POLITIK // JULEKALENDER – Christiansborg kan ofte være en fortravlet arbejdsplads. Her kan det nogle gange knibe med det indre kompas, der leder én hen til den rigtige dør.
Mellem hver etage er der en bred trappe med et messinggelænder. Det er bl.a. den trappe, statsministeren benytter, når hun eller han skal ned i Folketingssalen for at holde åbningstalen den første tirsdag i oktober.
Bygningen har groft sagt fem etager: stuen, 1. sal, mellemetagen, 2. sal og 3. sal. På hver etage ved messinggelændertrappen er der et toilet – undtagen på mellemetagen.
I store bygninger er de fleste vant til, at toiletterne ligger lige oven på hinanden af hensyn til vandrørene.
Men mellemetagen er en undtagelse. Her ligger i stedet en stylistsalon, hvor politikere og ansatte i huset kan blive smukkeseret, hvis de fx skal optræde i tv eller fotograferes.
Gennem mange år hed stylisten Pari Khadem.
Hun fortæller, at hun flere gange har oplevet, at især fortravlede mænd, der skulle på toilettet, ikke tænkte sig om. De troede fejlagtigt, at døren på mellemetagen førte ind til toilettet.
Så ankom de fortravlede og forpustede mænd uden at banke på døren. Desuden har mange stressede mænd en vane med at lyne ned, allerede inden de når hen til kummen.
Og pludselig stod Pari Khadem over for en sådan herre i sin salon. En potentielt lidt pinlig situation for begge parter. Men Pari er ikke sådan at slå ud af kurs. Hun smilede til de uventede gæster og sagde – som hun plejede til sine kunder: ”Er der noget, jeg kan hjælpe med?”
Mændene forlod omgående salonen med røde ører.
Bob Katzenelson er illustrator og bladtegner. Han har tegnet til Randers Amtsavis, Berlingske Tidende og Det Fri Aktuelt som fastansat siden midten af firserne.
Freelance fra 1997 for Aktuelt, Politiken, Information og en række fagblade og magasiner. Har løst scenografiopgaver sammen med instruktør Stig Fogh Andersen på operaerne ’Kain og Abel’, ’Ragnarok’ og ’Tristan og Isolde’.
Har illustreret og lavet omslag til børnebøger, fagbøger og skønlitterære udgivelser. Tegnet plakater, lavet vægmalerier og alt muligt andet indenfor tegnefaget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her