FOLKETINGSVALG 2022 // ANALYSE – 50,8 procent af danskerne, færingerne og grønlænderne stemte på et blåt eller et lilla parti. Alligevel fik den rød-grønne fløj flest mandater. Fordelingen af pladserne i Folketinget hænger sammen med valgregler, der sikrer de nordatlantiske nationers stemme i rigsfællesskabet.
De fleste borgere i Danmark, Grønland og Færøerne har stemt på et blåt eller et lilla parti. Alligevel har de røde partier flertal.
Det viser en stemmeanalyse for nyhedspodcasten “Hvad sker der?” som du kan lytte til her:
Den danske mandatfordeling var en gyser til det sidste. I nat klokken ti minutter i 1 blev det klart, at rød blok lige nøjagtigt kan skrabe 90 mandater sammen.
Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet kan mønstre 87 mandater. Hertil kommer midt på natten to grønlandske mandater og et enkelt fra Færøerne.
Blå blok har fået 72 mandater plus et fra Færøerne. Moderaterne får 16 mandater. Det giver i alt 89 mandater.
Det er alt sammen kendte tal fra i nat. Men i denne analyse kigger vi i stedet ned i de egentlige stemmetal for Danmark, Grønland og Færøerne. Her viser stemmeanalysen, at Grønland og Færøerne får afgørende indflydelse på dansk politik.
Lad os tage Danmark først: Her har 3.533.385 borgere stemt. Af dem har et flertal peget på enten blå blok eller Moderaterne – i alt 1.797.474 stemmer.
Der er 65.822 flere, der herhjemme har stemt blå-lilla end rødt.
På Færøerne har de sendt et mandat af sted til hver blok. Stemmerne fordeler sig nogenlunde lige mellem de to blokke: I alt stemte 27.305 færinger, og blå blok fik 1987 flere stemmer.
På Grønland er det endt med de afgørende to mandater til rød blok. Det følger også stemmerne – næsten to tredjedele har stemt rødt.
Men gør vi det op i stemmer, så er det kun lidt over 12.276 grønlændere, der har stemt rødt, mens små 6.968 har stemt blåt eller lilla. For Grønland har også et midterparti, der ligesom Moderaterne helst ikke vil vælge fløj.
Resultatet er altså, at de små stemmetal på Grønland og Færøerne sender tre røde og et blåt mandat af sted til Danmark. Men det kan i stemmetal slet ikke opveje det antal personer i Danmark, der har peget på partier, der vil have en ny regering.
I procent alt i alt på tværs af rigsfællesskabet har 50,8 procent af de afgivne stemmer været blå eller lilla. 49,1 procent har været røde. Og de sidste 0,1 procent har været ugyldige eller blanke.
Stemmeanalysen kan ses i detaljer i et regneark her.
Nu er du måske nysgerrig efter, hvordan vi herhjemme kan ende med et resultat, hvor et mindretal af befolkningen kan ende med et flertal af mandaterne?
Det er sådan noget, vi har hørt danske politikere kritisere lande som USA for. Her så vi forrige gang Hillary Clinton få klart flest stemmer i befolkningen, men deres valgsystem gjorde, at det alligevel blev Donald Trump, der vandt.
Så slemt er problemet slet ikke herhjemme. Og faktisk handler afvigelsen om mindretalsbeskyttelse:
Når de danske 175 mandater skal fordeles, så betyder en stemme det samme, uanset hvor den bliver afgivet. I hvert fald når det handler om, hvordan mandaterne skal fordeles.
Men oven i det vil vi gerne give ordentlig plads til rigsfællesskabets repræsentanter. Og fordi der er færre, der stemmer på Færøerne og Grønland, så skal der færre stemmer til at få et mandat.
Det har helt usædvanligt vist sig afgørende i år.
Vi oplever nemlig det ganske sjældne tilfælde, hvor hensynet til rigsfællesskabet betyder, at der er blevet givet flere stemmer til den tabende blok end til den vindende.
Læs mere om valget 2022 og politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
