MUSIK // ANMELDELSE – En hel bog om Kim Larsen og hans sange? Umiddelbart er jeg skeptisk. Orker jeg at grave mig igennem beskrivelser af denne kantede, fornærmede, selvrådige stivnakke – og bevares, en gudsbenådet sangskriver – på så mange sider? Til gengæld er det journalisten Erik Jensen fra Politiken, der skriver om ham, og så ved jeg, at det er velskrevet, interessant og vedkommende.
Det ramte Erik Jensen hårdt, da Kim Larsen døde i 2018. Jeg husker, at han skrev om det på sin facebookside.
Dels spillede Kim Larsen en stor rolle for ham, dels slukkede det endegyldigt hans drøm om at lave bogen om Kim Larsens liv. Han havde spurgt sangeren flere gange, men Kim Larsen svarede med sin velkendte uforskammede, og på samme tid respektfulde jargon: ”Dig mand, du skal sgu da skrive en ordentlig bog!”, og så valgte han en anden til at skrive biografien.
Nu forstår jeg til fulde, hvor bittert det må have været. Det var mere end bare en musikjournalists fascination. Erik Jensen blev som dreng formet musikalsk af manden fra Gasolin: ”Det var en stemme, der havde været med til at forme mig til et voksent menneske, da den i front for Gasolin’ gav mig styrke til ungdommens kamp for at finde min egen identitet og bestå alverdens prøvelser med skole, forældre og forelskelser”.
Han har fulgt ham siden. Han har haft sine kontroverser med den gamle hankat gennem årene, og besidder den rette blanding af fascination og kritisk sans til at tackle det store arbejde, det er at forløse sangerens liv på tryk.
Et sandt researchhelvede
Hvad gør man så?
Man gør det alligevel, med sangene som rejsefører og Kim Larsens ord i ørerne:
”Hvis du vil vide noget om mig, så hør min musik. Det, der ikke findes der, er der ingen grund til, at andre skal vide.”
Men også bevæbnet til tænderne med interviews, hans egne, andres, anmeldelser, artikler, radioudsendelser og tv-programmer. Og netop fordi det er Erik Jensen, der er en vidende og grundig musikjournalist igennem mange år, har det været et stort arbejde. Det er en fornøjelse at få genopfrisket succes’en med Gasolin, USA-eksperimenterne alene og med Yankeedrengene ”Men der var ingen Stars i USA for Larsen, kun Stripes, han konstant snublede over”, som Erik Jensen så begavet skriver, genkomsten med Midt om natten, Bellstar, Kjukken osv.
Vi får forklaringerne, baggrunden, tidsbilledet, sanganalyserne og konklusionerne.
Et kolossalt arbejde, særdeles velskrevet, ikke et ord for meget – og ja, slet og ret spændende.
F.ex. om sangen Susan Himmelblå:
”En klassisk Kim Larsen-komposition, der baserer sig på den klassiske folkevises devise med vers-omkvæd-vers-omkvæd, rullende over en djævelsk effektiv melodisk gentagelse og en solid skomagerbas, brudt af det lille lokkende, opstemte mellemspil i 3. vers. Naturligvis sunget klokkerent ind i det danske sprog med den tydelige udtale og timing, Kim Larsen næsten altid var garant for.”
Kim Larsen set fra sidelinjen
Som radiovært i stort set samme periode som Kim Larsens virke har jeg fulgt, hvad der skete i hans liv og spillet sangene igen og igen. Det var derfor med store forventninger, jeg kastede mig ud i at læse bogen: Har jeg forstået det ordentligt? Er der noget, som gør mig klogere på den tid og de personer? Skriver han noget, jeg ikke ved? Jeg har kunnet nikke genkendende til rigtig meget, men sandelig også fået nye aha-oplevelser à la ‘Nå, det var derfor!’.
Undervejs stødte jeg på tre episoder, hvor jeg professionelt kom tæt på Kim Larsen, og besluttede at bruge dem som lakmusprøve på forfatterens talent. Hvordan har han tacklet dem?
Den første:
I 1984 skrev Kim Larsen sangen Rita, du sammen med Erik Clausen. Det er en af sangene på Kim i circus. Erik Jensen ved godt, at den sang også var skrevet til radioprogrammet Radio Rita på P3, en del af mit virke. Sangen indgik i føljetonen Bobs Bageri, kan jeg så tilføje.
Den anden:
I slutningen af 1992 forberedte jeg med radiokollega Jesper Bæhrentz en markering af P3s 30 års jubilæum 1. januar 1993. Vi havde kastet os ud i, hvad man kunne kalde datidens maraton-udsendelse: 6 timers program skulle vi sende, kl. 9-15, med gæster i studiet (ja, endda 1. januar), klip fra gamle udsendelser, livemusik osv. Vi havde som en af mange ideer forestillet os interviews med nogle af de store danske pladekunstnere, med udsagn om, hvad P3 havde betydet for dem. Husk, det var monopol det meste af den periode, P3 var pop- og rockmusikkens PR-kanal par excellence.
Interviewet kunne optages på forhånd, over telefonen. Vi to fordelte arbejdet og jeg ‘vandt’ opgaven at kontakte Kim Larsen, der blev spillet fra morgen til aften, som sagt havde deltaget i Radio Ritas store succes blandt meget andet og var tæt på min kollega Hans Otto Bisgaard, efter en række portrætudsendelser om Gasolin. Kim Larsen blev automatisk interviewet i forbindelse med hver eneste nye plade. En oplagt ægte P3-kunstner.
Jeg blev i telefonen mødt af den kontrære, uforskammede og afvisende hovskisnovski-gadedreng: ”Nej tak, jeg hører P1!”
Kim Larsen og sponsorering findes ikke på samme planet!
Det står der selvfølgelig ikke noget om i Erik Jensens bog, men jeg fik omsider forklaringen på hans opførsel. Et virkelig spændende kapitel om 1990’erne, hvor Kim Larsen havde svært ved at ‘kunne gå på vandet’ og fik et overordentligt anstrengt forhold til pressen. Larsen var på krigsstien, der var boycut i luften. Erik Jensen blev selv svinet til i tv, uden at kunne forsvare sig, og fik sin journalistiske ære beklikket. Det er voldsomt at læse om, og nu forstår jeg, at jeg bare var én i rækken, han ikke gad i den periode.
Det lettede. Tak for det.
Efter nogle brydsomme år endte konflikten med en fredsslutning ml pressen og Kim Larsen.
Den tredje:
Det handler om Langelandsfestivalen i 1999. Det absolut sidste band søndag eftermiddag skulle på scenen efter 4-5 dages vellykket afvikling i et solbeskinnet Danmark. Pressechefen var lige ved at ånde lettet op og kunne øjne en velfortjent afslutningsøl forude, men så nægtede Kim Larsen pludselig at gå på scenen. Hvad var der nu los?
Pressechefen, det var mig, der var ude af DR, og det var selvfølgelig de store Albani-ølreklamer med en stor giraf på hver side af scenen, der provokerede ham. Kim Larsen og sponsorering findes ikke på samme planet!
Jeg havde undret mig, men chefen bedyrede, at det havde han da skrevet under på i sin kontrakt. Det havde han selvfølgelig ikke, chefen havde taget chancen, men den laver man ikke med Kim Larsen. Så først da reklamerne blev pillet ned, gik Kim Larsen og Kjukken på scenen. Pressechefen kunne ånde lettet op.
Lige så irriterende stædig, Kim Larsen kunne være, ligeså meget må man respektere ham for hans principfasthed. Han solgte aldrig ud.
I bogen fortæller Erik Jensen, at Kim Larsen kort efter i et radioprogram blev konfronteret med argumentet om, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen uden sponsorer for en festival, med mindre selvfølgelig, at kunstnerne halverer deres honorarer. ”Så halverer vi honoraret, det er fint!” svarer Kim Larsen frisk, men om han nogensinde har gjort det, står der ikke noget om. Festivalen fik i hvert fald ikke glæde af den tanke det år.
Find dig selv
Gå selv på oplevelse i ”Kim Larsen – et livs sange” og find dig selv. For vi har jo sangene som en del af vores liv. Vi har måske været til koncerterne, og vi har lyttet til hans sange i radioen. Han har fyldt meget fra 1970 og til sin død i 2018.
Hvis du vil vide noget om mig, så hør min musik. Det, der ikke findes der, er der ingen grund til, at andre skal vide
Ikke kun begejstring
Undervejs i bogen dukker seks yngre sangere op. De fortæller i hvert sit afsnit om den Kim Larsen-sang, der har betydet noget for dem. Et sympatisk tiltag, der kan vise, hvor stor betydning Kim Larsen har haft for kolleger og for næste generation. Men! Havde jeg været redaktør, ville jeg have droppet dem. De er ligegyldige og tilføjer ikke bogen noget af værdi. Deres beretning kommer ikke op på siden af hverken Kim Larsens ord eller Erik Jensens gennemarbejdede tekst.
Kun Michael Falch er vigtig her: En vidunderlig analyse af sangen Det rager mig en bønne, desuden et hyldestdigt til hovedpersonen, og så påpeger han en vigtig detalje: At Kim Larsen stadig turnerede trods dårligt helbred, der gjorde, at han gik med stok og sad ned til koncerterne, også til sidst som decideret syg. Michael Falch genkender det fra sig selv: Forklaringen er, at scenen er et fristed:
”Sådan oplevede jeg også, at Larsen havde det. Scenen kan næsten blive et beskyttet værksted. Man ved, hvor man skal hen, og man ved, hvad meningen er. Man er blandt venner og deler sangene med folk i salen. Det er næsten som at være en del af en stamme – og så er man endda ham, der tænder bålet ved totempælen. Applaus er jo vanedannende.”
Et kolossalt arbejde, særdeles velskrevet, ikke et ord for meget – og ja, slet og ret spændende
Hvor er billederne?
Ligesom det er en stor luksus, at man hele tiden kan finde de sange, der er tale om, ved at søge på nettet – Erik Jensen har endda lavet en spilleliste på spotify – ja så forventer jeg også at kunne se relevante fotos undervejs. Men den helt store skuffelse er, at billederne mangler. Der er kun seks billeder i bogen! Helt galt er det, at Erik Jensen i teksten beskriver konkrete fotos eller pladeomslag, som ikke er gengivet. Den går ikke i en bog som denne, efter min mening. Arkiverne bugner af fotos fra hele denne periode med Kim Larsen i centrum.
Når forlaget er Gyldendal, bør fotos ikke være nogen uoverkommelig opgave, heller ikke økonomisk. Papirkvaliteten skulle så have været en tak bedre, kan man se på de få fotos, der er. Måske er bogen ræset igennem for at være med i dette års bogmesse og julehandel. Måske har forfatteren holdt for meget fast i, at det skulle handle om sangene. Måske forfatteren har været nødt til at gå på kompromis med forlaget? Det er ikke til at vide.
Når det er sagt, så er det en stor glæde at kunne få et så kompetent og mangfoldigt blik på sangeren Kim Larsen og hans ufattelig mange sange gennem tiden. Nu er der ingen fare for, at han går i ‘Glemmebogen’.
Erik Jensen: Kim Larsen ”Et livs sange”
Gyldendal 2019
Fotos: Wikimedia, Flickr og Forlaget Gyldendal
POV er gratis, og vi, der blogger, modtager ingen betaling.
Hvis du holder af, hvad jeg skriver og har lyst til at støtte min fortsatte skribentvirksomhed, så modtager jeg med glæde både små og store beløb på Mobile Pay 2424 6242. Stor tak til dem, der har støttet mig undervejs
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
