Al magt til pølsevognen

Maziar Mazor Etemadi 20.11.2018

KOMMENTAR // SATIRE – Samtidens nye slogan er fundet på pølsevognens disk, skriver Maziar Mazor Etemadi: “Mens de politiserende verdensfjerne forskere har mistet sansen for det ægte og oprindelige element i folkedybet, er Rousseaus og senere romantikkens ægte, spontane, ædle vilde, der levede i direkte kontakt og balance med naturen og sine omgivelser, blevet forvandlet til vores dags ædle gennemsnitlige pølsevognsgæst, som på en naturlig og umiddelbar vis har adgang til såvel folkedybet som folkesjælen og er i stand til at fremlægge samme i et uspoleret sprog.” Etemadi siger tak til forfatterne og samfundsdebattørerne Mikkel Andersson og Niels Jespersen for indsigten.

“At anmeldelsen var temmelig negativ, kommer ikke bag på os, da bogen ikke alene anfører, at store dele af det migrations- og integrationsorienterede forskningsmiljø er ekstremt politiseret, men også at man efter vores mening typisk får en både bedre og markant mindre verdensfjern analyse af de asylpolitiske udfordringer fra den gennemsnitlige pølsevognsgæst end fra en tilsvarende forsker fra dette miljø”.

Sådan svarede Mikkel Andersson og Niels Jespersen på dagbladet Informations grundige og kritiske anmeldelse af deres nye bog “Eksperimentet der slog fejl, Status over 35 års dansk asylpolitik.”

Denne meningsmættede erkendelse bør skrives i guld og hænges over disken på hver eneste pølsevogn.

Pølse har en særlig kulturhistorisk betydning, som ikke bør negligeres. Hvem kan glemme den herlige sang ‘En pølse – skal serveres med føl’se’ i filmen Ballade på Bullerborg fra 1959. Veloplagte Ulrik Neumann og Svend Asmussen er herlige, når de synger:

“En pølse
skal serveres med føl’se
uden savsmuld og strøelse
og på tretårnet sølv.
Medister – er jo straks noget trister’
hvis man ikke har øl«
(…).

Vi går også til pølsen med følelse.

Hotdog med rå løg – vi må gå til pølsevognen med både følelse og respekt – Foto: Flickr.

Lad det være sagt med det samme.

De herrer har tydeligvis ret i deres bedømmelse af pølsevognens erkendelsesværdi.

Mens de politiserende verdensfjerne forskere har mistet sansen for det ægte og oprindelige element i folkedybet, er Rousseaus og senere romantikkens ægte, spontane, ædle vilde, der levede i direkte kontakt og balance med naturen og sine omgivelser, blevet forvandlet til vores dags ædle gennemsnitlige pølsevognsgæst, som på en naturlig og umiddelbar vis har adgang til såvel folkedybet som folkesjælen og er i stand til at fremlægge samme i et uspoleret sprog.

Sandheden åbenbarer sig i sennep, ketchup og med remoulade på, alt i mens den berusende og bevidsthedsudvidende pølseaura bringer mennesket mangen en ny erkendelse

Det er på høje tid at afskaffe den gamle fordom om universiteterne som videns og videnskabens højborg. For universiteterne viser sig gang på gang at være arnestedet for dilettanter, dårskab og halvstuderede røvere, mens Alē′theia (sandhed på græsk) unægtelig hører hjemme ved pølsevognens hellige disk.

Sandheden åbenbarer sig i sennep, ketchup og med remoulade på, alt i mens den berusende og bevidsthedsudvidende pølseaura bringer mennesket mangen en ny erkendelse.

Hvad kan en erhvervelse af en phd i socialvidenskaberne bringe en af dårskab som en fransk hotdog ikke kan bringe en autentisk gennemsnitlig pølsevognsgæst en søndag formiddag på Restaurant Fodkold?

Phd’en får forskeren til at miste sit naturlige forhold til sine omgivelser og gør vedkommende mindre kvalificeret til at tale om sit speciale eller forskningsområde.

Den uspolerede og kære gamle rorgænger, fremskridtsmanden Kristen Poulsgaard, viste vejen allerede for snart 30 år siden, da han gjorde sig til talsmand for pølseerkendelsen med sin pølsevogn placeret i bymidten i Vejgaard ved Aalborg.

I maj ’68 var oprørets slogan ”l’imagination au pouvoir” (Fantasien til magten).

Vores dages slogan er heldigvis Al magt til Pølsevognen med sennep, ketchup, ristede løg og hele svineriet.

Velbekomme

Topillustration: Pølsevogn – Wikimedia Commons.

Maziar Mazor Etemadi

Filosof, maler, digter og fordragsholder. Født i Iran, har boet i Danmark siden 1980'erne. Efter mange års forskning og undervisning på Aalborg Universitet er jeg blevet mere involveret i malerkunsten og mine digte. Med udgangspunkt i den humanistiske tradition orienterer jeg mig bredt og interesserer mig nærmest for alle aspekter af vores tilværelse.