MUSIK // ANMELDELSE – På denne intense, knap to timer lange rejse blev nogle af de største og stærkeste udsving i menneskelivet blotlagt gennem et nænsomt sammensat sæt af digte, der spændte fra den mest intense kærlighedslykke til de dybeste sorger.
Mogens Dahl Koncertsal sigter både højt og bredt med sit repertoire, hvor det gælder om at fremme det ypperste – såvel hvad angår kunstnere som programmer. Dette blev bekræftet forleden aften, hvor man havde inviteret et ungt og formidabelt sanger-akkompagnatør-par, der førte os op på de højeste tinder og ned i de dybeste dale og slugter gennem et udvalg af tyske lieder af henholdsvis Mendelssohn, Schubert, Mahler og Brahms.
På denne intense, knap to timer lange rejse blev nogle af de største og stærkeste udsving i menneskelivet blotlagt gennem et nænsomt sammensat sæt af digte, der spændte fra den mest intense kærlighedslykke til de dybeste sorger, og undervejs blev krydret med enkelte løsslupne indslag af vildt komisk og nærmest grotesk tilsnit.
Et højst prisværdigt initiativ fra Mogens Dahl Koncertsal er det på denne måde at invitere publikum til en à la carte liedaften – i en tid, hvor næsten ingen andre koncertsale længere tilbyder noget sådant. Endnu mere prisværdigt var det at engagere netop disse to både unge og højt begavede, modne kunstnere til en så intens musikalsk sangaften.
Mezzosopranen Anna Lucia Richter besidder et klart og rent udtryk, der bevæger sig ubesværet mellem hendes stemmes forskellige registre og samtidig har et legato, der får selv store toneintervalspring til at fremstå frit forbundne og sammenføjede med deres usædvanligt smidige overgange – noget, man næsten kun oplever hos de allerstørste violinisters spil.
Anna Lucia Richter formår med sine ligefremme, sikre og medspillende evner at formidle denne indlejrede poetiske verden med dens fulde dramatiske indhold
Det er de primære kvaliteter, som straks falder i ørene fra allerførste øjeblik, men hvad der måske endnu mere betager “the observant listener’s eye and ear”, som englænderne ville sige, er den naturlighed, hvormed hun former sine tyske vokaler og sætter dem i udsøgt forhold til konsonanternes akustisk kontrastrige verden.
Dette har de tysksprogede digtere om nogen forfinet og rendyrket, men når det sættes i musikalsk relief af komponister som Mendelssohn, Schubert, Mahler og Brahms, bliver vi ikke blot vidner til et fortællende akustisk spil, men i lige så høj grad til en vokal kunstverden, der for alvor åbenbarer sig i alle dens mange rige facetter.
Anna Lucia Richter formår med sine ligefremme, sikre og medspillende evner at formidle denne indlejrede poetiske verden med dens fulde dramatiske indhold – hvad enten den bevæger sig i komisk, indfølt eller tragisk retning – og hvor tilværelsens pudsige, længselsfulde eller mest horrible livsbetingelser åbenbarer sig krystalklart for os.
Zenit af tysk liedkunst
Når hun samtidig bliver ledsaget af en pianist med så formidabelt teknisk overskud og medfortolkende evner som Ammiel Bushakevitz – og hvor ingen af de to musikere akustisk bevæger sig op over eller under den anden, hverken i udtryk eller volumen, men i stedet smyger sig om hinandens udtryk hvert eneste sekund – så når vi helt ind til zenit af tysk liedkunst.
Dette gjaldt for alle fire komponisters værker, hvor Mendelssohns lieder kredser om livets mere ligefremme grundtilstande, mens Schubert løfter os over i de uforløste og tyngende ensomhedsfølelser, der for ham vel var et af livets grundvilkår.
Efter pausen åbnede dørene sig til en sjældent hørt udfoldelse af sange fra Mahlers sangcyklus Des Knaben Wunderhorn, hvor smerte, lidelse og grotesk komik går hånd i hånd – og hvor netop Bushakevitz’ klaverledsagelse fik disse værker til at stå så klart og skærende afmålt, som man overhovedet kan ønske sig, for at kunne nå ind til sangenes inderste kernebudskaber.
Til slut fik vi fire fornemme vokale og pianistiske fortolkninger af Brahms’ intense og følelsesladede sange, der – ligesom hos Schubert – rækker fra dyb lykke til ubærlig ensomhed, fra modløshed til evig kærlighedslykke
Til slut fik vi fire fornemme vokale og pianistiske fortolkninger af Brahms’ intense og følelsesladede sange, der – ligesom hos Schubert – rækker fra dyb lykke til ubærlig ensomhed, fra modløshed til evig kærlighedslykke, men hvor sammenvævningen af både toner og tekst er så tæt og mættet, at kontrasterne næsten opsluges af helheden. Som afslutningsnummer uden for programmet vendte vi tilbage til Schuberts Abendrot, hvorefter vi kunne forlade mødet med disse to kunstnere, mens aftenrøden endnu var til stede.
En liedaften med to kunstnere, hvor sangerinden har studeret liedkunsten hos mesterpianisten András Schiff, mens pianisten hører til blandt mestersangeren Dietrich Fischer-Dieskaus sidste elever. At have modtaget vejledning fra netop disse to poler på tværs af hver deres primære gebet har tydeligvis sat dybe spor hos begge disse to unge, modne og hyperbegavede kunstnere.
Måtte de begge vende tilbage med yderligere fordybelser i liedkunstens intime hemmeligheder – og måtte pianisten fremover yderligere berige os med sit mesterlige greb om især Schuberts klavermusik, som han netop nu er i gang med en komplet indspilning af. Den vil jeg personligt se meget frem til.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og