NY BIBEL // ESSAY – Den 20. marts fik vi en ny Bibel. En ny oversættelse med fokus på flow og forståelse udgør Bibelen 2020. Den har været næsten 20 år undervejs og skulle – ledsaget af mange festligheder – være udkommet fredag. Festen har Coronaen sat en stopper for. Men Bibelen 2020 ligger dog klar til salg hos landets boghandlere.
I bunden af artiklen her, kan du – hvis du har lyst – læse nogle fakta om den kæmpe opgave, det er at oversætte Bibelen til nutidsdansk. Fakta kommer fra Bibelselskabets pressemateriale. Men jeg har lyst til at fortælle lidt om, hvad Bibelen er for en bog for mig – og hvad jeg mener, den betyder for vores kultur.
Med den nye Bibeloversættelse kan man sætte sig i sofaen og bare læse løs. Sproget er nutidsdansk, så det er lige til at gå til. Men det, der står, kan man selvfølgelig bruge et helt liv til at tænke over
Når folk spørger til min tro, så undrer mange sig, når jeg siger, at jeg faktisk ikke er hverken særlig religiøs eller særlig spirituel. Jeg beder af og til et fadervor herhjemme, men mest i kirken, hvor jeg leder bønnen. Jeg har aldrig haft særlige religiøse og metafysiske syner eller oplevelser. Jeg har ikke en religiøs praksis udover at gå i kirke. Når de så undrende spørger, hvorfor jeg så er præst og hvorfor jeg med meget fast mæle kan sige, at jeg tror på Gud, så svarer jeg, at tro i mit univers handler om, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden de bibelske fortællinger, og når jeg er præst, så er det fordi, jeg brænder for at give de fortællinger videre til andre.
Jeg mener, at vi ville være et fattigere samfund, hvis vi ikke havde de bibelske historier. Bevares, der er rigtig mange fortællinger i Bibelen, der kun vanskeligt giver mening i dag. Sådan er det, fordi de er skabt og fortalt i en bestemt historisk kontekst, der er meget langt fra os. Derfor er det selvfølgelig væsentligt at vide, at Bibelen ikke ligner Karnovs Lovsamling, men langt mere ligner et kærlighedsbrev. Og at ingen undgår at skulle tolke og at stå inde for den tolkning, man har.
Men stadig er Bibelen fyldt med fortællinger, der beskriver mennesket, vores følelser, vores drømme, vores dilemmaer på en måde, der er eviggyldig. Den er fuld af fortællinger om, hvad vi stiller op med vores skyld. Om kærlighed. Om døden. Om smerte. Afsavn. Lidelse. Hævn. Had. Misundelse. Udstødelse. Forsoning. Tilgivelse. Ansvar. Omsorg. Afmagt. Og jeg kunne blive ved.
At læse litteratur er at overskride sin ensomhed, fordi vi kan spejle os selv i andre. Bibelen er en kæmpe bog, der spejler alle de menneskelige følelser og situationer, du overhovedet kan forestille dig. For mig er Biblen både et spejl og en rød tråd. En livline og en rettesnor. Nogle af fortællinger er så radikale og revolutionære, at de ikke er overgået af nogen ideologi og filosofi. Som fx det absolutte bud om fjendekærlighed og om tilgivelse. Tænk over, hvor radikalt det i virkeligheden er.
Bibelen fortæller mit liv
Bibelen fortæller mit liv. Den fortæller det på en måde, så jeg forstår, at jeg ikke er lukket inde i mit eget menneskeliv, fordi dens horisont er meget større end det. Den viser mig både horisontalt ind i livet og verdenshistorien, men den hæver også en vertikal søjle over mit liv, som gør, at jeg kan ånde, også når livets nødvendigheder strammer mest til.
Biblens fortællinger bliver genfortalt og tolket over hele verden i dag, som de er blevet det i snart 2000 år. Vi finder tolkninger og udlægninger i litteratur, i billedkunst, i skulpturer, i teater, i ballet, i musik. Bibelen og alle de ringe i vandet, den afstedkommer, binder hele verden sammen i tid og rum i et fortolkende fællesskab. Vi deler disse grundlæggende historier med hinanden, og vi bruger dem som nøgler til at forstå andre og selv livet.
For mig er Biblen både et spejl og en rød tråd. En livline og en rettesnor. Nogle af fortællinger er så radikale og revolutionære, at de ikke er overgået af nogen ideologi og filosofi
Og så i disse Coronatider, hvor dystopierne truer: Bibelen er en utopi. Den begynder i sin første bog i et paradis, hvor alt er godt. Siden går det galt, vi lever øst for Paradis, hvor vi er truet af destruktion i alle former. Men den ender i et nyt paradis på bogens sidste sider, hvor alt er oprettet, og igen er godt. Hvor bogstaveligt skal man tage det?
Det ved jeg ikke, men jeg ved, at den form, fortællingen har – fra paradis over døden til paradis – er en model, der lægger et håb ned over mit liv. I lyset af den fortælling tør jeg tro på, at det også er den model, mit liv følger. Hver dag og som helhed.
Med den nye Bibeloversættelse kan man sætte sig i sofaen og bare læse løs. Sproget er nutidsdansk, så det er lige til at gå til. Men det, der står, kan man selvfølgelig bruge et helt liv til at tænke over.
Når du nu alligevel har læst alle bøgerne på hylden derhjemme, så var det måske en ide at lade Coronaen vise vej til Bibelen 2020.
Bibelen 2020 – fakta
- Den nye Bibeloversættelse udgives af Bibelselskabet. Den har været næste 20 år undervejs.
- Den erstatter ikke den autoriserede Bibel fra 1992 men er et supplement.
- Biblen er oversat fra originalsprogene hebræisk og græsk.
- 30 forskere, sprogfolk og konsulenter har været involveret.
- 500 danskere har i 70 læsegrupper læst med og kommenteret undervejs.
- Bibelen består af 66 bøger (Biblia er latin for bøger)
- De enkelte bøger har også fået nye titler, fx hedder Første Mosebog nu Begyndelsen og Lukasevangeliet hedder Gode nyheder til fattige – og indikerer Lukas’ sociale engagement.
- I Bibelen 2020 er der lagt vægt på flow og forståelighed. Nye læsere kan begynde her. Sproget er nudansk, forstået som det sprog, vi taler med hinanden. Oversætternes testspørgsmål har været: Forstår Patrick på 16 år dette? Forstår den 48-årige sygeplejerske det? Hensigten er at få meningen i teksten frem, ikke at oversætte konkrete udtryk direkte. Fx hedder det i Bibelen 2020 ikke, at de ”spænder bæltet op om lænden”, men at de ”gør sig klar”. Et billede går tabt i oversættelsen, men til gengæld er det umiddelbart forståeligt.
- Når det i Markusevangeliet fortælles, at folk gik forbi tre kors og ”spottede Jesus”, så ved en erfaren bibellæser, at de hånede ham, men Patrick på 16 vil nok mene, at de fik øje på ham. Den slags imødegår den nye oversættelse, så teksten bliver nudansk.
- Mundtligheden er vægtet højt i oversættelsen; oversætterne af Det Gamle Testamente har læst teksterne op undervejs. Det har været et mål, at teksterne skal være gode at læse op. Det mundtlige sprog understøtter, at Bibelen er en bog, der ofte læses i fællesskab – og læses op.
- Bibelen er blevet til i et patriarkalsk samfund, og det skal en oversættelse ikke skjule. Men en moderne bibeloversættelse må forholde sig til den sproglige udvikling, der fx har sendt brugen af generisk maskulinum på retur. Når Paulus i sine breve i Bibelen 2020 skriver ”Kære venner” frem for ”Kære brødre”, så forstår man, at dette gælder både mænd og kvinder. Bibelen 2020 bruger ordet menneske frem for mand, hvor det er oplagt, at der tales til begge køn.
- Metersystemet blev indført i Danmark ved lov i 1907, men i 1900-tallets bibeloversættelser blev gamle måleenheder fastholdt. I Bibelen 2020 er fx alen og favn omregnet til metermål, hhv. 50 centimeter og to meter (fx når Gud beder Noa bygge et skib i Første Mosebog kap. 6, eller når dimensionerne i Salomons tempel beskrives i Første Kongebog kap. 6). Det samme gælder vægtenheder, fx når Gud giver Moses instruks om, hvordan han skal blande vellugtende olie (Anden Mosebog kap. 30).
LÆS KIRSTEN JØRGENSEN ØVRIGE TEKSTER PÅ POV HER.
Illustration: Bibelselskabet/Royal Jongbloed.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
