BØGER // ANMELDELSE – Det særlige ved fortællingerne i Hos os i Auschwitz er, at Tadeusz Borowski insisterer på at delagtiggøre læseren i både sin egen og de øvrige fangers personlige involvering i lejrens grusomheder. Bogen giver således et stærkt indblik i, hvordan den umenneskelige logik, som lejren bygger på, gradvist påvirker fangernes moralske adfærd, skriver Frederik Thomsen.
Den 27. januar var det 80 år siden, Den Røde Hær befriede Auschwitz. Et inhumant lejrsystem af overfyldte barakker og sortsvedne krematorieskorstene, som i lighed med den nazistiske stats øvrige udryddelseslejre satte radikale spørgsmål ved civilisationens grundlæggende mulighedsbetingelser.
Årsdagen er en god anledning til at udforske dette mørke kapitel i menneskehedens historie, og Tadeusz Borowskis grufulde vidnesbyrd om den berygtede dødslejrs civilisatoriske deroute, Hos os i Auschwitz, er et anbefalelsesværdigt sted at begynde.
Engang vil vi fortælle verden om denne lejr, om dette bedrageri, en dag vil vi tale de dødes sag
Borowskis bog består af 13 nøgternt-realistiske fortællinger om livet og døden i Auschwitz, som den tyveårige litteraturstuderende og lagerarbejder ankom til 29. april 1943.
I modsætning til flere af vidnesbyrdslitteraturens mere berømte repræsentanter, som f.eks. Primo Levi og Elie Wiesel, var Borowski ikke jøde, men derimod en politisk fange med tilknytning til den polske modstandsbevægelse. Dette forhold gav ham adgang til en række privilegier samt en højere placering i lejrens interne hierarki, hvilket forlener bogen med et interessant fortællerperspektiv.
Udover at undgå gaskammeret, det sidste led i nazisternes ”endelige løsning på det jødiske problem”, kunne han f.eks. modtage pakker og smugle breve til sin forlovede i den nærliggende lejr Birkenau. Borowski bestred desuden forskellige funktioner i lejren, der blandt andet bestod i at tømme de nyankomne tog for fanger samt tage del i plyndringen af de dødsmærkede eksistenser, som havde overlevet den iltfattige rejse i de tætpakkede kreaturvogne.
Det var forhutlede eksistenser, der ikke længere havde gavn af deres medbragte madvarer, slidte pjalter og skjulte værdigenstande, idet Borowski og hans medfanger hastigt gennede dem i retning af deres grufulde endestation – den maskinelle dødsfabriks ekspanderende netværk af gaskamre og rygende krematorieovne.
Fangernes moralske adfærd ændres i Hos os i Auschwitz
Noget af det særlige ved fortællingerne i Hos os i Auschwitz er netop, at Borowski insisterer på at delagtiggøre læseren i både sin egen og de øvrige fangers personlige involvering i lejrens grusomheder. For som han skriver i en brevkorrespondance med sin forlovede: ”vi er ikke uden ansvar for alt det onde, som sker, vi lever jo midt i det…”.
Bogen giver således et stærkt indblik i, hvordan den umenneskelige logik, som lejren bygger på, gradvist påvirker fangernes moralske adfærd. I fortællingen Denne vej til gassen, mine damer og herrer udtrykker Borowski f.eks. en ophobet afsky over for strømmen af nyankommne fanger med kurs mod gaskamrenes sikre død.
En fransk medfange udlægger efterfølgende hans reaktion som både ”normal” og ”forudsigelig”, hvortil han siger: ”arbejdet på rampen går dig på nerverne, du vil sætte dig til modværge, men den eneste måde, du kan få afløb for din vrede på, er ved at lade den gå ud over nogen, som er svagere”.
I samme tekst udpensles det desuden, hvordan SS-soldaterne lader fangerne gøre det beskidte arbejde i lejren, hvormed moral og overlevelse bliver hinandens modsætninger og den ydre nødvendighed tvinger dem til at overtage nazisternes forråede logik. I en hverdag, hvor tyveri, bestikkelse, trusler og vold er midlerne til at overleve og opnå fordele suspenderes moralen grundlæggende i en nådesløs alles kamp mod alle, hvorved lejren også bliver sindbillede på en umenneskeliggjort menneskehed.
I lighed med Primo Levis mere kanoniserede værker udfolder Hos os i Auschwitz således, hvordan overlevelsen og lejrens moralsk korrumperede menneskesyn var intimt forbundne, hvorfor Borowski også blotlægger den moralske afgrund i hvert enkelt menneske, forstået som vores almene potentiale til at forråde den trygge hverdags anstændighed.
For Borowski er det nemlig helt centralt, at den, som vil fortælle om Auschwitz, må behandle emnet personligt og dermed skildre sin egen kamp for at overleve. Overleveren bør med andre ord udfolde sin andel i ”Auschwitz’ triste berømmelse” og beskrive bestikkelserne, hierarkierne og den enkeltes medvirken til at skubbe muselmænd i ovnene.
Borowskis litterære reaktion på fascismen bliver derved en art betoning af det individuelle ansvar, som udgår fra det enkelte menneske, ligesom hans fortællinger på sin vis udvider rækkevidden af den gru, der var forbundet med at overleve de nazistiske dødslejre. En gru, der rakte ud over betragterens uhyrlige erfaringer og ligeledes indbefattede visheden om de handlinger, som den overlevende var blevet tvunget til at udføre.
Død og hverdag
Hos os i Auschwitz udmærker sig desuden ved at udpensle hverdagens trivielle rutiner på det bestialske bagtæppe, som er rammen om fangernes daglige slid. I teksten De, der gik beskriver Borowski f.eks., hvordan han under en fodboldkamp bliver opmærksom på et tog, der ankommer til rampen bag det ene mål.
En mindre anke er, at bogen indimellem forudsætter kendskabet til en række lejrudtryk- og titler, hvorfor den med fordel kunne have være udstyret med et lille noteapparat
Langsomt tømmes godsvognene og ud stiger en kolonne af sommerklædte mennesker, som indfinder sig i skovområdet bag ham. Borowski sætter alligevel spillet i gang, og bolden skifter fra fod til fod, inden den går til hjørnespark. Da han efterfølgende henter bolden, bemærker han til sin rædsel, at rampen er tom og den brogede flok er borte.
Herefter følger den gruopvækkende sætning:
“Mellem et målspark og et hjørnespark havde man gasset 3.000 mennesker bag min ryg”.
For Borowski er Auschwitz ikke en prisme, hvorigennem menneskets heroiske eller anstændige sider kommer til syne. Som forfatter beskriver han derimod normen, hverdagen og overlevelseshåbets underkuende følger, hvorved han er hårdere ved sig selv og sine medmennesker. Hans korte tekster viser således, hvordan alt kan normaliseres, ligesom teksterne skildrer mennesket i dets mest udsatte og fornedrede form.
En rystende perle
I 1951 begik Borowski selvmord i en alder af 29 år, da han ved en tragisk ironi lod køkkenets gasovn gøre en ende på de sjælelige kvaler, der prægede hans forpinte liv.
Ud over en nyfødt baby efterlod Borowski sig en række vellykkede tekster til eftertiden om livet som fange nr. 119198. For som han på et tidspunkt skriver til sin forlovede: ”Engang vil vi fortælle verden om denne lejr, om dette bedrageri, en dag vil vi tale de dødes sag”. Dette var et vigtigt og endnu relevant ærinde, som Hos os i Auschwitz i høj grad lykkedes med at gøre i en både poetisk og rå form.
Bogen er i forlængelse heraf en indsigtsfuld litterær rapport over menneskets barbariske potentialer, såvel som de specifikke rædsler, der blev begået under det industrielt orkestrerede massemord i nazisternes koncentrationslejre.
En mindre anke er, at bogen indimellem forudsætter kendskabet til en række lejrudtryk- og titler, hvorfor den med fordel kunne have være udstyret med et lille noteapparat, der udlægger betydningen af udtryk som ”kapo”, ”pipelen”, ”szrajber”, ”sztuber”, ”fleger” og ”lagerarzt”. Gyldendal skal dog have stor tak for udgivelsen af Borowskis uafrystelige tekstsamling,
Bogen er flot oversat til dansk af oversætterparret Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der atter bør krediteres for deres arbejde med at udbrede det 20. århundredes centraleuropæiske litteratur til et dansk publikum.
Klik dig videre til mange flere boganmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og