Resumé
Jule-dramaet om ”Ande-gate” fortsætter med fornyet styrke i alle medier. Den flotte terrakottafigur, udført af den lokale kunstner Rudy Duske, er blevet rematerialiseret – smidt i kloakvandet ud for Roast Duck af tegnelæreren Petrine Busto-Bering. Bestyrelsesformanden Birger Bentzen, kæmper for sin virksomheds overlevelse, bl.a. ved at søge kontakt med den kinesiske investor, Tiu Ban Ditt.
På hjemmefronten ser det heller ikke for godt ud. Bentzens ciskønnede position som familiens magtfulde overhoved vakler ligeså meget som terrakotta-anden.
Men problemerne er ikke kun de voksnes; på YouTube og instagram bølger de unges meninger frem og tilbage som et nyforelsket par i en vandseng.
🎄🎄🎄 FØLG POV’S JULEFØLJETON 1- 24. DECEMBER 🎄🎄🎄
Også Bimle Boblesdottir, den lokale mega-influencer, kunne se, at andesagen er et must i det, man taler om. Hun slog et foto op på Instagram. Valgte et filter med ulveører,
”Jeg går live om 5!” skrev hun hen over fotoet.
Kommentarerne kom med det samme.
”Arj, hvor nice! Hvor har du købt din bluse? Link Plzzzzz”.
Bimle smilede. Hun havde fået 39 nye følgere siden sin første kommentar om Roast Duck, og alle hendes videoer havde også fået flere seere. Især den om ansigtsmasker mod andefedt i luften. Nu manglede hun bare 280.000 likes for at få et sølvvalideringsmærke som influencer i International Politics. Hun begyndte liven, og der var mange spørgsmål. Fra Luna/Inu.
”Niiiiiiiice…ses vi til demo?”
”Er det hundeører på filteret?”
”Vil du ikke adde mig, pleaaaaaaaassseeee..”
Nu vil jeg researche videre og så kan I se min live i morgen, hvor du får 25% rabat på mine ansigtsmasker, hvis du liker, deler og sender den her live til 25 af dine venner. Seeeees!”
Bimle purrede op i sit hår og tog sin tale frem:
”I årevis har Roast Duck ødelagt Langesø, men hvad I IKKE ved er, at fjerene og andefedtet giver dårlig hud. Mindst 5 piger i 9.klasse får flere bumser nu. Er det planlagt? Har Roast Duck opkøbt materialisten og vil sælge ansigtsmasker? Jeg ved det ikke, men jeg siger bare, det er korrupt! Brugsen har tilbud på grødris, og ris er fra Kina…tilfældigt? Tænk over det! Hipsted, vågn op! Hvis du vender Folkebladet på højkant, så ligner det kinesiske tegn. Nu vil jeg researche videre og så kan I se min live i morgen, hvor du får 25% rabat på mine ansigtsmasker, hvis du liker, deler og sender den her live til 25 af dine venner. Seeeees!”
I firetoget på vej mod Folkerup sad Skitte Warcastle uroligt på stolen, da han ser videoen. Niogtredive følgere er immervæk mere end hans egen kanal.
Skitte Warcastles kendthedsfaktor var dalet betydeligt i den senere tid, efter at han var smidt ud af et barselsvikariat på den regionale tv-station. Her tog han sig af vejrudsigterne. Men begejstringen for ham holdt ikke til en fastansættelse. For det første lignede han en tro kopi af de 68’ere, han ellers hadede så inderligt. Krøllet! For det andet havde han sammenlignet et skydække over hovedstaden med en kvindes attributter. For dumt!
Han havde prøvet at få en enkelt sommerklumme i Omegnsugebladet, men det battede ikke. Han fik ikke medvind hos de rigtige læsere – dem der inviterede til både champagne og fri adgang til snude-sne.
Den lokale radio i Skvatstrup, der sendte en time hver torsdag, havde også ladet ham få 5 minutter ugentligt, men der var jo ikke billeder på, og Skitte syntes, at han så allerbedst ud med en mikrofon foran sig.
I det frie medie-marked var han konge af viden, som ingen efterspurgte. Men selvværdet fejlede ikke noget, når blot hans jævnligt eksperimenterede med bevidsthedsudvidende stoffer. Det er fedt at være skæv. Men endnu federe at pakke det ind i journalistik. Heldigvis var der en cannabismark ved Langesø i Hipsted, som mange ville besøge. Han kunne jo broadcaste prøvesmagninger på varerne? Måske skulle han invitere den unge Bimle Boblesdottir derud? Det ville jo give ham status at have hende med. Måske endda en bogudgivelse, eller en times dokumentar på News?
Robert fortrød et øjeblik sit eget forslag. Han havde mest håbet på at lave en hyggelig youtube-film, og nu endte det med en podcast med sådan rigtigt indhold
Udenfor skolen sad Robert og Juliane også med.
”Der er satme nogen der har glemt at ryste juicen!” udbrød Robert. ”Der er da ikke andefedt i luften? Det kommer først, når man tilbereder ænder!”
Juliane sukkede dybt.
”Jamen, de hører jo ikke efter, Robs, jeg er heller ikke vild med min fars andefarm, men den giver jo masser af job til byerne og de er ved at rense søen bedre.”
Robert lagde kammeratligt armen om Julianes skuldre.
”Du, Julle…måske skulle vi lave en YouTubekanal sammen med Luna. Der er jo vildt mange, der ser hende twerke, og hun forklarer jo ting ret godt, når hun tager sig sammen.”
Juliane kiggede lidt op på andedunene, der føg igennem luften.
”Joeh…” Luna lavede jo en sammenfatning af det specialiserede læringsmiljø for tværfagligt samarbejde i den private skolesektor som DHO på Det Frie Gymnasium ”… Jo, Robert, det er en supergod idé! Så kan vi tage de emner op, som vi synes der skal belyses! Både miljø og frit gymnasievalg, #Metoo og ligestilling, forældreindflydelse og S.U.-regler!”
Robert fortrød et øjeblik sit eget forslag. Han havde mest håbet på at lave en hyggelig youtube-film, og nu endte det med en podcast med sådan rigtigt indhold.
”Joeh… men så skal vi også tale om veganisme og måske spørge Gitte Tutborg. Det var jo faktisk hende, der startede demonstrationerne.”
Juliane kiggede ham undersøgende i øjnene. Var det for at give hendes far igen, at de planlagde det her? Nej. Det var kampplads for fremtidens unge i Hipsted og Folkerup.
”Kom!” sagde hun og rakte hånden frem til Robert. ”Kom… vi går i gang med det samme!”
Robert greb Julianes hånd og rødmede lidt. Han havde håbet, hun tog hans hånd, fordi hun var vild med ham. Nu var det hans idé, hun var vild med. Men det er også alle tiders, når man bor i Hipsted og er et hoved mindre end den pige fra Folkerup, man er forelsket i!
LÆS TIDLIGERE AFSNIT AF POV’S JULEFØLJETON HER
Topillustration: POV International. Indsat julebillede fra Piqsels
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her