TEATER // ANMELDELSE – Gennem tiden har der været fremført mange argumenter imod kvinder. Ofte med begrundelsen, at man(d) ville beskytte de sarte væsener. Andre gange mere åbenlyst med et ønske om at bevare mandens stilling som herre og mester. Begge dele findes stadig og fylder i debatten lige fra sygeplejerskernes lønramme til #metoo. Så der skulle være nok at tage af, men det bliver desværre for løst i Argumenter imod kvinder på Teater V.
Scenen er et stort rod. Ind træder aktørerne Camilla Bendix, Mathilde Lundberg og Joen Højerslev og går i gang med at rydde op. Joen har en kop i den ene hånd, men griber beredvilligt en motorsav i den anden. Tungt værktøj og mænd, du ved.
Kvinderne appellerer til publikum på første række om hjælp, så de kan komme i gang, og Joen deltager beredvilligt med at instruere i, hvad folk skal flytte, hvordan de skal løfte, hvor genstandene skal placeres. Hele tiden med koppen og motorsaven i hænderne, så han ikke kommer til at lave noget, men ser ud til at gøre en hel masse.
Feminisme, der er til at grine ad
Og så skulle pointen om mandens selvforståede ret til at lede og fordele arbejdet sådan set være slået fast i Argumenter imod kvinder.
Tråden kunne sagtens føres igennem de seneste 150 år, således som Birgitte Possings bog med samme titel, der ligger til grund for forestillingen, gør det. Det, vi får, er imidlertid en række mere løsrevne tableauer eller ”kapitler”, der skal belyse emnet.
Det er ikke særlig svært at få noget ud af Joakim B. Olsens forsøg på at forklare, hvad det egentlig var, han mente, når han sagde, at kvinder vælger andre jobs end mænd
Og helst få os til at grine undervejs.
Måske er det ønsket om at underholde, der gør, at den røde tråd flagrer mellem de enkelte kapitler. Og i de enkelte kapitler.
Argumenter imod kvinder fra fødsels til død
Det er måske logisk nok at starte med fødslen. Her kommer det lille drengebarn ud af sin mor og bliver straks puslet og holdt om af kvinderne. Drengen anspores til at kravle, til at gå, til at udfolde sig. Hver gang til kvindernes ros. Og bliver kysset af en pige og oplever en dejlig følelse, som han gerne vil opleve igen. Hvad der måske gør ham blind for, at der er forskel på pigens blide kys og hans begærlige ditto.
Behøver jeg tilføje: hans grænseoverskridende ditto
Undervejs bliver vi præsenteret for projektioner af citater og små filmklip. Det er ikke særlig svært at få noget ud af Joakim B. Olsens forsøg på at forklare, hvad det egentlig var, han mente, når han sagde, at kvinder vælger andre jobs end mænd. Det kan sagtens læses som et af de argumenter imod kvinder, som bremser ligeløn …
Når vi tilstrækkeligt mange gange hører et argument, så bliver det vores sandhed
Ligesom det selvfølgelig er morsomt at følge den absolut fordomsfrie HR-chef, der retter den kvindelige ansøger. Først til at indtage en mere selvsikker positur, så i ikke at man-spreade så meget, så til at smile lidt, og så i ikke at flirte så meget. Og næste ansøger. Og næste.
Gentagelse fremmer forståelsen
I det hele taget synes metoden i Argumenter imod kvinder at være gentagelsen. Hvilket selvfølgelig er grundstammen i al indoktrinering. Når vi tilstrækkeligt mange gange hører et argument, så bliver det vores sandhed. Men gentagelsen af gentagelsen? Det slider på virkemidlet, når det bliver brugt for tit.
Det kombineres så med overdrivelsen. Så det halve kunne være nok.
Og pludselig trækker Argumenter imod kvinder på kunsten. Der citeres fra Romeo & Julie og Et dukkehjem, som selvfølgelig begge afspejler det romantiske billede af kvinden fra skønjomfru til hende, der smækker med døren.
Det er meget sjovt, at der er to Julier, der konkurrerer om Romeos gunst, ligesom der da er en pointe i, at Romeos (og alle mænds) forsikringer om evig troskab altid kan blive udfordret af en fristende sirene. Jeg er bare lidt i tvivl om, hvorvidt dette argument imod kvinder er, at kvinde er kvinde værst.
Er det i øvrigt et argument imod kvinder, at mænd tænker med pikken
Eller er det, at kvinder ikke skal brokke sig over at blive taget på røven, når de selv – når det tjener deres formål – spiller på deres fristende attributter. Altså det kvindelige dilemma, som blev taget mere konsekvent op i Lolita for altid sidste år.
Argumenter imod – mænd
Er det i øvrigt et argument imod kvinder, at mænd tænker med pikken?
Det er omkring dette tidspunkt, at denne anmelder taber tråden. Enkeltstående gode virkemidler og energisk skuespil vækker latteren, men hvor skal vi hen du?
At Birgitte Possing selv får ordet i et videoklip, gør ikke pointen klarere. Det handler om overgreb mod kvinder – ikke argumenter imod kvinder. Der er forskel.
Et kapitel med kønsløse Teletubby-agtige figurer er meget sjovt at se på, men igen er vi ude i gentagelsen, når det (igen) viser sig, at manden ikke kan styre sine drifter.
Jeg sidder tilbage med en følelse af at have set en skitse. Der er plukket nogle virkemidler for at gøre en vel i bund og grund feministisk argumentation spiselig med humor, så det også kan trække et mandligt publikum.
Skuespillerne knokler som deres egne scenearbejdere med en evigt skiftende scenografi af objekter, der til sidst viser sig at have en funktion og en pointe. Deres energi kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Det skal der også til, når man skal have publikumsinvolvering til at fungere. Og det gør den faktisk.
Som publikum kan vi ikke altid forvente at få alting nydeligt pakket. Klart, forståeligt og med umisforståeligt budskab. Åbne slutninger kan være stimulerende og anspore til debat. Debatten skal bare helst ikke være, hvor ville de egentlig hen med Argumenter imod kvinder? For det ved vi godt. Men der er huller i den dramatiske kurve. Den høflige applaus bliver derfor til tre stjerner.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
