DANMARK I NY VERDENSORDEN // KOMMENTAR – Vestens stabilitet trues af velkendte kræfter: økonomisk krise, autokratiske ambitioner og et vaklende demokrati. Men historien er ikke determineret – Danmarks fremtid afhænger af de valg, vi træffer nu, skriver Venstres folketingsmedlem Kim Valentin.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Historien gentager sig ikke, men den har en tendens til at rime. Når vi ser ud over verden i dag, kan vi genkende uhyggelige mønstre fra 1930’ernes geopolitiske landskab: økonomisk krise, voksende nationalisme, autokratiske ledere, imperialistiske ambitioner og en svækket vestlig alliance. Dengang kulminerede det i en global katastrofe. Spørgsmålet er, om vi har lært af fortiden, eller om vi i virkeligheden bevæger os mod en endnu farligere verdensorden.
For Danmark betyder denne udvikling, at vi må udforme en strategi, der sikrer vores frihed, velstand og sikkerhed i et årti præget af imperialistiske ambitioner og storpolitisk ustabilitet. Hvilken politik kan føre os sikkert gennem de næste ti år? Svaret findes delvist i historien – og delvist i modige politiske valg i nutiden.
Når økonomien vakler, vokser tilbøjeligheden til at søge enkle løsninger, og populistiske bevægelser trives ved at tilbyde lette forklaringer på komplekse problemer
I dag kan man tvivle på styrken i det liberale demokrati og på nutidens politiske ledere. Man kan også tvivle på befolkningernes hukommelse, når det gælder historien om, hvad de vestlige lande har gennemgået for at blive så velfungerende, som de er i dag. Derudover kan man stille spørgsmål ved, om de unge generationer besidder den ihærdighed, ordentlighed og kulturelle dannelse, der skal til for at beskytte det samfund, vi kender. Og måske kan man endda tvivle på, om de liberale kræfter kan overleve i en tid, hvor lette løsninger og bekvemme usandheder ofte vælges først.
Men en sådan tvivl overser, at historien ikke nødvendigvis er determineret. Det kræver dog en ny oplysningstid, hvor demokratiets forsvarere er villige til at prioritere sikkerhed og acceptere, at vi må ofre noget af den velfærd, vi er vant til, hvis vi ønsker at bevare friheden.
Paralleller mellem 1930’erne og i dag – og afgørende forskelle
Økonomisk usikkerhed, svækkede demokratier og aggressiv geopolitik prægede 1930’erne. Den Store Depression skabte massearbejdsløshed og sociale spændinger, hvilket banede vejen for populisme og autoritære ledere som Hitler, Mussolini og Stalin. Samtidig forsøgte de vestlige demokratier at undgå konflikt gennem en eftergivenhedspolitik – med katastrofale konsekvenser.
I dag ser vi en lignende opskrift på ustabilitet. Den globale økonomi har de seneste år vist sig langt mere skrøbelig, end vi troede. Finanskrisen i 2008, pandemiens efterdønninger og den stigende inflation har skabt usikkerhed og ulighed. Øgede energipriser og forsyningskriser har efterladt millioner af mennesker i en presset situation, præcis som i 1930’erne. Når økonomien vakler, vokser tilbøjeligheden til at søge enkle løsninger, og populistiske bevægelser trives ved at tilbyde lette forklaringer på komplekse problemer. De peger på syndebukke – migranter, eliten eller udenlandske aktører – og lover en vej ud af krisen gennem protektionisme, nationalisme eller autoritær styring.
Beskyttelse af frie medier og kritisk tænkning er afgørende i kampen mod misinformation
Samtidig ser vi en verden, hvor autokratiske ledere dominerer i stigende grad. Vladimir Putin har igangsat en brutal krig i Ukraine for at genetablere Ruslands stormagtsstatus, mens Xi Jinping udvider Kinas militære indflydelse i Stillehavet og forbereder en mulig konfrontation over Taiwan. Også i Vesten oplever vi politiske ledere, der aktivt undergraver demokratiske institutioner, fra Donald Trump i USA til højrenationale kræfter i Europa. Autokrater har altid søgt at udnytte Vestens svagheder. I 1930’erne lod demokratierne Hitler annektere Østrig og dele af Tjekkoslovakiet uden konsekvenser, og i dag ser vi en lignende tøven i forhold til Rusland og Kina.
Vestlige demokratier kæmper samtidig med misinformation og polarisering, hvilket undergraver den demokratiske debat. Sociale medier har skabt en virkelighed, hvor fakta er blevet et våben i informationskrigen, og hvor desinformation spreder sig hurtigere end nogensinde før. Demokratiet afhænger af informeret deltagelse, men når befolkningerne fodres med løgne og propaganda, bliver det sværere at opretholde et sundt offentligt rum.
Men trods parallellerne til 1930’erne er der også afgørende forskelle i dag. De internationale institutioner – FN, NATO og EU – er stærkere og mere etablerede end dengang. Selvom de presses af nationale interesser, spiller de stadig en central rolle i at forhindre konflikt og stabilisere verdensøkonomien. Derudover er økonomierne langt mere indbyrdes forbundne, hvilket skaber større økonomisk gensidighed og reducerer incitamentet til fuldskala-konfrontation mellem stormagter. Vestens reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, herunder de omfattende sanktioner og den militære støtte til Kyiv, viser også, at der er en øget erkendelse af, at eftergivenhed ikke er en farbar vej.
Danmarks vej gennem de næste ti år
For Danmark er det afgørende at føre en politik, der beskytter vores interesser i en verden præget af geopolitisk uro og magtkampe. Vores udenrigs- og sikkerhedspolitik må tage udgangspunkt i en erkendelse af, at freden ikke længere kan tages for givet. NATO-medlemskabet skal styrkes, men Danmark bør også engagere sig mere aktivt i EU’s sikkerhedspolitik. Et troværdigt forsvar kræver en markant øgning af forsvarsbudgettet – gerne til fire-fem procent af BNP – samt en fortsat støtte til Ukraine og andre demokratier under pres.
Økonomisk modstandsdygtighed bliver ligeledes afgørende. Afhængigheden af kinesiske forsyningskæder og russiske råvarer bør reduceres, mens grøn teknologi og energiuafhængighed skal prioriteres. Danmark bør styrke den europæiske handel og samarbejde tættere med de nordiske lande, som vi både har stærke økonomiske og kulturelle bånd til.
Hvis Danmark skal undgå at blive en brik i stormagternes spil, må vi tænke strategisk og handle resolut
Derudover må vi styrke demokratiet og samfundets sammenhængskraft. Beskyttelse af frie medier og kritisk tænkning er afgørende i kampen mod misinformation, og både medier og tech-giganter må tage et større ansvar for at forhindre spredning af løgne. Uddannelsessystemet bør have øget fokus på demokratisk dannelse og kritisk analyse, mens sociale uligheder skal bekæmpes for at forhindre populistiske opbrud i samfundet.
Danmark må tage sin skæbne i egne hænder
1930’erne lærte os, at eftergivenhed over for autokrater og økonomisk afhængighed af fjendtlige magter er en farlig vej. Hvis Danmark skal undgå at blive en brik i stormagternes spil, må vi tænke strategisk og handle resolut. Men samtidig lever vi i en verden med stærkere institutioner, større økonomisk sammenhæng og en bredere forståelse for nødvendigheden af internationalt samarbejde. Disse faktorer giver os muligheder, som ikke fandtes i 1930’erne – hvis vi vælger at udnytte dem.
De næste ti år vil afgøre, om vi står stærkere eller svagere på den globale scene. Det er nu, vi skal træffe de beslutninger, der sikrer vores fremtid – før det er for sent.
Læs også Frank Korsholms analyse: “Atombomber i Danmark? De svære spørgsmål hober sig op for Mette F”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
