BØGER // ANMELDELSE – Efter en terrordom i Spanien og et mangeårigt retsforløb i Danmark fortæller Ahmed Samsam sin version af historien om sin tid i Syrien som kriger og sit samarbejde med de danske efterretningstjenester i en ny bog. Men personhistorien er skuffende læsning. Det interessante er spørgsmålet om, hvorvidt et lands retssikkerhed kan sættes over styr ved politisk indblanding?
SAMSAM – mit liv som bandekriminel, Syrienskriger og agent for Danmark er først og fremmest Ahmed Samsams egne ord og oplevelser som gengivet til journalisten Jens Anton Bjørnager.
Denne grundlæggende præmis er en svaghed ved fortællerdelen af bogen, der imidlertid også berører et afgørende kritisk spørgsmål, som er langt større end Ahmed Samsams arbejde for efterretningstjenesterne: Hvad sker der med retssikkerheden, når efterretningstjenesternes arbejde politiseres? Hvad sker der, når stater lukker sig om sig selv med fare for at sætte retssikkerheden over styr?
Denne del af bogen er langt mere interessant end Samsams egen historie.
Bandekriminel, syrienskriger og agent
Allerede i titlen beskriver Samsam sig selv som bandekriminel, syrienskriger og agent. Det lyder jo i sig selv fascinerende. Men som person er Samsam egentlig hverken særligt indtagende eller fascinerende. En mand, der i en ung alder bliver involveret i kriminalitet og siden vælter rundt i konstante sammenstød med bander og politi. Slåskampe med Gud og hvermand, med et evigt behov for at komme op i hierarkiet, det være sig i bandesammenhænge eller fængsler.
En mand, der er særdeles velbevandret i Kriminalforsorgens mange forskellige domiciler og med svævende lethed bevæger sig rundt i de forskellige afdelinger. Det kan måske i sig selv synes at være betagende at opleve fængselsverdenen indefra. Men er det interessant læsning? Nej. Det er jævnt kedeligt at læse om mandens konstante slåskampe, voldsdomme og tillægsstraffe.
Det ville have klædt bogen og ikke mindst løftet den, hvis der var kommet noget selvindsigt på bordet her
En lang række passager med deciderede selvmodsigelser fra Ahmed Samsam havde været tjent med kritiske spørgsmål, hvorved bogen kunne have undgået sådanne faldgruber. I SAMSAM – mit liv som bandekriminel, Syrienskriger og agent for Danmarks udformning fremstår journalist Jens Anton Bjørnager som en ukritisk mikrofonholder for Ahmed Samsams del af bogen. Det har måske også været hensigten, men det styrker ikke det samlede indtryk.
Dertil kommer det lidt paradoksale billede, Samsam helt ukritisk tegner af sig selv: patrioten, der vil frelse sit fædreland, Syrien. Krigeren, der støtter den religiøst baserede oprørsgruppe Kaitab al-Iman. Krigeren, der vil hjælpe de danske efterretningstjenester for at beskytte Danmark mod terrorangreb. Alt imens han frejdigt og stolt praler af den stadig stigende indtægt, han har via sit kriminelle bagland hjemme i Danmark.
SAMSAM – mit liv som bandekriminel, Syrienskriger og agent for Danmark har andre små anekdoter fra Samsams tid i Syrien, som tillige havde haft godt af lidt kritisk modspil. Eksempelvis da Samsam gengiver en episode under sit andet ophold i Syrien: En gruppe regimesoldater ønsker at overgive sig til Samsams gruppe. Samsam beskriver, hvordan han ved synet af denne gruppe soldater mærker vreden boble i sig, hvorfor han klapper en af soldaterne en flad. Dog erkender han med det samme, at han naturligvis er gået over stregen og i stedet skulle have behandlet de deserterede regimesoldater med respekt.
Anekdoten kunne have været interessant, hvis Samsam havde overvejelser i forhold til sin udtalte voldsparathed: Hans hidtidige liv i Danmark havde været præget af utallige fængselsdomme for netop vold. Men han trækker ingen tråde fra sit liv svøbt i vold i Danmark til det liv, han portrætterer i Syrien som kriger. Det er den manglende selvindsigt, der gør afsnittene om Samsams liv for letbenede og uden tyngde.
I en anden passage forklarer Samsam, at hans gruppe på et tidspunkt konfiskerede Captagon-piller, som er en slags amfetamin. Ifølge Samsam skilte gruppen sig af med pillerne, muligvis blev de brændt. Sådan en anekdote kunne måske have været interessant, hvis han havde trukket tråde til sit eget liv som pusher i Danmark. En mand, der i sin fortælling trods alt ikke lægger skjul på de mange penge, han tjener på hashhandel og salg af stoffer i Danmark.
Hvad er forskellen på manden i Syrien og manden i Danmark?
SAMSAM – mit liv som bandekriminel, Syrienskriger og agent for Danmark bærer desværre ikke præg af refleksioner over et så modsætningsfyldt liv. Det ville have klædt bogen og ikke mindst løftet den, hvis der var kommet noget selvindsigt på bordet her.
Var agent Samsam en nyttig agent for Danmark?
Agenter taler som bekendt normalt ikke om deres tilhørsforhold til efterretningstjenester. At bryde denne tavshed er en kardinalsynd for såvel agenten selv som for efterretningstjenesterne.
Det er en grundlæggende præmis for ethvert samarbejde med efterretningstjenester, at disse aldrig går ud og offentligt bekræfter et sådant eventuelt samarbejde. Det sætter agenten i stor fare, hvis han har leveret afgørende efterretningsoplysninger til tjenesterne. Man fristes derfor til at spørge, om agent Samsam var nyttig i den sammenhæng.
Hvis han vitterligt havde afværget terrorangreb ved at have navngivet konkrete terrormistænkte, ville man så tale åbenlyst om det? Ville det ikke sætte ham i en meget farlig situation?
Umiddelbart virker hans indsats for Danmark til at være af noget begrænset omfang. Om end det – måske ikke overraskende – flere gange understreges i bogen, at efterretningstjenesterne har sat stor pris på hans indsats for Danmarks sikkerhed. Det anføres, at “Ahmed Samsam under kodenavn havde hjulpet de danske tjenester med forebyggelsen af terrorangreb”.
Hvis han vitterligt havde afværget terrorangreb ved at have navngivet konkrete terrormistænkte, ville man så tale åbenlyst om det? Ville det ikke sætte ham i en meget farlig situation? Ville det ikke bringe efterretningstjenesternes arbejde i fare? Selvfølgelig ville det det.
Af samme grund burde sagen naturligvis have været lukket og slukket med det samme, da Samsam kom i spansk fængsel. Det er selvsagt også en del af bogens pointe, som er vigtig at have for øje.
Hvorfor er det interessant at vurdere Samsams værdi som agent? Det er ikke et spørgsmål, bogen stiller. Men det er et spørgsmål, der burde være stillet.
Hvorfor efterretningstjenesterne tøvede, og ifølge bogen missede fem henvendelser fra de spanske myndigheder er måske i virkelighedens sagens kerne. Muligheder, der kunne have lukket sagen med det samme.
Hvorfor blev han ikke bare hurtigt hentet hjem, så der kunne blive lagt låg på den sag? Formentlig fordi agent Samsam fra politisk hold blev anset for at være noget af en penibel affære, som den daværende regering ikke ville røre med en ildtang.
En regering, der tillige havde valgt at sidde PET’s rapport om, at de danske børn i IS flygtningelejre i Syrien burde hjemtages for at undgå radikalisering, overhørig. Endnu en penibel affære.
Hvis efterretningstjenesterne havde lukket sagen straks i Spanien, ville det i så fald have været under en regering, der skulle stå ved, at den danske stat helt bevidst havde finansieret et dybt kriminelt menneske, der ovenikøbet var bandemedlem i starten af sit samarbejde med PET.
Et menneske, der i virkeligheden måske ikke var meget bevendt som agent, og som snarere blev noget af en udgiftspost for efterretningstjenesterne.
På tur gennem Europa uden kørekort
En anekdote fra bogen giver et eksempel på, hvorfor FE holdt fast i at bruge Samsam som agent.
Ifølge Samsam finansierede FE købet af en firehjulstrækker, som han ville køre til Syrien. Et par uger senere blev bilen imidlertid konfiskeret af politiet, fordi Samsam kørte rundt i den uden kørekort. Manden har ganske enkelt ikke kørekort.
Alligevel syntes FE-agenterne at sidde denne lille detalje overhørig og finansierede gladeligt købet af endnu en bil. Der blev altså finansieret køb af to biler til en mand uden kørekort.
Umiddelbart kunne man tænke, at det er en underlig disposition af FE. Hvorfor i alverden finansiere bilkøb til en sådan mand? Formentlig fordi FE uden Samsams vidende havde installeret sporings- og aflytningsudstyr, som kunne følge ham hele vejen til Syrien.
Køreturen til Syrien kan så i øvrigt ikke gennemføres uden hjælp af en bekendt til agent Samsam, fordi Samsam selv som bekendt ikke har kørekort.
Selve spørgsmålet om, hvorvidt Ahmed Samsam har samarbejdet med de danske efterretningstjenester eller ej, må siges at være endegyldigt besvaret bekræftende
Indrejsen i Tyrkiet bliver herefter det springende punkt for Samsams ganske kortvarige ophold i Syrien. Fordi han er indrejst i Tyrkiet fra et EU-land, er bilen blevet registreret i hans pas. Og eftersom bilen skal efterlades i Syrien, bliver han nødt til at melde den stjålet hos de tyrkiske myndigheder for ikke at vække mistanke om sit ophold i det borgerkrigshærgede land.
Imidlertid bliver hans politianmeldelse afvist, fordi videokameraer på parkeringspladsen viser Samsams kammerat køre væk i bilen. Samsam blev derpå anholdt for falsk politianmeldelse og kørt til et tyrkisk udrejsecenter.
Efter nogle uger i udrejsecenteret blev Samsam enig med FE om at underskrive tilståelse om falsk politianmeldelse, hvorpå han kort tid efter blev deporteret til Danmark med indrejseforbud i Tyrkiet i 1 år. Det blev den sidste rejse til Syrien for agent Samsam.
Som læser sidder man tilbage med indtrykket af en noget mislykket agent uden de store talenter og en efterretningstjeneste, der nok har valgt at bære over mandens åbenlyse mangler. Og ikke mindst af en regering, der for alt i verden under ingen omstændigheder vil hente den noget ramponerede agent hjem.
Man kan også stille spørgsmålet omvendt: Havde han været en dygtig agent uden en alenlang straffeattest og tilknytning til bandemiljøet, var han da blevet hentet hjem? Man kan naturligvis kun gisne herom, men han ville i hvert fald ikke være blevet en penibel affære for en regering, der ikke ønskede at blive associeret med Samsam.
Retssagen i Spanien
Både podcast- og dokumentarserien Mørklagt fra DR dokumenterer i forbilledlig stil hele forløbet omkring Samsams sag. Ikke mindst retssagen i Spanien med nogle fundamentale graverende fejl og mangler.
Hvis man troede, at en domstol i et EU-land håndterede en sådan sag med retsikkerheden i højsædet, bliver man svært skuffet.
Samspillet og modspillet, konflikterne og magtkampene mellem efterretningstjenesterne og det politiske bagland bliver på fornemste vis beskrevet af Jens Anton Bjørnager
Samsam selv noterer sig da også meget lakonisk i bogen, at landets mangeårige konflikt med ETA og angrebet på Madrids tog i 2011 med flere hundrede dræbte og 1.800 sårede alt andet lige lægger en vis fernis over domstolens tilgang til hans sag.
En dommer, der med slet skjult foragt for den sigtede forsøger at styre en mildest talt kaotisk retssag med forskellige tolke, der ikke taler dansk, samt en beskikket forsvarsadvokat, der vist ikke er opgaven voksen og fremstår inkompetent.
Det er i det hele taget ikke et kønt syn. Uanset hvad man i øvrigt måtte mene om personen Samsam, er der ingen tvivl om, at retsforløbet i Spanien må siges at have være kritisabelt.
Det politiske magtspil og de politiserede efterretningstjenester
Hvor de mange kapitler om Ahmed Samsams historie overordnet mangler tyngde og refleksion, så får bogen netop dette med de indgående beskrivelser af både FE-sagen og Ahmed Samsams retssag. For disse sager hænger unægteligt sammen. Af samme grund er det netop disse kapitler, der gør bogen til interessant læsning.
Selve spørgsmålet om hvorvidt Ahmed Samsam har samarbejdet med de danske efterretningstjenesten eller ej, må siges at være endegyldigt besvaret bekræftende. Det er egentlig ikke det spørgsmål, der er interessant i bogen. Det er derimod selve det politiske magtspil og de dertilhørende dynamikker i det politiske bagland, der trækker i trådene.
Samspillet og modspillet, konflikterne og magtkampene mellem efterretningstjenesterne og det politiske bagland bliver på fornemste vis beskrevet af Jens Anton Bjørnager.
Forløbet op til den danske retssag, kommunikationen mellem efterretningstjenesterne og Samsams første advokat, Thomas Brædder, forløbet under selve retssagen med Erbil Kaya som Samsams nye advokat, og Kammeradvokaten, der varetager statens rollen som den indstævnede part i sagen, er noget af en gyser at følge.
Det er med andre ord dybt problematisk, når efterretningstjenesters arbejde politiseres og bliver brugt som middel i en politisk dagsorden, og når systemet lukker sig om sig selv. En problematik, som professor Emeritus Eva Smith i flere artikler da også har gjort opmærksom på.
I den sammenhæng er selve mennesket Ahmed Samsam og hans historie en lille brik i et meget større spil. Set i det lys er Samsam egentlig ikke videre interessant. Det er derimod spørgsmålet om, hvorvidt et lands retssikkerhed kan sættes over styr ved politisk indblanding.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
