MINDEORD – Forfatter, journalist og tidligere chefredaktør Bente Hansen var venstrefløjens forkvinde og dybt involveret i kampen for bl.a. ligeløn og fri abort. Med sin gode forstand, sit stærke engagement og sin munterhed blev hun et forbillede for mange kvinder både i sin egen og yngre generationer, skriver Lone Kühlmann.
Rummelig er det ord, der først falder mig ind. Og så det klare blik og den store latter med hovedet kastet tilbage i fri begejstring.
Bente Hansen var et smukt menneske. Et på alle måder smukt menneske. Kærlig, generøs, åben, favnende. Hun havde klare standpunkter og fedtede ikke med dem, men hun var imødekommende og tolerant og lod modstandere tale ud. Ikke ligefrem fremherskende egenskaber i hendes ungdoms ultrasocialistiske miljø. Som en af hendes studerende fra litteraturvidenskab på Københavns Universitet udtrykker det, ”hendes latter brød gennem den marxistiske betonmur.”
Der var mange bolde i luften, og der var bud efter hende
Hun tog rejsen fra det religiøse dyrlægehjem i Tarm med syv søstre, hun var nummer 2, til den yderste venstrefløj og lidt tilbage igen. Mens hun læste ved Københavns Universitet, engagerede hun sig først i SF og var siden med til at oprette VS i protest mod ”gammelmandsvældet”.
Hun forblev socialist hele livet men gik også tilbage til sin barnetro og sad i en lang periode i Vor Frue Kirkes Menighedsråd. ”Det er jo mere eller mindre det samme”, som hun sagde.
Ret hurtigt blev kvinders vilkår fokus for hendes politiske arbejde. Hun var dybt involveret i kampen bl.a. for ligeløn og fri abort.
Med sin gode forstand, sit stærke engagement og sin velgørende munterhed blev hun et ikon for mange kvinder både i sin egen og yngre generationer. Selv om munterheden sommetider blev sat på hårde prøver.
Nok allermest i de hårde par år, hvor hun uheldigvis havde ladet sig overtale til at blive chefredaktør på Information. Godt nok havde hun journalistisk og redaktionel erfaring fra flere tidsskrifter, men der er langt til Information fra SF-Bladet og Politisk Revy.
Måske af den grund var der lagt i kakkelovnen til hende hos de selvbevidste og i nogle tilfælde selvhævdende mandschauvinister, som man ikke skulle lede længe efter i Informations redaktionslokaler i slutningen af 70’erne. Det var ikke nogen god tid for Bente. Selv var hun aldrig i tvivl om, at hun var offer for en kønskrig.
Heldigvis kom hun videre som kulturmedarbejder hos DR-TV, filmkonsulent hos Statens Filmcentral, bidragyder til en række aviser og blade, forfatter til både fagbøger og poesi og en efterspurgt foredragsholder. Der var mange bolde i luften, og der var bud efter hende.
Gud, hvor vi grinede. Især da Singer stilfærdigt indskød, at forfatterens bedste arbejdsredskab er papirkurven
Privat blev hun ret tidligt alene med sine to børn, Johanne og Hasse, der altid var centrum i hendes liv. Hun kunne godt mærke byrden af alle sine opgaver, men trøstede sig med, at hun heldigvis ikke havde et perfektionistisk husmorgen.
Fra tiden i DR husker jeg et udslag af Bentes karakteristiske omsorg. Den gang kunne man ikke gå på nettet og finde de udsendelser, man var gået glip af, og jeg ville forfærdelig gerne se et samtaleprogram mellem Isac Bashevis Singer og Anthony Burgess. Det må have været i december 1978, for det var lavet i Stockholm, da Singer var der for at modtage Nobelprisen i litteratur.
Det skulle Bente nok fikse for mig, og da jeg mødte op i det lille bitte gennemsynsrum, havde hun lagt puder i de umage stole og kom gående med en fin kaffebakke med kopper og småkager. Vi så udsendelsen sammen og nød kaffen, småkagerne og (især) den vidunderlige lille Singer, som uendeligt underholdende foregav at være ydmyg overfor det intellektuelle fyrtårn, han sad overfor.
Anthony Burgess belærte uafficeret tilbagelænet Nobelpristageren om at være forfatter. Gud, hvor vi grinede. Især da Singer stilfærdigt indskød, at forfatterens bedste arbejdsredskab er papirkurven.
Bentes alderdom blev stærkt præget af smertefuld leddegigt og andre sygdomme. Hun havde det ikke godt. Her passer udtrykket ”hun har fået fred”.
Da jeg hørte om hendes død, fandt jeg hendes digtsamling ”Kommer til live” fra 1993 frem og faldt over digtet om den højtelskede mor:
du er så træt
og vi belemrer dig
med vores ønske om
at du skal leve
du vil så nødig
skuffe os
og tar dig sammen
til mere liv
Det gør Bente så ikke mere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
