POLITIK // JULEKALENDER – Hvad gør man som politisk journalist, når en politiker ikke er ferm udi oneliners? Få svaret i dagens afsnit af anekdotejulekalenderen.
Socialdemokraten Jens Risgaard Knudsen var i årtier en af partiets solide søjler. Grundig og arbejdsom. Men han var også kendt for at tale langsomt og nogle gange lettere uforståeligt.
Han fik flere øgenavne: Det Talende Cirkulære og Rigstaktikeren. Det sidste, fordi han havde en særdeles følsom politisk næse. Han havde tjent partiet som fiskeriminister, trafikminister og gruppeformand. Erfaringen var på plads.
En dag skulle Jyllands-Postens udsendte lave et – troede hun – kort interview med Rigstaktikeren. Det foregik på den måde, at når hun havde stillet et spørgsmål, kom svaret langsomt, som en folkeskolelærer i disciplinen diktat. Meget langsomt.
Han fortalte i hver eneste sætning, hvornår der skulle sættes et komma eller et punktum. “Nyt afsnit” huskede han også at sige.
“Må jeg lige se dine noter?”
Han havde som altid en lang indflyvning til svaret på det, journalisten faktisk spurgte om. Hun indså hurtigt, at der ikke var grund til at skrive noget ned, før han sagde noget, der kunne bruges i avisen.
Men hun var et høfligt menneske. Så for at han ikke skulle tro, hun ikke interesserede sig for guldkornene, lavede hun små tegninger på sin blok, mens hun ventede på, at han kom til sagen.
På et tidspunkt tabte han tråden i et af sine lange svar.
“Åh, hvor kom jeg til?” spurgte han. “Må jeg lige se dine noter?”
Det kunne hun jo ikke nægte ham. Han undrede sig over hendes tegninger, men tog det pænt.
Politikere bruger mange ord til at foreslå, forklare og bortforklare.
I 35 år har Michael Stuhr indsamlet nyheder og reportager på Christiansborgs gange og i nærmeste omegn. På hans vej rundt i den gamle bygning er han også stødt på pudsige ordvekslinger, citater og begivenheder, som han samlet til bunke.
Bob Katznelson er illustrator og bladtegner. Han har tegnet til Randers Amtsavis, Berlingske Tidende og Det Fri Aktuelt som fastansat siden midten af firserne.
Freelance fra 1997 for Aktuelt, Politiken, Information og en række fagblade og magasiner. Har løst scenografiopgaver sammen med instruktør Stig Fogh Andersen på operaerne ’Kain og Abel’, ’Ragnarok’ og ’Tristan og Isolde’.
Har illustreret og lavet omslag til børnebøger, fagbøger og skønlitterære udgivelser. Tegnet plakater, lavet vægmalerier og alt muligt andet indenfor tegnefaget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her