USA2024 PRÆSIDENT-DEBAT // OPTAKT – Den demokratiske præsident Joe Biden møder sin rival, republikaneren Donald Trump, i den første direkte debat mellem de to før valget til november. Hvad kan vi forvente os? POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, har set på sagen.
Hvad kan amerikanerne forvente, når Donald Trump og Joe Biden mødes i en direkte debat natten til fredag dansk tid i Atlanta med CNN som vært?
Der er ingen tvivl om, at den meget tidlige debat ligger på et kritisk øjeblik i de to mænds omkamp, men også samtidig meget tidligt i valgkampen. Hverken Trump eller Biden er formelt valgt på deres respektive partikonventer, som kommer senere på sommeren, og de to kandidater skal først mødes igen i oktober.
Debat med muligheder og faldgruber
For Biden er debatten i Atlanta en oplagt mulighed for at advare vælgerne mod Trump og minde dem om det kaos, som fandt sted under Trumps præsidentskab. Biden kan også fremhæve Trumps status som kriminel og advare mod yderligere indskrænkninger i den fri abort. For Trump giver debatten omvendt en mulighed for at tale om økonomien og fremhæve, at USA er blevet et dyrere sted at leve, og at supermagten er blevet svagere, et mere udsat sted især grundet massiv indvandring og samtidig mere farligt – i.e. mere kriminelt – under Bidens lederskab.
70 pct. af vælgerne havde ønsket sig et andet valg – mellem to andre kandidater – og dermed bliver valget til november paradoksalt nok et, hvor vælgerne føler sig tvunget til at beslutte sig for, hvem de synes er den mindst ringe
Men torsdagsduellen, der uden sammenligning er den største platform eller scene for begge kandidaterne under denne valgkamp, indebærer også betydelige risici for begge kandidater – de ældste nogensinde til at deltage i en præsidentvalgkamp. Enhver fejltagelse – et fysisk fald, en fortalelse eller alt for personlige angreb – kan risikere at få varige konsekvenser, givet den usædvanligt lange periode før deres næste debat i september.
Seks ud af ti amerikanere siger ifølge en ny meningsmåling fra The Associated Press-NORC Center for Public Affairs Research, at de agter at se i hvert fald ”noget af debatten” torsdag aften eller følge med via klip fra den – eller følge på sociale medier.
Kæmpestort publikum og gave til CNN
Det betyder sandsynligvis, at op imod 30 millioner amerikanere vil sætte sig foran en computer- eller tv-skærm og se med, når debatten starter kl. 21 på den amerikanske østkyst (03 om morgenen i Danmark). Også selvom den efter amerikanske standarder lille kabel-tv-kanal CNN er vært – det er også deres tv-værter, Dana Bash og Jack Tapper, som er moderatorerne. Men CNN har imidlertid tilbudt alle de store, ledende broadcast tv-kanaler at simultanudsende debatten. Denne public service-gestus er usædvanlig, men forståelig, når det drejer sig om et præsidentvalg.
Normalt har de direkte præsidentdebatter været afholdt af et særligt upartisk udvalg, der i årtier har haft opbakning fra begge partiers ledelser. Trump havde imidlertid længe sagt, at han ikke agtede at respektere udvalgets forslag til debatter eller møde op, og dermed reelt lagt modellen i graven.
Da de to kampagner pludselig i foråret signalerede, at deres kandidater gerne mødtes, slog CNN til med det samme og overhalede dermed både ABC og NBC, som også havde vist interesse, men for sent.
Det kan dog prompte afvises, at de forventede høje seertal betyder, at to populære mænd vil kæmpe om seernes gunst. Det er lige omvendt.
CNN har på forhånd fastlagt nogle spilleregler, som mange kommentatorer har været virkelig overraskede over, at Trump har sagt ja til, da langt de fleste analytikere mener, at reglerne favoriserer Biden
Debatten i aften vil udspille sig mellem de to mest upopulære præsidentkandidater i nyere tid. 70 pct. af vælgerne havde ønsket sig et andet valg – mellem to andre kandidater – og dermed bliver valget til november paradoksalt nok et, hvor vælgerne føler sig tvunget til at beslutte sig for, hvem de synes er den mindst ringe af de to kandidater.
Selvom langt størstedelen af vælgerne for længst har truffet deres beslutning – de to kandidater er særdeles velkendte begge to, hvilket betyder, at den funktion, som debatterne tidligere havde med at præsentere en kandidat for den amerikanske befolkning, ikke vil spille en stor rolle denne gang – så er debatten stadig meget vigtig.
Spillereglerne er en fordel for Biden – så hvorfor har Trump sagt ja?
Det er selvsagt umuligt at vide, hvem der vil gøre det bedst. Historisk har de siddende præsidenter gjort det dårligt i deres første debat, og det er uvist, om der kommer flere debatter ved dette valg. Både George W. Bush og Barack Obama tabte deres første tv-debatter – men vandt dog alligevel valget efterfølgende. Biden har dog en slags fordel, idet CNN på forhånd har fastlagt nogle spilleregler, som mange kommentatorer har været virkelig overraskede over, at Trump har sagt ja til, da langt de fleste analytikere mener, at reglerne favoriserer Biden.
For det første er der intet publikum, hvilket Trump ellers normalt elsker at spille op til med hurtige, smarte og populære bemærkninger. Bestemt ikke noget, Biden er mester i.
Men det kommer slet ikke på tale denne gang. Debatten udspiller sig i et tv-studie. Ved siden af vil hundredvis af journalister følge med, og der vil være tv-transmissioner bagefter – men ingen almindelige vælgere. Der vil i øvrigt også – for første gang – være pauser med reklamer.
Biden taler simpelthen langsomt og virker ofte stiv og gammel, hvilket kan være en svaghed i sig selv, mens Trump – trods det at hans velkendte råben ofte udarter til ytringer, der ikke giver meget mening – har en langt mere dynamisk eller vital fremtoning
For det andet vil de to moderatorer slukke for mikrofonen for den kandidat, der ikke har ordet. Det betyder, at det kaos, som udspillede sig sidst, de to herrer mødtes i 2020, hvor de begge afbrød hinanden, råbte og ikke lod den anden tale ud, ikke kan finde sted. Igen noget, som Biden, der er en trænet politiker og debattør, vil kunne vinde på. Reglerne er sådan, at hver kandidat vil have 2 minutter til at svare og et minut til en eventuel opfølgning. Brydes tiden, bliver mikrofonen slukket.
Donald Trump er langt mindre disciplineret og er kendt for vredesudbrud og aggressive reaktioner, hvis han bliver trængt op i et hjørne, for eksempel hvis moderatorerne holder fast i et spørgsmål eller bliver ved med at forfølge en problemstilling, som han enten ikke kan svare på eller ikke er interesseret i.
Fra hans indercirkel lyder det imidlertid, at den tidligere præsident har indvilget i debatten, fordi han simpelthen anser enhver debat med Biden som værende til sin egen fordel. Who’s afraid of Joe Biden, holder Trump p.t. af at sige til alle, der gider lytte i hans indercirkel. Og omend hans hån handler om, at USA ifølge Trump er til grin i verden, og at det skyldes, at Biden ikke er respekteret som en stærk leder, er der næppe tvivl om, at Trump heller ikke selv har kan tage Biden alvorligt, og at Trump heller ikke mener, at den siddende præsident kan slå ham ud verbalt på nogen mulig måde.
Hvilke emner vil dominere? Økonomien står – som altid – øverst
Alt dette er dog stadig blot form. Hvad med indholdet?
Biden er en særdeles trænet politiker, og det er svært at forestille sig, at der er noget emne, han ikke kan svare på eller ikke er hjemme i. Hans største svaghed er hans alder, og det betyder, at det, mange vil sidde og vente på – nogen med fryd og andre med en gysen eller sågar angst – er en fortalelse eller fejl, hvor personers navne, lande eller steder fx ikke er korrekte, et såkaldt senior moment, som amerikanerne kalder det.
Men mindre kan gøre det. Biden taler simpelthen langsomt og virker ofte stiv og gammel, hvilket kan være en svaghed i sig selv, mens Trump – trods det at hans velkendte råben ofte udarter til ytringer, der ikke giver meget mening – har en langt mere dynamisk eller vital fremtoning, om man vil.
Nogle kommentatorer har spekuleret i, om Trump eventuelt vil skyde skylden på CNN, hvis han gør det dårligt. Altså sige, at tv-stationen på forhånd havde tilrettelagt debatten sådan, at han ville tabe
For Trumps vedkommende handler risikoen mere om manglende paratviden eller om risikoen for direkte skænderier med de prominente moderatorer, der begge er respekterede TV-journalister med årtiers politisk erfaring, og som ikke holder tilbage med at forlange faktatjek og svar på deres spørgsmål. Og Trump holder bestemt ikke af CNN.
Nogle kommentatorer har derfor også spekuleret i, om Trump eventuelt vil skyde skylden på CNN, hvis han gør det dårligt. Altså sige, at tv-stationen på forhånd havde tilrettelagt debatten sådan, at han ville tabe. Det er en populær anklage blandt Trumps faste støtter og loyale base, som afskyr CNN.
Men strategien er risikabel, for Trump skal kunne tiltrække vælgere på midten, især de såkaldte forstadskvinder, ofte kaldet soccer moms – især i denne valgkamp, hvor abort spiller en rolle for denne vælgergruppe. Og de kan ikke lide hverken aggressioner eller skændrier.
Trump er imidlertid kendt for at føre valgkamp direkte til sin base og ikke kere sig meget om midtervælgerne. Dagen før debatten sendte han eksempelvis en krasbørstig besked ud til sine støtter, og det kan man enten kalde at tale ligeud af posen eller at skubbe potentielle demokrater, som ikke bryder sig om Biden og dermed kunne være potentielle Trump-vælgere, væk.
Der er selvsagt emner såsom økonomien – altid nummer et i de amerikansk valg, og der menes ikke blot de makroøonomiske nøgletal med arbejdsløshed, inflation, budgetunderskud og handelspolitik, men først og fremmest vælgernes privatøkonomi – immigration og situationen ved grænsen mod syd, kriminalitet og udviklingen i USA’s storbyer, sundhed, herunder medicinpriser, uddannelse og retten til fri abort, og klimaforandringer, der alle anses for at være uomgængelige emner i valgkampen. Hertil kommer, at såkaldt værdipolitiske spørgsmål om race, køn og minoriteter også ofte er ”varme emner” i amerikanske valgkampe.
Stadig vil det være de to gamle mænds formkurve, som de fleste amerikanske vælgere vil holde øje med
Og inden for de fleste af disse emner står Trump stærkest, især på økonomien, hvor han lige har fremsat et forslag om, at drikkepenge bør være skattefrie (særdeles populært i Trumps kernevælger-gruppe, hvor mange har lavtlønnet arbejde, hvor man bl.a. er afhængig af tips – ligesom han også fortsat er foran i de afgørende svingstater.
Det er kun i spørgsmålet om abort, Biden fører, omend dommen i sidste måned i New York, hvor Trump blev dømt for at have svindlet med forretningsdokumenter i i alt 34 kriminelle forhold, har haft en vis, meget begrænset, indvirkning i den siddende præsidents favør.
Reelt er opløbet så tæt nu – begge kandidater står til 46 pct. i the generic poll – at det ikke giver mening at forsøge at forudsige resultatet. Men ingen tvivl om, at debatten kan flytte en smule for begges vedkommende.
Formkurven vinder – og vil Trump afsløre navnet på sin vicepræsident?
Stadig vil det imidlertid være de to ældre herrers formkurve, som de fleste amerikanske vælgere vil holde øje med.
Næsten halvdelen af amerikanerne siger, at debatten er enten ekstremt eller meget vigtig for Bidens succes, hvorimod blot fire ud af ti siger det samme om Trumps kampagne. I førnævnte måling er det interessant at notere sig, at omkring halvdelen af både Trumps og Bidens støtter mener, at debatten torsdag aften vil være meget vigtig for deres kandidat, mens det blot gælder for en tredjedel af de uafhængige vælgere.
De hotteste bud på posten som Trumps VP er p.t. Marco Rubio, Elise Stefanik, J.D. Vance, Tim Scott og Doug Burgum
Der har været spekulationer om, at Trump har medbragt en overraskelse og vil trække en valgkanin op af hatten, som vil kapre meget af mediedækningen: valget af hans vicepræsident. Han har besluttet sig, fortalte han i sidste uge.
Og han sagde også, at hans VP-kandidat vil være i Atlanta som del af hans kampagne. De hotteste bud på posten som Trumps VP er p.t. Marco Rubio, Elise Stefanik, J.D. Vance, Tim Scott og Doug Burgum. Se en udvidet liste med en kort præsentation af dem her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
