SKOLESKYDERSAGEN – I sidste uge blev en 27-årig mand ved Retten i Aalborg idømt psykiatrisk behandling på ubestemt tid for forsøg på manddrab efter at have forberedt en række skoleskyderier i Østjylland. Manden følte sig håbløs, ensom og isoleret under planlægningen, der strakte sig fra 2015 til anholdelsen i 2020, men ifølge ham selv var der kun tale om blodige fantasier, som aldrig ville blive til virkelighed.
I hele sit 27-årige liv har ABJ med sikkerhed aldrig fået så megen opmærksomhed som i de otte uger siden 14. december 2021, hvor offentligheden fik kendskab til hans planer om at gennemføre et eller flere skoleskyderier i Østjylland.
Især har opmærksomheden samlet sig om de seks retsmøder i Aalborg, hvor den langhårede, lidt forsagte ABJ skuttede sig i hættetrøjen foran en større forsamling tastaturklaprende pressefolk, nysgerrige tilhørere og udtryksløse nævninge, der skulle afgøre, om ABJ ville have ført sine planer ud i livet, hvis han ikke var blevet anholdt.
Tanker om at slå børn ihjel. Små børn, fordi ABJ selv er lille af statur og derfor fandt det risikabelt at skyde på skoleelever fra de ældre aldersgrupper
Planerne om skoleskyderier benægtede ABJ ikke, men han påstod selv at have droppet dem længe før sin anholdelse i 2020, hvilket gjorde ham uskyldig i tiltalen for drabsforsøg, mens anklagemyndigheden mente, at et omfattende masseskyderi kun var blevet afværget ved politiets indgriben.
Der var således tale om en kontrafaktisk gætteleg i retten, hvor frifindelse eller domfældelse baserede sig på brudstykker af ABJ’s videodagbøger, der blev afspillet som bevis på tanker om død og ødelæggelse. Samt hans manifest med udvalgte udpluk fra de knap 200 sider.
Tanker om at slå børn ihjel. Små børn, fordi ABJ selv er lille af statur og derfor fandt det risikabelt at skyde på skoleelever fra de ældre aldersgrupper, som måske kunne finde på at vende sig mod ham, tackle ham. Han ville være let at overmande. Forestillingen om at skyde små børn gav ham ganske vist ikke nogen særlig tilfredsstillelse, til gengæld ville børnene næppe yde modstand.
Det samme med kvinder. ABJ overvejede et angreb på SOSU-skolen i Aarhus, hvor flertallet af de studerende er kvinder. Argumentationen var den samme.
Drabet som en storslået finale
Især fra 2015 til 2018 havde han fuldt fokus på manifestet og sine planer om skoleskyderier, mens han forestillede sig at være en slags hovedrolleindehaver på en filmatiseret kurs mod det angreb, som han havde døbt ”Vengeance Day” eller V-Day med titelinspiration fra et af sine forbilleder, massemorderen Elliot Rodger, der kaldte sin drabsdag for ”Day of Retribution”.
I det hele taget var det tydeligt, at ABJ havde hentet inspiration fra fortidens gerningsmænd og masseskyderier som for eksempel Columbine, Virginia Tech eller Sandy Hook. Skoleskydere som Eric Harris, Dylan Klebold, Cho Seung-Hui, Adam Lanza, Pekka-Eric Auvinen, Tim Kretschmer og talrige andre. Og selvom anklagerens oplæsning fra ABJ’s manifest medførte mange klikværdige overskrifter i medierne, så var indholdet ikke synderligt opsigtsvækkende i en skoleskyder-sammenhæng, ligesom spørgsmålet om, hvordan ABJ kunne finde på det, ikke gav megen mening, netop fordi han ikke selv havde fundet på ret meget af det.
Helt fra starten prøvede jeg desperat at være original
ABJ
Tværtimod havde han i store træk overtaget tidligere skoleskyderes tanker og tematikker og gjort dem til sine egne på samme måde, som disse skoleskydere selv havde gjort fra andre tidligere skoleskydere og så fremdeles i en usund subkulturel cyklus. Og hvis man i forvejen havde læst de andre skoleskyderes manifester, så fik man hurtigt øje på næsten ordrette gentagelser.
Om gerningsmandens overlegenhed, en højere bevidsthed og den forventede følelse af guddommelighed under selve gerningen. Om andre menneskers underkastelse af systemet, som flokdyr, som får, som slaver. Et unaturligt system, en rådden verden uden værdier, værdighed eller fremtid. Tristhed og elendighed, ensomhed og meningsløshed, kogt op i et voldsomt had og ønsket om hævn. Gerningsmandens drøm om at skyde sig ind i historien med en storslået finale. Drømmen om V-Day.
Intenst og voldsomt, men altså ikke unikt, heller ikke tanken om at dræbe kvinder og børn.
”Helt fra starten prøvede jeg desperat at være original,” mumlede ABJ i en indskudt bemærkning om manifestet ved et af de første retsmøder. ”Men igennem det hele har jeg snuppet lidt fra forskellige andre. Det er også derfor, det er sådan en blandet landhandel.”
V-Day var skemalagt til at finde sted mellem 20.-23. august 2018 og tog hensyn til både ferier, vintervejr og familiens fødselsdage, for ABJ ønskede ikke at slå nogen ihjel i en måned med mærkedage i den nærmeste familie. Planen var ridset op, ammunitionen anskaffet, og flere rekognosceringer var foretaget, men da august 2018 kom, blev ingen skudt. Årene kom og gik. Ingen blev skudt.
Blodfyldte ønsker om voldtægt og død
Det havde bare været en fantasi, lød forklaringen fra ABJ i retten. En altopslugende hyper-fascination med rod i hans psykiske sygdom og i øvrigt magen til andre fantasier og fascinationer, som han havde dyrket tidligere i livet, om bankrøverier og bodybuilding på steroider.
Disse fantasier gav ham spænding og ophidselse gennem en dopaminfyldt proces med planlægning og anskaffelse af remedier, forklarede han. Men når det kom til stykket, havde han ikke motivation eller vilje til at føre planerne ud i livet. Ingen af hans fantasier blev til noget, også på dét punkt følte han sig som en fiasko, han havde heller aldrig røvet en bank eller været på steroider.
Så selvom drabsfantasierne stadig dukkede op, og selvom han stadig skriblede i manifestet nu og da i 2019 og foretog internetsøgninger om skoler og skyderier i 2020, så var det ifølge ham selv blot en del af udfasningen, hvor de overgearede fantasier stille og roligt dampede af. Efter eget udsagn kom han allerede i 2018 til den erkendelse, at skoleskyderierne aldrig ville blive til noget i virkeligheden. I stedet flyttede hyper-fascinationen sig mod selvmord og kvindehad.
Hotte kvinder, smukke kvinder, som forstærkede ABJ’s opfattelse af at være unormal og håbløs, for hvis de vidste, at ABJ kiggede på dem, ville de hade ham for det, men hvis en flot fyr kiggede på dem, ville de blive smigrede
Kvindehad… Fra 2018 til 2020 gav han udtryk for dette had med en blodfyldt intensitet og ønsker om voldtægt og død i talrige indlæg på sit foretrukne internetforum for ligesindede, de såkaldte incels, en forkortelse for ”involuntary celebacy”, som på dansk betyder ufrivilligt cølibat.
Kvinder i stramt tøj, alt for lidt tøj, kvinder på sociale medier og kvinder i virkeligheden, studiner og såkaldte ”sluts”. Hotte kvinder, smukke kvinder, som forstærkede ABJ’s opfattelse af at være unormal og håbløs, for hvis de vidste, at ABJ kiggede på dem, ville de hade ham for det, men hvis en flot fyr kiggede på dem, ville de blive smigrede. Sådan forklarede han i sit manifest uden forsøg på at skjule længslen efter rønnebærrene, hans cølibat var i høj grad ufrivillig. ABJ var misundelig på alle de mennesker, der kunne nyde livet og være glade og lykkelige, påpegede han. Fordi de kunne, og det kunne han ikke.
Men de hadefulde ytringer var bare en overdrivelse, forklarede han i retten. En nødvendighed for at blive anerkendt i et internetforum, hvor de mest radikale debattører blev belønnet med opmærksomhed og status og endda fik fremhævet deres navne med farvet skrift, hvilket ABJ virkelig godt kunne tænke sig. Anerkendelse. Respekt. Lige så fraværende i hans liv som opmærksomhed.
Skyderi som den eneste hobby
På internettet fik han den, anerkendelsen. Troede han. På internettet var ABJ til stede fra morgen til aften, år efter år, og den virkelige verden opdagede det ikke, for han havde ingen venner, netværk eller fællesskaber bortset fra turene til skytteklubben med sin far og sin bror. Ingen uddannelse, arbejde eller særlige relationer, og generelt ingen lyst til livet. Kun fysiske skavanker, selvhad, social angst og ensomhed samt alle de psykiske problemer, som mentalundersøgelsen langt senere skulle diagnosticere som en sindssygdom.
”Jeg er rasende!” tordnede hans far i retten med henvisning til, at ABJ angiveligt var blevet sparket ud fra alle de steder, hvor han burde have fået støtte. ”Vi har kørt land og rige rundt for at få hjælp til den dreng, og det er simpelthen for ringe, at han skal sidde i denne situation nu.”
Om turene til skytteklubben forklarede faren: ”Vi har aldrig haft så meget sammen, fordi jeg altid har arbejdet meget. Pludselig fandt vi en interesse, vi kunne have sammen.”
Han oplevede livet som en smertefuld tilstand og længtes efter barndommen som ”paradis på jorden”, mens han klyngede sig til minderne med nostalgisk desperation
Og fra 2015 dyrkede ABJ den interesse som sin eneste hobby, så han kunne opnå tilladelse til lovligt at anskaffe sig en Colt kaliber 22 og en 9 mm Glock, som politiet senere beslaglagde.
Og dér sad han så i denne situation, rastløs på anklagebænken med hurtige kig gennem salen mod anklageren eller flokken af nævninge uden på noget tidspunkt at få øjenkontakt.
Ligesom han havde siddet foran computeren til langt ud på natten i alle de år kun afbrudt af lange gåture for at komme væk fra den lille kollegielejlighed i Hobro, ikke et hjem, forklarede han, for han brød sig ikke om at være der, da der ikke var nogen i lejligheden, som han holdt af. Lange gåture i mørket, mens han snakkede til videooptageren i sin telefon uden at vide, at hans stemme flere år senere skulle afspilles som bevis for retten og resten af verden.
Han tog billeder på snapchat uden at dele med nogen, fordi han ikke havde nogen at dele med, og han optog videodagbog alene nytårsaften efter spisning hos sin mor og far, fordi han ikke havde andre at fejre aftenen med og ikke andet at give sig til. Han oplevede livet som en smertefuld tilstand og længtes efter barndommen som ”paradis på jorden”, mens han klyngede sig til minderne med nostalgisk desperation.
Og så dyrkede han sine fantasier og forsvandt på nettet til de udvalgte fora og sin såkaldte hyper-fascination af masseskydning og selvmord. Samt til incel-fællesskabet, som belønnede ham med komplet ligegyldighed, da han omsider blev anholdt i 2020. For trods ABJ’s såkaldte status og daglige tilstedeværelse og tusindvis af indlæg bemærkede de andre debattører dårligt nok, at han med ét var væk. Ingen savnede ham.
Den sidste bemærkning
Det var netop en af ABJ’s mange hadefulde bemærkninger i incel-fællesskabet, som endte med at placere ham i myndighedernes søgelys og til sidst førte til anholdelsen. Og ABJ fik også mulighed for at komme med en afsluttende bemærkning i retten.
Den havde han forberedt aftenen i forvejen, og han brugte taletiden til at gentage, hvad han hele tiden havde sagt: At det hele bare havde været en fantasi.
”Og jeg kom ud af fantasien uden nogen form for hjælp,” tilføjede han, før han rejste sig sammen med resten af retten og lod dommere og nævninge trække sig tilbage for enstemmigt at beslutte, at de ikke troede på ham.
Søren Poder er journalist fra DMJX og cand.mag. i journalistik og kommunikation fra Aarhus Universitet samt forfatter til romanen Sidste skoledag om skoleskyderen Charles A. Ingreen.
Sidste skoledag er fiktion, men baseret på virkelige sager om skoleskyderier, og i forbindelse med den aktuelle sag i Aalborg har Søren Poder været til stede ved alle retsmøderne. Udover Sidste skoledag har Søren Poder også udgivet romanerne På røven gennem natten og Undergang.
Mere info om Søren Poder og hans bøger på www.sorenpoder.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
