NYHED // OVERBLIK – USA og Iran ser igen ud til at ville trække konflikten tilbage til forhandlingsbordet efter en weekend med nye angreb. Ifølge Reuters har de to lande aftalt at standse de seneste fjendtligheder i Golfen og genoptage samtalerne om Hormuzstrædet, som i ugevis har været et af de farligste brændpunkter i konflikten.
Samtidig har Israel og Libanon underskrevet en amerikansk-mæglet rammeaftale, der skal bane vej for en varig våbenhvile og en gradvis israelsk tilbagetrækning fra dele af det sydlige Libanon. De to spor hænger tæt sammen. Iran kræver, at kampene i Libanon stopper, hvis den bredere aftale med USA skal holde, mens Israel fastholder retten til at slå til mod Hizbollah, hvis gruppen fortsat udgør en trussel.
Våbenhvilen mellem USA og Iran blev endnu engang udfordret i weekenden. Efter at et fragtskib torsdag blev ramt i Hormuzstrædet, svarede USA igen med angreb på flere iranske mål. Iran svarede natten til søndag med missiler og droner mod amerikanske militære anlæg i Kuwait og Bahrain. Ifølge Reuters er der ikke meldinger om amerikanske tab eller større skader.
Samtidig skruede Donald Trump kraftigt op for truslerne mod Teheran. På sociale medier skrev han, at USA kunne blive tvunget til at “færdiggøre det arbejde”, som ifølge ham var begyndt med succes. Hvis det skete, ville Iran “ikke længere eksistere”. Få timer senere kom der alligevel en ny melding fra Washington: USA og Iran vil igen forsøge at holde fast i den 14-punkts aftale, som parterne indgik 17. juni, og som skulle standse krigen og genåbne Hormuzstrædet for international skibstrafik.
Mens USA og Iran forsøger at redde våbenhvilen, står Israel og Libanon foran en anden og mindst lige så vanskelig proces. Fredag underskrev de to landes ambassadører i Washington en rammeaftale, som ifølge AP skal etablere en proces for at afvæbne Hizbollah og gøre det muligt for Libanon at genvinde kontrol over områder, som israelske styrker har indtaget under de seneste måneders kampe.
USAs udenrigsministerium beskriver aftalen som en vej ud af krisen for Libanon og som en mulighed for Israel for at fjerne en vedvarende trussel mod den nordlige grænse. USA skal samtidig lede en ny militær koordineringsgruppe for Libanon og bidrage med 100 millioner dollar i humanitær bistand, svarende til omkring 690 millioner kroner.
Aftalen indeholder også et forsøg med såkaldte pilotområder i det sydlige Libanon. Her skal den libanesiske hær gradvist overtage kontrollen, mens israelske styrker trækker sig tilbage. Ifølge Times of Israel vil de første to områder dog foreløbig være de eneste, og israelske embedsmænd understreger, at der ikke bliver tale om en automatisk tilbagetrækning efter en fast tidsplan. Tilbagetrækningen skal afhænge af forholdene på landjorden.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu kalder aftalen et vigtigt resultat for Israel. “Det vigtigste er først og fremmest, at Israel bliver i sikkerhedszonen i det sydlige Libanon”, sagde han ifølge AP. “Det vil vi fastholde, så længe Hizbollah ikke er blevet afvæbnet, og så længe gruppen fortsat udgør en trussel mod staten Israel”.
Libanons premierminister Nawaf Salam siger ifølge AP, at aftalen skal føre til israelsk tilbagetrækning fra libanesisk territorium og genoprette statens suverænitet. Libanons præsident Joseph Aoun har samtidig sagt til Trump, at den libanesiske stat “vil påtage sig sit ansvar” for at gennemføre aftalen.
“Det er et åbent spørgsmål, om Aoun vil være i stand til at holde sit løfte”, siger POV’s udlandsredaktør, Hans Henrik Fafner. “Den libanesiske regering er svag, og landets forsvar kan ikke tilnærmelsesvis hamle op med Hizbollah. Dette ved israelerne til fulde, og det er nok den egentlige årsag til at de kun trækker sig ud af et par mindre dele af den sikkerhedszone, de har etableret i det sydlige Libanon. Der er ingen tvivl om, at det store flertal af libaneserne ønsker fred, og at de gerne ser Hizbollah fjernet, men på de givne betingelser vil de have svært ved at stole på Aoun og regeringen i Beirut. Og fordi israelerne heller ikke stoler på, at den libanesiske regering er i stand til at sikre freden, har de heller ikke travlt med at trække sig ud, og dermed overlade magten til Hizbollah”.
Hizbollah har allerede afvist aftalen. Gruppens leder, Naim Qassem, kalder den ifølge Reuters “ugyldig” og beskriver den som en kapitulation over for Israel. Han kritiserer især, at israelsk tilbagetrækning kobles til Hizbollahs afvæbning.
“Vi forlod ikke slagmarken under de vanskeligste omstændigheder, og vi vil heller ikke forlade den nu”, sagde Qassem ifølge Reuters.
Søndag viste skrøbeligheden sig igen. Israel oplyste, at militæret havde ødelagt en 200 meter lang Hezbollah-tunnel i det sydlige Libanon, som ifølge Times of Israel blev brugt til at samle, opbevare og affyre iranskproducerede droner. Israel oplyste, at USA var orienteret på forhånd.
USA og Iran ventes at mødes tirsdag i Qatar, mens Israel, Libanon og USA skal begynde arbejdet med at omsætte rammeaftalen til konkrete skridt på landjorden.
Læs mere Reuters, Al Jazeera, BBC, Times of Israel
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og