AMERIKAS UNGE // BAGGRUND – Den mentale sundhed hos amerikanske børn forværredes kraftigt under coronakrisen, men tendensen har været tydelig det sidste årti. Angst, depression og selvmordsrater er stigende blandt både børn og teenagere. Mange faktorer bidrager til tendensen, men der er ikke enighed blandt eksperter om, hvilke faktorer, der vejer tungest. I fokus er især ændrede sociale samværs- og familieformer i lyset af ny teknologi – herunder brugen af nettet og sociale medier – samt økonomisk ulighed og racisme, skriver USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen.
WASHINGTON D.C. – Ensomhed, angst, depression, problemer med at følge med i skolen, utryghed, vold, mobning og lavt selvværd – problemerne står i kø, når det gælder den mentale sundhedstilstand hos Amerikas børn og unge. Og køen bliver tilsyneladende længere og længere i disse år.
57 % af amerikanske teenagepiger følte sig “vedvarende triste” eller var i en “tilstand af håbløshed” i 2021
I februar 2023 udgav den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC (Centers for Disease Control and Prevention), en rapport med titlen “Youth Risk Behavior Survey Data Summary & Trends Report: 2011-2021”, eller Y.R.B.S., som opsummerer og analyserer amerikanske børns og unges liv over en 10-årig periode. Og det står især trist til hos de unge piger:
Ifølge C.D.C. følte “tæt på 3 ud af 5 (57 %) af amerikanske teenagepiger sig “vedvarende triste” eller var i en “tilstand af håbløshed” i 2021 – dobbelt så højt som hos drenge i samme aldersgruppe og “det højeste niveau rapporteret i løbet af det sidste årti”.
Fra skidt til værre: USA’s unge fik det markant dårligere under coronakrisen
Problemerne eskalerede under coronakrisen:
I en undersøgelse fra CDC fra marts 2022, der dækker pandemiens første år, svarede 37 % af alle gymnasieelever i USA, at deres mentale sundhed var “dårlig”, og hele 44 % sagde, at de følte sig “persistently sad or hopeless during the past year”.
Ud af af disse 44 % rapporterede halvdelen, at de havde været udsat for “emotional abuse by a parent or other adult in the home, and 11 % suffered physical abuse by a parent, including being hit, beaten, kicked, or physically harmed”.
Selvmord er den næsthyppigste dødsårsag for amerikanske unge i alderen 10 til 24, og det tal er steget med 56 % mellem 2007 og 2017
“The pandemic has exacerbated the mental health crisis for young people. It is just out of control. I’m seeing kids every day who are suffering from anxiety and depression,” lyder det i rapporten fra Dr. Jennifer Miller, som er tilknyttet East Bay Pediatrics i Oakland, Californien.
Tallene står ikke alene, men er en del af en konsistent negativ udvikling, når det gælder børns og unges mentale tilstand i USA.
En delrapport, også fra CDC, fra 2020 viser, at procentdelen af børn i alderen 6 til 17 med en diagnosticeret mental, adfærdsmæssig eller udviklingsmæssig lidelse steg fra 16,2 % i 2009 til 17,4 % i 2017. Selvmord er den næsthyppigste dødsårsag for amerikanske unge i alderen 10 til 24, og det tal er steget med 56 % mellem 2007 og 2017.
Ingen enighed om årsager
Den massive stigning har fået et hav af eksperter til at kræve handling for at adressere de grundlæggende årsager til den mentale sundhedskrise. Men der er langt fra enighed om, hvor der skal sættes ind, og hvilke faktorer, der tæller mest.
Som The New York Times’ Jessica Grose skriver, er der flere lejre:
“There’s the social-media-is-the-devil camp (“Smartphones and social media are destroying children’s mental health”); there are those using the report as a jumping-off point to talk about a different study showing that liberal girls, in particular, seem to be depressed and anxious (“Why the Mental Health of Liberal Girls Sank First and Fastest”); there’s the view that anxious parents are causing kids to be anxious; and there’s the school-is-too-stressful argument.”
Mange eksperter og forskere fokuserer på økonomisk og social ulighed i USA, der er stigende i områder, der også kan måles både på race og velstand
Ud over tech (“skærmliv”, der har fortrængt fysisk samvær blandt jævnalderende), den stærkt øgede brug af sociale medier og ‘curling-forældre’ kan man lægge de mange eksperter og forskere, der først og fremmest fokuserer på økonomisk og social ulighed i USA. Og den ulighed er stigende i områder, der også kan måles både på race og velstand.
Sociale medier – TikToks “Bold Glamour” Filter i søgelyset
Der er dog bred enighed om, at stigningen i mentale sundhedsproblemer blandt børn ikke kan adskilles fra den øgede brug af især sociale medier. Studier har vist, at overdreven brug af sociale medieplatforme som Instagram, Snapchat og TikTok kan have en negativ indvirkning på mental sundhed – især blandt unge.
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Cyberpsychology, Behavior and Social Networking viser, at teenagere, der brugte mere tid på sociale medier, rapporterer højere niveauer af angst, depression og dårlig søvnkvalitet.
En anden undersøgelse fra Journal of Adolescent Health finder, at især piger, der bruger megen tid på sociale medier, er mere tilbøjelige til at opleve lede ved og utilfredshed med egen krop samt lavt selvværd. Den konstante sammenligning med andre på sociale medier kan føre til følelser af utilstrækkelighed og mindreværd, og samtidig sørger de sociale medier for, at unge præsenteres for lokkende alternativer, der viser, hvordan de kunne se bedre ud.
TikToks ‘Bold Glamour’ filter lokker med, at man selv kan komme til at se radikalt smukkere ud
Et eksempel, der tales meget om lige nu i USA, er TikToks nye såkaldte Bold Glamour filter, der viser, hvordan man kunne se ud versus, hvordan man rent faktisk ser ud. Kommentatorer peger på, at sådanne filtre har en radikalt anderledes effekt på unge end det har at se en anden, typisk en “smuk berømt kendis”, fordi filtret lokker med, at man selv kan komme til at se radikalt smukkere ud – fx efter plastikkirurgi.
Påvirkningen af sociale medier på mental sundhed er særlig bekymrende for skrøbelige børn, der kommer fra baggrunde, som kan være mere sårbare over for de sociale mediers negative virkninger. Økonomisk ulighed eller en ustabil eller voldelig familiebaggrund er alle væsentlige faktorer.
Sociale medier kan også skabe tilhørsforhold og samvær
Samtidig kan sociale medier dog også have betydelige positive effekter, og mange unge oplever, at de har et tilfredsstillende digitalt, socialt liv, hvor de både kommunikerer og skaber fællesskaber.
“Sociale medier er et tveægget sværd,” lyder det fra Dr. Michael Rich, som er børnelæge og direktør for Center on Media and Child Health ved Boston Children’s Hospital.“
“Unge bruger ofte sociale medier til at forbinde sig med andre og opbygge relationer, men overdreven brug kan omvendt føre til en følelse af isolation, angst og depression.”
Og brugen af sociale medier kan som nævnt ikke ses isoleret fra sociale og økonomiske forhold.
Børn fra amerikanske lavindkomstfamilier er mere tilbøjelige til at opleve stress, traumer og andre risikofaktorer, der kan føre til psykiske problemer. De er også mindre tilbøjelige til at have adgang til mentale sundhedstjenester
Der er betydelig forskelle på, hvor sårbare unge er, alt efter om de lever i trygge og nære familieforhold, eller om vold, racisme eller fattigdom er en del af hverdagen, ligesom misbrug også spiller en rolle for et stigende antal unge fra lavindkomstfamilier.
Forskning viser klart, at der er en direkte sammenhæng mellem fattigdom og mental sundhed, som er lineær: jo dårligere og mere usikre dine levevilkår er, jo højere er din risiko for at udvikle angst og depressioner.
Ifølge en anden ny rapport fra 2021 fra The Child Mind Institute er børn fra amerikanske lavindkomstfamilier mere tilbøjelige til at opleve stress, traumer og andre risikofaktorer, der kan føre til psykiske problemer. De er også mindre tilbøjelige til at have adgang til mentale sundhedstjenester, hvilket kan forværre eksisterende problemer.
Fattigdom og racisme skaber stress, vold og usikkerhed
“Børn fra lavindkomstfamilier står over for en mængde stressfaktorer, som kan bidrage til psykiske problemer, herunder fattigdom, fødevareusikkerhed og udsættelse for vold,” siger Dr. Laura Prager, der er børne- og ungdomspsykiater ved Massachusetts General Hospital:
“Disse stressfaktorer kan føre til angst, depression og andre psykiske problemer, og manglen på adgang til mentale sundhedstjenester kan gøre det svært for børn at få den hjælp, de har brug for.”
Ud over økonomisk ulighed er strukturel eller systemisk racisme også en faktor, der bidrager til den mentale sundhedskrise blandt amerikanske børn.
Risikoen for mentale sundhedsproblemer stiger, hvis du er udsat for diskrimination
Sorte og latino børn er mere tilbøjelige til at opleve traumer, diskrimination og andre risikofaktorer, der kan føre til psykiske problemer. De er også mindre tilbøjelige til at have adgang til psykologer eller blot basale sundhedsydelser, der kan løse disse problemer.
Et nyt studie fra U.C.L.A. fra 2021 viser, at risikoen for mentale sundhedsproblemer stiger, hvis du er udsat for diskrimination: “People ages 18 to 28 who experienced consistent short- or long-term discrimination are 25 percent more likely to experience psychological distress, to be diagnosed with a mental illness or to report excessive drug use.”
Danske børn og unge lider også af psykisk mistrivsel, siger ny rapport
Rapporten fra VIVE konkluderer bl.a.:
Dalende glæde ved skolen
Andelen af 7-, 15- og 19-årige, der virkelig godt kan lide skolen, har været faldende i perioden fra 2009 til 2021. Faldet i skoleglæde har været mest markant blandt de 7-årige og de 19-årige. Samtidig er der også andre tegn på problemer ved skolemiljøet. For eksempel oplever flere, at det er svært at koncentrere sig i timerne, ligesom flere (piger) har skiftet skole på grund af trivselsproblemer.
Fortsat stigning i psykisk mistrivsel blandt unge
Siden undersøgelsens start i 2009 har vi haft fokus på den psykiske trivsel blandt børn og unge. På de parametre, hvor vi kan måle de yngre 3-, 7- og 11-årige børns trivsel, er der ikke gennemgående tegn på, at disse aldersgrupper skulle være plaget af stigende psykisk mistrivsel.
Fra 2009 til 2017 har vi imidlertid set en vækst blandt de 15-19-årige – især piger – der oplyser, at de mistrives. I 2021 er stigningen fortsat på flere parametre: Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse. Blandt de 15-årige rapporterer flere tillige om psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer. På andre trivselsparametre som eksempelvis oplevet tidspres og selvmordsadfærd er der ingen udvikling.
Forskningen kan ikke give et klart og entydigt svar på, hvorfor flere unge rapporterer om dårligere trivsel i dag end tidligere, men flere typer forklaringer kan være på spil. Vi ved dog, at unges psykiske mistrivselsproblemer kan være af varierende karakter og dybde.
En tilsvarende, helt ny rapport om danske børn og unge fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) med titlen “Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2022” viser også bekymrende tendenser i retning af en fortsat stigning i psykisk mistrivsel blandt danske unge:
“Mange får for lidt søvn, unges druk er steget, flere føler sig ensomme, og glæden ved at gå i skole er faldet,” lyder nogle af konklusionerne, der dog ikke er entydigt negative, skriver forfatterne.
Blandt de 15-årige danske unge rapporterer flere tillige om psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer
“Fra 2009 til 2017 har vi imidlertid set en vækst blandt de 15-19-årige – især piger – der oplyser, at de mistrives. I 2021 er stigningen fortsat på flere parametre: Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.”
“Blandt de 15-årige rapporterer flere tillige om psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer. På andre trivselsparametre som eksempelvis oplevet tidspres og selvmordsadfærd er der ingen udvikling.”
“Forskningen kan ikke give et klart og entydigt svar på, hvorfor flere unge rapporterer om dårligere trivsel i dag end tidligere, men flere typer forklaringer kan være på spil. Vi ved dog, at unges psykiske mistrivselsproblemer kan være af varierende karakter og dybde.”
Læs mere om USA af Annegrethe Rasmussen her.
Læs mere om børn og unge i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
