Anmeldelse: Jussi Adler-Olsens ”Offer 2117”

af i Bøger

BOGANMELDELSE – Man skal helt hen til side 338 for at finde meningen med det hele i Jussi Adler-Olsens nye krimithriller om Afdeling Q ”Offer 2117”. Det er hovedpersonen Carl Mørcks kæreste Mona, der skal lave en psykologisk profil af en ung mand. Den unge fyrs problem forklarer hun ved at sige: ”Selvoptagethed og ligegyldighed er vores tids svøbe”. Monica Krog-Meyer strøer seks stjerner ud over den allerede roste forfatter. Dem har han fortjent, for han vil andet og mere med sine romaner end blot at underholde.

Det er en ægte Jussi. Man kan altid regne med, at han vil os noget med sine romaner. Noget menneskeligt, vi skal tænke over, mere end ‘bare’ at læse en spændingshistorie. Han har skabt en hel terrorhistorie for at få os til at vågne op, så vi ikke bliver ofre for selvoptagetheden og ligegyldigheden.

For præcis 6 år siden var jeg sammen med min radiomakker på besøg hos Jussi Adler-Olsen i hans daværende hovedkvarter i Allerød. Vi skulle interviewe ham til nogle sommerprogrammer med den muntre titel ‘Forfatter og for mutter’, der gav inspiration til ferielæsning.

Det var året efter ‘Marco-effekten’ var udkommet, og ‘Den grænseløse’ var endnu ikke annonceret. Forfatteren var altså ‘between books’, men vi havde en plan, for vi ville gerne høre om den figur i afdeling Q, som vi vidste mindst om, og som fremstod både mystisk og meget hemmelighedsfuld, nemlig Carl Mørcks hjælper på Politigården, Assad. Hvem var han og hvad var hans baggrund?

Som altid med Jussi Adler-Olsens spændingsromaner tager han os med til nogle af tidens vanskeligste dilemmaer

Men det kunne vi glemme alt om, for ham ville Jussi ikke sige et ord om. Venligt, men bestemt, Jussi var hverken til at hugge eller stikke i: ”Ham gemmer jeg til senere”, sagde han.

Så det blev i sommeren 2013 til en snak om forfatteren, mere end om hans figurer.

I dag har vi historien om Assad i den ottende bog om afdeling Q, ”Offer 2117”

Det er en drabelig historie, taget lige ud af virkeligheden. Den virkelighed, vi mest læser om i aviserne, og helst ikke vil vide for meget om: terrorismen, krigene i Irak, Afghanistan, Syrien og omegn, og konsekvenserne for de civile borgere.

Jussi Adler-Olsen har haft 16 år til at få Assads historie stykket sammen fra dengang i 2003, da Irakkrigen brød ud, dengang vi for alvor hørte om Saddam Hussein og grusomhederne, som han lod gå ud over sit folk, godt hjulpet på vej af USA’s bombardementer.

De mange krigshandlinger har sendt utallige civile på flugt, og det er netop blandt flygtningene, der bevæger sig på den farefulde færd hen over Middelhavet, at historien om ”Offer 2117” tager sin begyndelse.

Som altid med Jussi Adler-Olsens spændingsromaner tager han os med til nogle af tidens vanskeligste dilemmaer.

Denne gang til de terroriserede flygtninge, der efter livsfarlig færd i dårlige gummibåde ankommer til en kyst, i en tilstand, hvor de nok kan ånde lettet op, fordi de undslap druknedøden, men som med i båden har en bøddel og nogle ofre, der viser sig at være tæt knyttede til Assad.

En af flygtningene dør ved ankomsten.

En ung spansk reporter får et journalistisk scoop ved at fortælle om denne døde kvinde, der er offer nr 2117. Artiklen går fra avis til avis, spredes fra land til land, og når derfor til Assad, som rammes hårdt, da han ser billedet. Den døde kvinde reddede hans og hans families liv tilbage i 2003.

Men hvad nu med hans familie, hans kone og hans to døtre, som han måtte forlade, og som han intet har hørt fra i mange mange år. Hvad er det for en historie, der ligger bag?

Carl Mørck ser ikke så meget til sin trofaste assistent Rose. Hun er stadig mærket af den voldsomme behandling, hun fik i bogen ”Selfies” og lever afsondret fra alt og alle. Assad køber ind for hende, og synes, at hun lader livet gå forbi.

Det er et rørende øjeblik, da Assad bebrejder hende, at hun ikke er en del af teamet på Politigården mere og isolerer sig i sit hjem: ”Det virker, som om du ikke har flere ønsker her i livet, og hvad er livet så?”

Hertil siger Rose: ”Jeg ville ønske, at det denne gang var dig, der ville åbne din bog, Assad. Jeg har kendt dig i elleve år, og du er min kæreste ven, men jeg ved ingenting om dig. Ikke hvad der har været dine ledetråde, og intet om, hvem du faktisk er. Jeg ville sådan ønske, at du fortalte mig din historie, Assad.”

Hendes ønske går i opfyldelse, nu vil Jussi Adler-Olsen gerne fortælle om Assad. Og hold da op for en bog, vi får åbnet. Assad hedder faktisk Zaid al-Asadi og er fra Irak.

En desperat og skruppelløs morder, der vil have hævn over Assad, sætter gang i den helt store terroraktion på europæisk grund. Vi følger opklaringsarbejdet, men når de mange politienheder at stoppe den planlagte kæmpeeksplosion midt i storbyen?

Nu skulle man synes, at det var så alt rigeligt.

Som en af de isolerede unge gemt bag spillekonsollens jagt på sejre i computerspil, går han efter sejr nr 2117. Den skal markere hans endelige dødsdom over forældrene. De forbrød sig mod selvoptagethed og ligegyldighed

Men samtidig skal vi også opleve et hjemligt drama, med en vanvidsperson, den ensomme ulv, i form af en ung fyr, der tager sin far og mor som gidsler som hævn for en kold og forkælet opvækst.

Også han er optaget af billedet af offer nr 2117. Som en af de isolerede unge gemt bag spillekonsollens jagt på sejre i computerspil, går han efter sejr nr 2117. Den skal markere hans endelige dødsdom over forældrene. De forbrød sig mod selvoptagethed og ligegyldighed.

For at skabe interesse om sig selv ringer den unge fyr, Alexander, til politiet på stjålne taletidskort, så han ikke kan spores. Hvorfor, spørger man sig selv? For at provokere, fordi han hader sin forældre, og fordi hans liv ingen mening har.

Den politiopgave må den genopstandne Rose og juristen Gordon tage sig af. Men hvordan finder man frem til en ung fyr, der gemmer sig i sit hjem?

De får ikke hjælp fra Karl Mørck, han har travlt med at assistere Assad i jagten på den koldblodige morder, der vil udslette Assads familie. Og med sit privatliv, der har taget en helt ny drejning.

Det er en ægte Jussi. Man kan altid regne med, at han vil os noget med sine romaner. Noget menneskeligt, vi skal tænke over, mere end ‘bare’ at læse en spændingshistorie.

Det er fermt og spændende skrevet. Det er også i glimt morsomt, som når Assad kløjes i danske ordsprog: ‘én sjæl og to tanker’.

Der er svirp til os alle, som når politiet foretager husundersøgelser og overfor den undrende offentlighed kalder det ‘tryghedsundersøgelse’: ”I dagens Danmark kunne man efterhånden dække over enhver form for nonsens med den slags generelle pladderord.”

Jeg fik mig også en godt grin, da jeg midt i den allermest spændende politiaktion får denne godbid fra Carl Mørck. Han vil trøste Gordon, der tynges af selvbebrejdelser: Hvorfor gjorde jeg ikke dit? Hvorfor tænkte jeg ikke på dat? Så får vi den gnavne garvede politimands livsvisdom som svar: ”Så, Gordon. Hvis man står i lort til halsen, så skal man ikke hænge med hovedet.”

Carl Mørck er i fin form. Jussi Adler-Olsen er i fin form, og jeg glæder mig til at se Ulrich Thomsen i rollen som Carl Mørck. Han er den ‘nye’ i rollen på film. Og hvad location angår, ja så bliver ”Offer 2117” en stor film! Den tid, den glæde.

Foreløbig er bogen til 6 stjerner, velegnet til hængekøjen, strandstolen, badehåndklædet, eller hvor du læser en god bog.


Topfoto: Politikens Forlag.

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Født 1950, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5.
Jeg skrev i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark.

Seneste artikler om Bøger