
AMERIKANSK VALG 2024 // ANALYSE – Joe Biden udstedte et historisk stramt dekret om immigration til USA i sidste uge, der stort set lukker grænsen mod syd. Hans begrundelse er, at når Trump har forbudt sit parti at medvirke til en reform i Kongressen inden for et område, som vælgerne top-prioriterer, og som truer USA’s sikkerhed, må præsidenten handle alene. Køber vælgerne mon præmissen? POV’s korrespondent, Annegrethe Rasmussen, sammenligner Bidens initiativ med Danmark og Frankrig, hvor hhv. Mette Frederiksen og Emmanuel Macron har foretaget samme manøvre med vidt forskelligt udfald.
NEW YORK – Der er en iøjnefaldende og umiddelbar lighed mellem denne uges resultater ved Europa-Parlamentsvalget i EU’s to gamle kernelande, Tyskland og Frankrig, og den igangværende valgkamp i USA: Mange vælgere er nervøse over et voksende immigrationspres, og på begge sider af Atlanterhavet høster den national-populistiske højrefløj derfor points.
I USA var Donald Trumps slogan ”Build the Wall” ved grænsen mod syd en politisk bestseller i 2016, da han vandt præsidentvalget over Hillary Clinton, og det budskab er også populært i 2024.
Blandt Trumps valgløfter i 2024 er at indføre ”den største bølge af udvisninger nogensinde” af illegale indvandrere, som Trump har kaldt ”skadedyr”, der ”forgifter nationens blod”
I den aktuelle valgkamp har den tidligere præsident skruet op for både budskabet og tonen. Blandt valgløfterne i 2024 er at indføre ”den største bølge af udvisninger nogensinde” af illegale indvandrere, som Trump har kaldt ”skadedyr”, der ”forgifter nationens blod”.

Og trods det forudsigelige ramaskrig over den nazi-lydende retorik er der ingen tvivl om, at budskabet rammer plet blandt de vælgere, der hælder mod at stemme republikansk, hvor ”dealing with immigration” deler andenpladsen på den politiske ønskeseddel sammen med ”forsvaret mod terror” – begge dele ligger på 76 % kun slået af ønsket om at styrke USA’s økonomi (84%).
Blandt demokraterne sniger emnet sig op på 39 %, hvilket anbringer udlændingepolitikken på en mere ydmyg 13. plads ud af 20, som man kan se nedenfor, hvor Pew Research Center har opsummeret vælgernes ønsker.
Demokraterne har udgifterne til sundhedssystemet, uddannelse og miljø øverst sammen med en styrkelse af USA’s økonomi – som det eneste emne, alle er enige om at anbringe på førstepladsen uanset politisk overbevisning.

Immigration er en tikkende bombe under Bidens valgkamp
Men for at vinde et præsidentvalg i USA kan man ikke nøjes med at appellere til sine kernevælgere. Man skal ud og fange nogle vælgere på midten, og en enorm stigning i antallet af immigranter, der ikke har papirerne i orden (demokraterne kalder dem for ”undocumented migrants”, mens republikanerne bruger termen ”illegals” eller ”illegal aliens”), har anbragt ønsket om handling, når det gælder indvandring af enhver art, i front i valgkampen.
I Det Hvide Hus anser man emnet for en kæmpe risiko for Biden, som Demokraterne bliver nødt til at gøre noget ved. At ignorere problemet kan ikke lade sig gøre, hvis man vil vinde til november.
Hele 73 % af Demokraternes egne vælgere er negative over for regeringens manglende handlekraft, når det gælder tilstrømningen af migranter ved sydgrænsen
En Pew survey fra februar chokerede Bidens rådgivere, da det stod klart, at hele 73 % af Demokraternes egne vælgere var negative over for regeringens manglende handlekraft, når det gælder tilstrømningen af migranter ved sydgrænsen. Omvendt viste en måling i april fra New York Times og Siena College, at 50 % af vælgerne er positive over for Trumps bud på en udlændingepolitik, og blot 32 % er positive over for Bidens.

Her er det vigtigt at vide, at de amerikanske tal er af en størrelse, som man ikke kender til i Danmark – heller ikke relativt. Tallet toppede i december måned 2023 med tæt på 300.000 asylansøgere på en måned, og som noget nyt er det ikke blot indvandrere fra de spansktalende nabolande mod syd, men også tilrejsende fra afrikanske lande og Kina.
USA er et indvandringsland, men ….
Der er også andre faktorer, der gør USA meget anderledes end Danmark – og Europa som sådan. Amerika er historisk set et indvandringsland, og grænsen mod Mexico er både porøs og på lange strækninger nærmest ubevogtet.
Lovgivningen har også indtil i sidste uge givet enhver ret til at indgive en ansøgning om asyl i USA, der skal behandles, før myndighederne kan afgøre, om en asylansøger har ret til beskyttelse eller ej efter amerikansk lov. Sagsbehandlingen tager måneder, ofte år, og imens ”forsvinder” ansøgerne som regel, fordi Amerika ikke opbevarer asylansøgere i detentionscentre i længere tid, som man fx gør i Danmark.
Erhvervslivet har brug for arbejdskraften, men den illegale indvandring er i stigende grad upopulær og har været en politisk udfordring i årtier
Dertil kommer, at store dele af USA’s erhvervsliv er afhængige af en betydelig tilgang af – lavtlønnet og underuddannet – arbejdskraft, især inden for landbrug, service og byggesektoren. Mange arbejdsgivere bryder derfor rutinemæssigt loven og ser gennem fingre med illegale indvandreres manglende papirer, uanset at det på papiret ikke er lovligt at ansætte disse, simpelthen fordi forretningen ikke kan løbe rundt uden.
Ikke desto mindre er den illegale indvandring i stigende grad upopulær og har været en politisk udfordring i årtier.
Trods flere forsøg i Senatet, kom der imidlertid ingen immigrationsreform på bordet hverken under præsident Obama (2008-2016), under Trump (2016-2020) eller i den indeværende periode under præsident Biden (2020-24).

Forlig hen over midten er sejlet på grund
Der har dog været gjort forsøg, og senest samlede et tværpolitisk og historisk restriktivt forslag om en ny grænseaftale flertal i Senatet i 2023. Men da det nåede Repræsentanternes Hus, beordrede Trump det aflivet, og derfor kom lovforslaget end ikke til afstemning.
Officielt mente den tidligere præsident, at forslaget var ”vattet, utilstrækkeligt og udueligt”, men i realiteten er det fair at sige, at han ikke ønskede noget gjort for at dæmme op for tilstrømningen, da det er et af hans allerbedste genvalgskort. At udstille Biden som svag og handlingslammet over for truslerne mod USA, er det narrativ, hele Trumps kampagne er bygget på.
Trumps strategi er indlysende og den er effektiv over for hans egen fanbase. Men den bærer også kimen til et nederlag i sig, al den stund mange især uafhængige vælgere hellere vil have gjort noget ved problemet end at ”play politics”, som man siger i amerikansk politisk slang om at malke et problem til egen fordel.
Bidens beslutning sendte prompte Demokraternes venstrefløj samt flere fagforeninger ud i højlydte protester
Det ved den demokratiske præsident udmærket, og derfor lancerede præsidenten tirsdag i sidste uge en virkelig opsigtsvækkende kursændring via et dekret – en såkaldt ”executive order”, som enhver præsident kan gøre, så længe der er lovhjemmel inden for den eksisterende rammelovgivning. Dekretet lukker USA’s sydgrænse for de fleste asylansøgere med nogle få undtagelser bl.a. for uledsagede mindreårige.
Biden er genopstået som strammer
Dermed minder dekretet om Trumps linje, og det er den skrappeste immigrationslovgivning under en demokratisk præsident nogensinde.
Beslutningen sendte derfor prompte Demokraternes venstrefløj samt flere fagforeninger ud i højlydte protester. Flere progressive kongresmedlemmer undsagde præsidenten, og den store amerikanske borgerrettighedsbevægelse ACLU har lagt sag an.
”Disse forslag var ulovlige og skadelige under Trump, og det er de også under Biden,” lød det.

Men målet for Biden er naturligvis at udstille Trump som en hykler og sig selv som handlingens mand.
Trump vil selvsagt gøre alt for fortsat at udstille Biden, som en ”Open Border President”, der ikke passer på USA, og hvis langsigtede mål derudover er at tillade illegale indvandrere at stemme
Og hermed minder manøvren ikke så lidt om, hvad det danske Socialdemokratiet med succes har gjort i årtier, da partiet åbent og med succes valgte at tage vinden ud af Dansk Folkepartis sejl og kopiere store dele af DF’s linje. Det samme gjorde Frankrigs regering og præsident for nylig, da Macron også blev beskyldt for at kopiere Marine Le Pens politikker.
1000 dollar-spørgsmålet er selvfølgelig, om det vil virke. Strategien har været en vinder for de danske socialdemokrater, kan man sige, men for præsident Macron dæmmede den nye franske restriktive udlændingelov ikke det mindste op for højrefløjens jordskredssejr ved Europa-Parlamentsvalget.
Fordele og risici for Biden efter strammer-dekretet
Afgørende i den sammenhæng er det, om vælgerne tror på, at kursændringen er ægte og vedvarende.
Og her er Bidens første hurdle. For der er tale om en brat fuldblodskovending. I hans kampagne i 2020 lovede den demokratiske kandidat at omgøre Trumps grænsepolitik og genskabe USA’s historiske rolle som ”a safe haven for refugees and asylum seekers”.
Ved pressemødet i Det Hvide Hus for en uge siden var melodien unægtelig en anden: ”The simple truth is there is a worldwide migrant crisis, and if the United States doesn’t secure our border, there is no limit to the number of people who may try to come here,” lød det.
En ny måling fra CBS News Poll giver en opbakning til en hårdere linje fra Biden. Her siger hele 66 % af de adspurgte ja til et spørgsmål om, hvorvidt de vil støtte en ny og strammere kurs fra den siddende præsident
Vil vælgerne vende tommelen nedad på den baggrund? Det er ikke givet og for tidligt at vurdere. En ny måling fra CBS News poll giver en opbakning til en hårdere linje fra Biden. Her siger hele 66 % af de adspurgte ja til et spørgsmål om, hvorvidt de vil støtte en ny og strammere kurs fra den siddende præsident.
Trump vil selvsagt gøre alt for fortsat at udstille Biden, som en ”Open Border President”, der ikke passer på USA, og hvis langsigtede mål derudover er at tillade illegale indvandrere at stemme.
På den måde spiller Trumps politik sammen med andre påstande, han fremsætter om, at Demokraterne fusker med valgresultaterne – ikke bare i 2020, hvor Trump nægter at anerkende Biden som lovligt valgt, men også fremover i 2024, især hvis Demokraterne skulle gå hen og vinde igen.
Følg med i præsidentvalget 2024 i USA. Læs Annegrethe Rasmussens artikler her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.