Børnefødselsdag

i Essays/Børn & unge af

NOVELLE – “Nogle piger blev forskrækkede, da faren trommede en fanfare i bordet. Underkopperne klirrede og han kiggede på børnene, mens fingrene trommede derudaf. Yep! Those were the days. En særlig lugt havde bredt sig omkring bordet. Nogen hviskede, om det var maling. Sofus var varm i hele kroppen. Helt ud i ørene. Ligesom når han var syg. Han følte sig  lille. Og på samme tid meget stor, som om alle kiggede på ham.”

Sofus’ far drak. Han sad på bjælkeloftet og drak. Nogle gange kom han ned. Så̊ vidste man ikke, hvad der skete.

Engang var han faldet på trapperne. Så̊ måtte han på hospitalet. I ambulancen var han blevet sur, og den var kørt tilbage til huset.

Sofus havde fødselsdagsskjorten på. Den strammede, men sådan måtte det være. Den var strøget med kærlighed, sagde moren

Sofus lagde skeerne forkert. Om igen, sagde hans mor. Alle klassekammeraterne kom jo. Moren havde lavet kage, og Sofus havde hjulpet med bollerne. Der var 10 røde lys i kagen, og brødkurvene var fulde af boller med gul glasur. Moren smilte og fandt guirlander frem. Hun smilte så̊ meget, at man næsten ikke kunne se hendes øjne.

Sofus havde fødselsdagsskjorten på. Den strammede, men sådan måtte det være. Den var strøget med kærlighed, sagde moren. Da det ringede på døren, lagde hun hånden på Sofus’ skulder og åbnede langsomt for døren.

Og der stod de så, hele klassen. Og Sofus’ bedste ven, Bastian. Og klasselærerinden med det store, krøllede hår.

Skohylderne i entreen blev fyldt op, og jakkerne hængt oven på hinanden. Velkommen og hold da op, sagde moren og dirigerede de små gæster ind i stuen. Sofus kiggede på trappen op til første sal. Har du fået gaver, spurgte Bastian. Det havde han. En cykel af sin mor og far. Måtte Bastian se den? Ikke nu, afbrød moren og kneb Bastian i de tykke kinder, for nu skal vi til bords.

Efter fødselsdagssangen gik bollerne rundt. Er der også̊ kage og sådan noget, blev der spurgt. Det er det hele, der er det hele, sagde moren i et højt, syngende tonefald ude fra køkkenet og kom ind med kakaokander i hver hånd. Lærerinden hjalp med at skænke op og spiste sin kage i små bidder.

I det samme knagede det fra trappen. Der stod han, med et bredt, stift ansigt. Sofus så alt, selv om han kiggede ned i tallerkenen

Det er en rigtig god fødselsdag, sagde Bastian og tørrede sit kakaoskæg med hånden.  Du har chokolade i hele hovedet, var der én der sagde og pegede med en stiv finger på Bastian.

I det samme knagede det fra trappen. Der stod han, med et bredt, stift ansigt. Sofus så alt, selv om han kiggede ned i tallerkenen.

Farens hår stod op, og han havde en rynket vest på, shorts og store sandaler. Med den ene hånd på gelænderet kiggede han på det tavse fødselsdagsbord.

Hello kids, sagde han. Hej, svarede nogen. Hej du, nikkede lærerinden. Nå, der var du, sagde moren og drejede om sig selv. Med klaprende skridt gik faren gennem stuen og ud af havedøren, hvor han stillede sig på plænen og kiggede op i himlen.

Der er stadig boller og kage, udbrød moren, og snart er der gaver. Er der noget galt med din far, blev der spurgt. Sofus tænkte så hurtigt han kunne. Han tager noget medicin, sagde han. Noget stærk medicin.

Faren kom tilbage fra haven, fandt en stol og rykkede ind. An American monkey, sagde han, that’s what it is.

Hvorfor taler han engelsk, hviskede nogen. Sofus trak på skuldrene. Han vred dem rundt til det næsten gjorde ondt. Faren gik i gang med at spise lagkage. Wonderful, sagde han med kage i munden. Så lod han de tunge øjne vandre fra den ene gæst til den anden. I’m telling you, sagde han, I’m telling you.

Lærerinden rejste sig og spurgte moren, om de lige kunne snakke. Selvfølgelig da, smilte moren og de gik ud i køkkenet. Faren smaskede tørt, når han spiste. Det ene øjeblik kunne han se glad ud, så virkede han sur med rynker i panden. Bastian vidste ikke, hvad han skulle sige til Sofus, som sank stadig længere ned i sin stol.

Those were the days, sagde faren og slubrede kakaoen med en dyb lyd. Nogle piger blev forskrækkede, da han trommede en fanfare i bordet. Underkopperne klirrede og han kiggede på børnene, mens fingrene trommede derudaf. Yep! Those were the days.

En særlig lugt havde bredt sig omkring bordet. Nogen hviskede, om det var maling. Sofus var varm i hele kroppen. Helt ud i ørene. Ligesom når han var syg. Han følte sig  lille. Og på samme tid meget stor, som om alle kiggede på ham.

Børnene trak sig lidt tilbage i stolene, og nogle så bange ud. Andre begyndte at lave grimasser til hinanden, og nogen hviskede om Sofus

Ude i køkkenet lød et råb. Det var moren. Hun råbte og igen. Så̊ blev der grædt. Moren græd først stønnende, derefter stille. Hun kunne græde på mange måder.

I really don’t have to do this, brummede faren og rejste sig.

Børnene trak sig lidt tilbage i stolene, og nogle så bange ud. Andre begyndte at lave grimasser til hinanden, og nogen hviskede om Sofus. Faren gik hen til trappen og tog det første trin. Hans hår strittede skævt i toppen, men var langt i nakken.

Sofus bad til, at han gik op og blev deroppe. Men så ville de andre jo spørge om alt muligt. Så bad han til at faren blev, så han ikke behøvede at svare på noget.

Stærk medicin, fniste nogen. En enkelt dristede sig til at fjolletromme i bordet. Sofus blev stiv i kroppen. De små skarpe stemmer flød sammen. Der var også stemmer ude fra køkkenet. Sofus mærkede tårerne presse på.

Flere af drengene uglede deres hår om kap. Yes, yes, those were days, grinte de.

Så vendte faren sig på trappen med et frygteligt ansigt.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Topillustration: Unsplash

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Thomas Johannes Erichsen er cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling samt bachelor i filosofi. Han er foredragsholder og underviser på Øregård Gymnasium og Kildegård Privatskole.

Seneste artikler om Essays