Bolivia forbereder sig på valg med Morales på sidelinjen

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af

POLITIK // ANALYSE— Den bolivianske eks-præsident Evo Morales har slået sig ned i Argentina i følgeskab med sin vicepræsident, udenrigsminister og sundhedsminister. Det blev en realitet, da den nyvalgte argentinske præsident, Alberto Fernández, tilbød Morales politisk asyl. Fra sidelinjen i Argentina forbereder Morales sig på valget, der er planlagt til marts 2020.

Da Bolivias tidligere præsident Evo Morales blev tvunget til at gå af i november, rejste han i første omgang til Mexico. Landet havde tilbudt ham asyl og stillede det fly til rådighed, som fik ham ud af landet.

Men opholdet i Mexico blev kortvarigt.

Fra sin nye base i Argentina har Morales nemmere ved at gøre sin indflydelse gældende i sit hjemland, hvor den indenrigspolitiske situation fortsat er flydende.

Bolivia og Morales forbereder sig på nyvalg

Den midlertidige bolivianske præsident, Jeanine Áñez, er nået til enighed med Morales’ Movimento al Socialismo– Bevægelsen for Socialismen – (MAS) om, at der skal afholdes nye valg i landet. Datoen er endnu ikke endeligt fastlagt, men det ser ud til at blive i midten af marts 2020. På den måde kan de politiske partier både nå at vælge kandidater og føre valgkamp.

Morales kan imidlertid ikke rejse ind i Bolivia i øjeblikket uden at blive arresteret. Det skyldes, at anklagemyndigheden i La Paz d. 18. december udstedte en arrestordre på den tidligere bolivianske præsident. Her er han anklaget for oprør, terrorisme og finansiering af terrorisme

Aftalen mellem Áñez og MAS betyder også, at Morales ikke kan stille op til præsidentvalget. Hvad der så kommer til at ske internt i MAS er mere usikkert. Morales har været præsident siden 2006 og er den ubetingede frontfigur i MAS, men nu har partiet med kort varsel behov for at vælge nye kandidater til posterne som præsident og vicepræsident.

Selvom Morales er i eksil og ikke kan stille op til valget, så er han fortsat den dominerende skikkelse i MAS. Det blev understreget, da MAS på en ekstraordinær partikongres d. 14. december besluttede at gøre ham til kampagneleder ved det forestående valg. Ifølge det argentinske netmedie Infobae blev det understreget af en udtalelse fra Sergio Choque, som er formand for det bolivianske Deputeretkammer. Choque, som også er fra MAS, udtalte, at Morales fortsat er leder af partiet og har det afgørende ord om, hvem der skal være kandidat, selvom han altså er i eksil.

På den måde er Morales fortsat aktiv i boliviansk politik, og i det perspektiv giver det god mening, at han er flyttet fra Mexico til Argentina. Fra det nordlige Argentina kan han nemmere være i tæt kontakt med MAS, når der først skal vælges ny præsidentkandidat og siden føres valgkamp.

Morales kan imidlertid ikke rejse ind i Bolivia i øjeblikket uden at blive arresteret. Det skyldes, at anklagemyndigheden i La Paz d. 18. december udstedte en arrestordre på den tidligere bolivianske præsident. Her er han anklaget for oprør, terrorisme og finansiering af terrorisme.

Valget i marts 2020 bliver på afgørende måder anderledes end de foregående valg

Anklagen er baseret på en video i dårlig kvalitet, som er kommet i regeringens hænder. Videoen, som øjensynligt er fra november, viser en mand som taler i mobiltelefon med en anden person, der påstås at være Morales. Manden, der påstås at være Morales, giver ordrer om hvordan indfaldsvejene til La Paz kan blokeres, så der ikke kommer forsyninger ind til byen. Blokaderne fandt sted i slutningen af november og førte til voldelige sammenstød mellem demonstranter og militæret. Det resulterede i flere dødsfald.

Det er uklart hvordan, hvornår og hvor videoen er optaget, hvordan den er kommet i hænderne på anklagemyndigheden og regeringen, og om den overhovedet er ægte,

Midten og højrefløjen mobiliserer sig også frem mod valget

Det er naturligvis ikke kun Morales og MAS, som er i gang med at forberede sig til det kommende valg. Til præsidentvalget er der indtil videre tre andre kandidater, der har meldt sig på banen.

Den første er den midtsøgende Carlos Mesa fra valgalliancen Communidad Ciudadana – Borgersamfundet. Ved valget i oktober var Mesa den primære modkandidat til Morales, hvor han var i stand til at samle en stor del af anti-Morales-stemmerne.

En af kandidaterne til det kommende valg i Bolivia er Carlos Mesa fra valgalliancen Communidad Ciudadana – Borgersamfundet. Ved valget i oktober var Mesa den primære modkandidat til Morales, hvor han var i stand til at samle en stor del af anti-Morales-stemmerne, skriver Thomas Christiansen. Foto: Wikimedia.

Ved den lejlighed fik han ifølge det officielle, men nu ikke anerkendte resultat, godt 36 procent af stemmerne. Det var spørgsmålet om Morales fik mere end 10 procentpoint flere stemmer end Mesa, og dermed kunne undgå en valgrunde nummer to, der satte gang i den proces, som førte til, at Morales blev tvunget fra magten.

Den konservative evangeliske præst Chi Hyung Chung er også genganger fra valget i oktober, hvor han fik knapt ni procent af stemmerne. Chi Hyung Chung er af koreansk afstamning og er kendt for en stærk religiøs konservatisme. Han har gentagne gange verbalt angrebet LGBT-personer, og under valgkampen beskyldte han Morales for at have fjernet Bolivia fra landets traditionelle kristne værdier og gøre det til en sydamerikansk udgave af Sodoma og Gomorra.

Den tredje kandidat er Luis Fernando Camacho, som ikke stillede op i oktober. I forbindelse med valget blev han kendt som formand for Comité Cívico – Civilkommitéen – i Santa Cruz i den østlige del af Bolivia. Civilkomitéen er en paraplyorganisation for en række interessegrupper i Santa Cruz, og under Camacho var den meget aktiv i protesterne mod Morales efter valget i oktober.

Politisk ligger Camacho på den konservative kristne højrefløj, og ved politiske møder optræder han altid med en bibel og en rosenkrans. Politiske modstandere har beskyldt Camacho for racisme, og han er politisk blevet sammenlignet med den højreorienterede brasilianske præsident Jair Bolsonaro.

Når MAS får udpeget sin kandidat, vil der således være mindst fire personer, som stiller op til præsidentvalget.

Usikker prognose for valget

Valget i marts 2020 bliver på afgørende måder anderledes end de foregående valg.

For det første stiller Morales ikke op. Da han har vundet de fire seneste valg, inklusiv det seneste i oktober, er det naturligvis en afgørende faktor.

For det andet er der sket en forøgelse af konfrontationsniveauet i det bolivianske samfund med demonstrationer, moddemonstrationer og flere voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranter.

For det tredje kommer Jeanine Áñez til at have siddet på præsidentposten i cirka fem måneder. Hun kan ganske vist ikke stille op til valget, men det giver hende mulighed for at føre en anden politik end under Morales. Desuden har hun mulighed for at ændre på den politiske dynamik og spillereglerne, som vist med arrestordren på Morales.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan de nye omstændigheder kommer til at påvirke valgresultatet i marts 2020. Men i alle tilfælde skal Bolivia indstille sig på en tid uden Evo Morales som præsident.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Flickr

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School
PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science
Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund