil flytte permanent til Færøerne.
Det er en misforståelse. En kommunikationsbrist. Men da drengen er kommet hjem, konfronterer moderen ham med det misforståede ønske. Han forstår, at “noget frygteligt var sket. Jeg forstod instinktivt, hvad uigenkaldeligt betød”.
Allerede på dette tidspunkt i bogen mærker læseren, at forholdet mellem faderen og drengen er præget af et underudviklet følelsesmæssigt sprog. De er ofte tavse sammen, og når de taler, taler de forbi hinanden – som i dette fatale tilfælde.
Drengen protesterer ikke imod den forestående flytning. Men han har det svært med, at hans mor ikke forhindrer ham i at rejse. Så svært, at han tænker: “Jeg ønskede mig en anden mor”.
Kun 12 år gammel skilles han fra sin familie i Danmark og flytter op til sin far på Færøerne. Da han lander, viser det sig, at hans far har fået en kæreste. De skal ikke bo i hans barndomshjem, men i Jórunns store hus i en afsidesliggende bygd. Han resignerer: “Alt gik tabt”.
En familie af fremmede
Han glider nærmest ubemærket ind i en familie af fremmede, som tager ham til sig. Stedmorens fire børn bliver hans stedsøskende. Og han tager del i alt det, der skal til for at få hverdagen og familielivet til at fungere. Han driver besætningen ned fra fjeldet, klipper og slagter får, renser liner til fiskefangst, arbejder på fiskefabrik – og det hele giver læseren et unikt indblik i færøsk dagligdag.
Med tiden får drengen en forbindelse til den ældre og utilregnelige Daniel, som – skal det vise sig senere – lægger mere i forholdet, end han selv har gjort. Og så slutter han sig til et drengeslæng af adrenalinjunkies, som udfordrer hinanden, kører ræs og spritkørsel – og indimellem bliver smadret mod klippevægge.
Queermotiv
Boys boys boys har et stærkt queermotiv. Det er tydeligt, at hovedpersonen er en anderledes dreng. Han passer ikke ind. Han er rodløs og ensom: “Jeg tænkte ofte, at jeg egentlig var hjemløs. Jeg tænkte også, at jeg var forældreløs”.
Som fortællingen skrider frem, indser læseren, at der er en grund til anderledesheden. Bogen byder ikke på en højtråbende spring-ud-historie, men på flere subtile antydninger undervejs.
Under jeg-fortællerens opvækst falder samtalen på et tidspunkt på det forhold, at ti procent i en population ifølge forskere er homoseksuelle. Stedmor Jórunn nægter at tro det. Så skulle otte ud af de firs i deres bygd jo være bøsser og lesbiske. Og hvem skulle det lige være, spørger hun?
Selv oplever drengen sin seksuelle opvågnen under en træningssession med en kammerat; en session, der glider over i en stimuleringsleg. Endnu en fælles seksuel oplevelse føjer sig til. Og den unge mand panikker: “Var jeg bøsse nu? Troede han, jeg var bøsse? Jeg kunne ikke være bøsse”.
Da hans far og stedmor under den voksne hovedpersons decemberbesøg spørger, om han har fundet en kæreste, reflekterer han over tre grunde til at være ugift mand: At man er for usoigneret til at være kærestemateriale, at man er for dårligt udrustet – “eller også er man uinteresseret i kvinder, man er homoseksuel, altså pervers”.
Eksistentiel mellemtilstand
I skærende kontrast til drengenes hæsblæsende og hasarderede tempo på vejene er Boys boys boys skrevet i en afdæmpet, nærmest slæbende prosa, der får det usagte mellem personerne til at brøle mellem linjerne.
Der er intet åbenlyst drama, intet fuldtonende crescendo, ingen grande finale. Men Weihe formår at skrive det barske færøske landskab frem: Klipperne, fjeldsiderne, vinden, der giver evigt træk i huset, solen, der forsvinder i vinterhalvåret. Og han tegner et råt og sanseligt billede af det maskuline begær.
Bag bogens stilfærdige fortælling buldrer noget indestængt, noget uforløst. Jeg-fortælleren sidder fast i en eksistentiel mellemtilstand – splittet mellem sit liv i LGBTQ+-miljøet i København og den bygdekultur, han er rundet af. Han er en af dem, der slap væk, men kan han selv slippe sin fortid?
Boys boys boys er en tankevækkende læseoplevelse om maskulinitet, identitet og relationer. Bogens særegne stemning og indhold arbejder videre i læseren efter sidste side.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og