
BIRTHE KJÆR // FØDSELSDAG – “Tænk sig, at jeg i min alder er kult … hos unge, der er mere end halvtreds år yngre end jeg er. Det er ikke helt til at forstå! At mine sange er stærke nok til én runde mere.” Eddie Michel har mødt – og hylder – den folkekære legende Birthe Kjær, der fylder 75 i denne uge.
75 år blev hun fredag. Og ’hun’, er Birthe Kjær – en af de få danskere, som i de sidste 50 år har været, og stadig er, en af de mest folkekære vi nogensinde har haft.
I ordets bogstaveligste forstand: En af folkets mest kære sangere. I årenes løb er der et spørgsmål, jeg altid har haft lyst til at stille hende, men først for et års tid siden lykkedes det.
Da jeg så nåede til ’Gummibåden’, sang de allesammen med i vilden sky. De var helt oppe at køre. Så sang jeg ‘Vi maler byen rød’, og så skete det én gang til. Og det samme med ”Sommer og sol”. Tænk engang, ’Den knaldrøde gummibåd’, er altså fra 1970
“Hånden på hjertet – bliver du ikke bare en gang imellem træt af eksempelvis at sku’ synge, ‘Pas på den knaldrøde gummibåd'”, spørger jeg, da vi står og hyggesludrer, efter Danmarks Radio har hyret mig til at tage nogle portrætter af hende.
Hun slår øjnene ned i gulvet og tænker et øjeblik.
“Altså … nej, det gør jeg ikke. For sagen er, at når jeg står og ser ud over et menneskehav af publikummer – oftest så unge, at de er født årtier efter nummeret udkom – så bliver jeg så taknemmelig, at jeg faktisk bliver inspireret til lige at synge sangen på en lidt anden måde”, svarer Dansktop-legenden.
Så tænker jeg, ‘hvor er jeg heldig’
Hun fortæller også, at da hun for år tilbage første gang oplevede at stå på en scene, og hundreder af unge pludselig råbte, “Birthe, Birthe, Birthe”, så var hun overbevist om, faktisk nervøs for, at de gjorde det for at gøre grin med hende.
“Men da jeg så nåede til ’Gummibåden’, sang de allesammen med i vilden sky. De var helt oppe at køre. Så sang jeg ‘Vi maler byen rød’, og så skete det én gang til. Og det samme med ”Sommer og sol”. Tænk engang, ’Den knaldrøde gummibåd’, er altså fra 1970.”
“Det er jo helt vildt”, lyder min noget forbløffede kommentar. “Der blev jeg født!”.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg altid har forbundet den sang med 1980erne, hvor den jo så allerede var mere end et årti gammel, men sangen er altså mere end 50 år gammel.
“Ja, jeg var kun 22 da den udkom”, understreger Birthe, og ryster nærmest forbavset på hovedet over, hvor magisk det egentlig er, at sangen stadig er populær.

“Hvis du dengang i 1970 havde fået at vide, at du i 2022 – i en alder af 73 år – stadig ville stå og synge det nummer …”, begynder jeg, men når ikke at fuldføre sætningen.
“Jamen det ville jeg slet ikke have troet på!”, afbryder hun. “Fordi dengang i 1970 var sangen populær nok, men … den nåede aldrig helt til tops på Dansktoppen.”
“Og der var altså ikke tale om at jeg gav koncerter, hvor der stod et par tusinde mennesker, som sang med. Eller havde røde oppustelige gummibåde med. Dengang mødte der måske nogle hundrede op, når bølgerne gik højt.”
Alle synger med på hver en strofe mens de danser på stedet, svinger med bannere og oppustede små røde gummibåde over hovedet. Det er et forunderligt syn
Birthe når dårligt at afslutte sin sætning, før hun hiver sin telefon frem.
“Du skal lige se den her video, som en af mine korsangere optog fra en af vores store koncerter før Coronaen.”
På videoen, der er optaget oppe fra scenen, bliver der panoreret ud over et bølgende hav af 2.-3.000 sommerglade og nærmest ekstatiske mennesker. Alle synger med på hver en strofe mens de danser på stedet, svinger med bannere og oppustede små røde gummibåde over hovedet. Det er et forunderligt syn.
“Så tænker jeg, ‘hvor ér jeg heldig'”, svarer Birthe prompte da jeg spørger, hvordan det påvirker hende, og fortsætter:
“Det giver mig en enorm glæde at se den begejstring, som mine sange skaber hos publikum. Det bliver jeg dybt taknemmelig over! Tænk sig, at jeg i min alder er kult … hos unge, der er mere end halvtreds år yngre end jeg er. Det er ikke helt til at forstå! At mine sange er stærke nok til én runde mere.”
Har Birthe Kjær en plan?
Men har Birthe Kjær egentlig en plan for, hvor længe hun vil blive ved med at tage rundt på alt fra festivaler, forsamlingshuse, teltpladser og plejehjem, og synge ‘Pas på den knaldrøde gummibåd’, ‘Vi maler byen rød’, ‘Arrivederci Franz’, ‘Sommer og sol’ og alle de andre?
“Nej. Det har jeg ikke. Men … jeg vil da håbe, at jeg selv får muligheden for at afgøre, hvornår det er tid til at sige farvel.”
KÆMPE tillykke, Birthe – håber, at du maler byen rød på den runde aften …
“Men det er jo ikke sikkert, at jeg er så heldig, vel? For det er jo ret afgørende, at jeg kan synge rent. At det lyder ordentligt. Det eneste, der bare aldrig må ske, er at det bliver pinligt.”
Der skal meget til før jeg tror, at det kommer dertil, hvor nogen vil forbinde Birthe Kjær med noget pinligt. For mig er hun alt det modsatte. Så meget, at jeg efter hun er gået, ligefrem føler mig lidt beæret over at have mødt hende – og tilmed at have taget blandt andet dette portræt.
KÆMPE tillykke, Birthe – håber, at du maler byen rød på den runde aften …
Læs mere og se flere fotos af Eddie Michel her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.