USA2020 I DANMARK // KOMMENTAR – “Politisk har vi overtaget amerikanernes virkelighed til et punkt, hvor danskere, der ellers ikke kan kende forskel på Europa-Parlamentet og Kommissionen, kan forklare detaljeret om forskellige amerikanske staters valgsystemer, bestemte distrikter og befolkningsgruppers præferencer… men vi aner stort set intet om, hvad der foregår på vores eget kontinent,” skriver Mikkel Bahl, der mener, at der er flere grunde til, at vi fokuserer så meget på USA, blandt andet amerikansk PR fra efterkrigstiden.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er alligevel lidt fascinerende, så meget vi følger med i det amerikanske valg. Jeg tror, der i løbet af hele perioden har været flere indslag i danske medier om det amerikanske valg, end der har været om det danske. Delvist selvfølgelig, fordi den danske valgkamp er meget kortere end den amerikanske, der nærmest starter det øjeblik, en ny præsident bliver valgt ind. Men måske primært, fordi vi alle sammen bor i Amerika – i overført betydning. “We’re all living in Amerika“, som det tyske band Rammstein så rammende beskrev det for fem år siden.
Politisk har vi overtaget amerikanernes virkelighed til et punkt, hvor danskere, der ellers ikke kan kende forskel på Europa-Parlamentet og Kommissionen, kan forklare detaljeret om forskellige amerikanske staters valgsystemer, bestemte distrikter og befolkningsgruppers præferencer. Vi har allesammen en skarp analyse af, hvad Biden og Trump gjorde godt og dårligt, men vi aner stort set intet om, hvad der foregår på vores eget kontinent.
Hvor mange russiske film har du set om den Kolde Krig? Hvor mange vietnamesiske om Vietnamkrigen? Hvor mange tyske, japanske, kinesiske, franske, russiske om 2. Verdenskrig?
Og det er da fascinerende, at vi går så meget op i at følge med i et politisk system, som vi ingen som helst indflydelse har på. Eksperter i danske medier har i månedsvis analyseret senest nyt fra USA, nærmest som om vi alle boede i USA og skulle være med til at vælge præsident. Hvorfor følger vi meget mere med i det amerikanske end det europæiske politiske system, som vi i den grad har indflydelse på og direkte stemmeret til?
Amerikansk PR
En del af forklaringen starter faktisk helt tilbage i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor den amerikanske hær medbragte bestemt udvalgte film til obligatorisk visning i de europæiske lande, når de blev befriet. Det er en lang historie om påvirkning af befolkninger gennem massemedier til et punkt, hvor USA’s historie nærmest er blevet verdens historie og vi stort set kun kender den amerikanske version af afgørende historiske begivenheder.
Hvor mange russiske film har du set om den Kolde Krig? Hvor mange vietnamesiske om Vietnamkrigen? Hvor mange tyske, japanske, kinesiske, franske, russiske om 2. Verdenskrig? Vores mediebillede er altovervejende amerikansk, og mange ville mene, at det jo bare er, fordi de laver bedre underholdning, og det er sikkert også delvis rigtigt. Men der er også noget større på spil, som vi sjældent tænker over.
Et godt eksempel er dette simple spørgsmål: Hvilket land bidrog mest til at slå nazisterne under Anden Verdenskrig? Stillet af meningsmålingsinstituttet IFOP til franskmændene i 1945, 1994 og 2004:
Afgørende indflydelse
Kampen om historien er dog kun en del af vores fascination. Det handler selvfølgelig også om simpel magt. USA er (lidt endnu) verdens eneste supermagt, og det har selvfølgelig stor betydning for vores liv, hvem der ender med at sidde i Det Hvide Hus. Ikke lige så meget indflydelse som europæisk politik, men alligevel.
Spørgsmålet om Biden eller Trump er vigtigt, fordi der er stor forskel på de to. Den ene benægter f.eks. menneskeskabte klimaforandringer – vor tids største trussel – mens den anden trods alt vil beholde USA i Paris-aftalen.
Som verdens selvbestaltede politimand betyder det også meget for os, fordi amerikansk udenrigspolitik bestemmer verdens gang. Når Trump og USA f.eks. beslutter, at de vil droppe atomaftalen og indføre sanktioner mod Iran, så kan vi i Europa ikke vælge en anden vej. Det er pinligt og udstiller, hvor meget vi er underlagt den amerikanske verdensorden, og selv da vi i EU prøvede, kunne vi ikke undgå at følge USA på spørgsmålet om Iran. Fordi vores økonomiske systemer også er bundet op på og underlagt dollaren i en sådan grad, at vi ikke har reel økonomisk selvstændighed.
Amerikansk politik er fascinerende. Det er underholdning. Det har stor indflydelse på vores liv. Og vi sluger det allesammen råt som borgere i en amerikansk stat uden stemmeret, mens vi render rundt i vores amerikanske tøj og lytter til amerikansk musik på vores telefoner med amerikanske styresystemer med præinstallerede amerikanske sociale medier og spil, mens vi diskuterer amerikanske emner som Black Lives Matter, identitetspolitik, #metoo og de seneste amerikanske podcast, film og serier på amerikanske streamingtjenester.
LÆS ALLE MIKKEL BAHLS TEKSTER HER
Topfoto: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
