
USA // ANALYSE – I denne weekend markerede aborttilhængere i USA 50-årsdagen for den aflyste højesteretsdom, Roe vs. Wade, der siden 1973 sikrede amerikanske kvinder retten til abort, indtil den i sommeren 2022 blev afskaffet af en ny dom, Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization, som lagde afgørelsen ud til delstaterne. P.t. har 12 stater forbudt abort, og i 2 stater er der ingen klinikker tilbage, der tilbyder indgrebet. I mange andre stater har stridigheder mellem lovgivere og domstole ændret retstilstanden. En ny afgørelse fra Joe Biden har imidlertid gjort tilhængerne af abort glade og modstanderne aldeles rasende, skriver POV’s korrespondent, Annegrethe Rasmussen.
WASHINGTON, D.C. – I denne weekend fejrede aborttilhængere ved kæmpe kvindemarcher overalt i USA – 200 demonstrationer i 46 stater – at det søndag var 50 år siden, retten til abort blev vedtaget i USA’s højesteret. Samtidig protesterede de over den nye lov, Dobbs, der afskaffede den føderale ret sidste sommer og lagde spørgsmålet ud til delstaterne.
Men i virkeligheden har kampen om den fri abort aldrig været endeligt afgjort.
Det så muligvis sådan ud for mange, især udefra, da den amerikanske højesteret med dommen Roe vs. Wade i 1973 fastslog, at en kvindes ret til at bestemme over sin graviditet (og dermed sin egen krop) skulle være en privat sag og en privat afgørelse “mellem en kvinde og dennes læge”, men i årtier både før og efter Roe har retssag efter retssag, dom efter dom, demonstration efter demonstration i realiteten betydet, at spørgsmålet aldrig rigtig har været lukket. Heller ikke selvom 3 ud af 5 amerikanere i dag fortsat bakker op om Roe og mener, at retten aldrig burde være blevet afskaffet.
Abortspørgsmålet er blevet en af de mest omdiskuterede og giftige uenigheder i aktuel amerikansk politik
Der har også været områder i USA, hvor man i realiteten ikke har kunnet finde en læge, der kunne eller ville tilbyde indgrebet, og således har der været adskillige tilfælde, hvor gravide kvinder enten har måttet krydse grænsen til en anden delstat eller køre i timevis til andre byer end dem, de har boet i.
Men efter Højesteret i sommeren 2022 afskaffede den føderale ret, der på papiret havde opretholdt abort-muligheden siden 1973, og med et flertal på 6-3 afgjorde, at det fremover skal være delstaternes lovgivere, som beslutter sagen, er abortspørgsmålet eksploderet, og det er nu en af de mest omdiskuterede og giftige uenigheder i aktuel amerikansk politik.
Abort giver problemer hos Republikanerne
Abortspørgsmålet også givet Republikanerne en del at tænke over.
De fleste kommentatorer er enige om, at partiet gjorde en elendig figur ved midtvejsvalget i 2022, hvor partiet – trods forventninger om det modsatte – ikke vandt Senatet og kun akkurat klarede at erobre flertallet i Repræsentanternes Hus.
Selv Donald Trump, der glad tager æren for den nye konservativt dominerede højesteret, som gjorde det af med Roe, har bebrejdet sit parti, at det ikke håndterede abortlovene godt nok
Og det var netop abortspørgsmålet, der gjorde udslaget, mener mange. Folkeafstemninger i de to konservative stater, Michigan og Kansas, fastholdt samtidig retten til abort med et stort flertal, der chokerede lovgiverne, som havde sat loven, der skulle forbyde indgrebet, til afstemning.
Selv Donald Trump, der glad tager æren for den nye konservativt dominerede højesteret, som gjorde det af med Roe, har bebrejdet sit parti, at det kludrede i abortlovene:
“It was the ‘abortion issue’, poorly handled by many Republicans, especially those that firmly insisted on no exceptions, even in the case of rape, incest, or life of the mother, that lost large numbers of voters,” sagde den tidligere præsident, efter valgresultatet blev kendt.

Kaotisk retstilstand i USA om abort
Retstilstanden, hvis man ser på hele landet, er p.t. mere end kaotisk, og lovene er end ikke stabile fra stat til stat. Men her er et overblik, som situationen ser ud i januar 2023:
12 stater har vedtaget et næsten totalt forbud mod proceduren med få undtagelser (de mest almindelige er hensynet til moderens liv efterfulgt af abortmuligheder, hvis en graviditet skyldes voldtægt eller incest). I 5 af staterne kører der p.t. retssager, der imidlertid ikke har opsættende effekt. I en enkelt delstat (West Virginia) har en domstol blokeret for et forbud, mens retssagen kører.
1. Alabama: Næsten totalforbud
2. Arkansas: Næsten totalforbud
3. Idaho: Næsten totalforbud, men et søgsmål, som er anlagt ved en føderal domstol, forsøger at udvide undtagelsesmulighederne.
4. Kentucky: Næsten totalforbud, men et søgsmål har sat spørgsmålstegn ved lovligheden. Denne retssag kører i byretten.
5. Louisiana: Næsten totalforbud. Her har en person også udfordret forbuddet i byretten. Sagen er ikke afgjort endnu.
6. Mississippi: Næsten totalforbud
7. Missouri: Næsten totalforbud
8. Oklahoma: Næsten totalforbud – et søgsmål har sat spørgsmålstegn ved lovligheden. Denne retssag kører i byretten.
9. South Dakota: Næsten totalforbud
10. Tennessee: Næsten totalforbud
11. Texas: Næsten totalforbud, men et søgsmål, som er anlagt ved en føderal domstol, forsøger at udvide undtagelsesmulighederne.
12. West Virginia: Næsten totalforbud, men et særskilt forbud, der stammer fra tiden før Roe, og som lovgiverne havde ønsket skulle træde i kraft umiddelbart efter Dobbs, er blevet blokeret af en dommer, mens søgsmålet, der udfordrer dette forbud, kører i byretten.
I to stater er det ikke muligt at få en abort, selvom der ikke er en lov, som forbyder indgrebet. Der er blot ingen fysiske klinikker eller hospitaler, som tilbyder indgrebet. I begge disse stater er der retssager i gang herom:
13. North Dakota: Statens eneste abortklinik er flyttet til Minnesota. En sag verserer i statsretten, også selvom der ingen abortklinikker er.
14. Wisconsin: Klinikkerne er holdt op med at udføre eller tilbyde abort, fordi håndhævelsesstatus for statens pre-Roe ban er uklar. En juridisk anfægtelse af forbuddet verserer i byretten.
Fire stater har vedtaget nye love, der forbyder abort efter et bestemt tidspunkt i graviditeten, hvilket ville have været forfatningsstridigt under Roe.
15. Arizona: Abort er forbudt after 15. graviditetsuge. Her verserer en retssag i byretten, fordi en kvinde har lagt sag an.
16. Florida: Også her er der et 15-ugers forbud, og også i denne stat kører der en sag i byretten. Samtidig forlyder det i lokale medier, at Floridas lovgivende forsamling under guvernør Ron De Santis har planer om at vedtage et tidligere forbud og sætte ugegrænsen ned i løbet af 2023.
17. Georgia: Denne delstat har forbud mod abort efter 6 uger – den såkaldte ‘hjertelyds-regel’, som betyder, at abort ikke er tilladt, når man kan høre fosterets hjerte slå. I sjette graviditetsuge er der mange kvinder, som ikke ved, at de er gravide endnu. En juridisk anfægtelse af forbuddet verserer i byretten lige nu.
18. Utah: I denne stat er der forbud mod abort efter 18. graviditetsuge, efter at en skrappere lov, der ville indføre et ‘tæt på totalt forbud’, blev blokeret af domstolene. Der kører fortsat en sag i byretten.
Tre stater har forsøgt enten at indføre et totalforbud eller et forbud tidligt i graviditeten, men er blevet blokeret af domstolene med opsættende kraft, hvilket betyder, at der fortsat udføres aborter i staterne indtil videre. Lovgiverne i disse tre stater har dog alle tilkendegivet, at de har til hensigt at forbyde abort.
19. Indiana: Et næsten totalt forbud er blevet blokeret fra håndhævelse, mens et søgsmål verserer i byretten.
20. Wyoming: Håndhævelsen af lovgivernes ønske om et næsten totalt forbud er blevet blokeret af domstolene, mens sagen kører i byretten.
21. Ohio: Et forbud mod abort efter sjette uge er blevet blokeret i byretten, indtil en afgørelse foreligger. Det republikanske flertal i den lovgivende forsamling har tilkendegivet, at de vil indføre en lov med et næsten totalt forbud i løbet af 2023.
I tre yderligere stater agter lovgiverne enten at forbyde eller begrænse retten til abort, men lovgiverne er bare ikke kommet dertil endnu. Derfor kan man fortsat få en abort på lovlig vis i disse tre stater.
22. Iowa: I 2022 afgjorde Iowas højesteret, at statens forfatning ikke længere beskytter abortrettigheder, hvilket åbner for muligheden af et nyt forbud, hvilket lovgiverne har sagt, at de vil benytte sig af.
23. Montana: Efter Dobbs-beslutningen bad guvernøren Montanas højesteret om at revidere en afgørelse fra 1999, der fastslog, at statens forfatning beskytter abortrettigheder. De statslige domstole har imidlertid signaleret, at de agter at beskytte abortrettigheden, hvilket de også har gjort i de seneste 23 år, hvor der har været flere retssager. Det er derfor sandsynligt, at domstolene vil fortsætte med at beskytte den fri abort, også selvom et flertal af lovgiverne og den nuværende guvernør er modstandere.
24. Nebraska: I 2022 forsøgte statens republikanske politikere at få vedtaget et næsten totalt abortforbud, men forslaget faldt. Det er sandsynligt, at de vil genfremsætte lovforslaget i løbet af 2023.
I to andre stater – Kansas og North Carolina – er et flertal af politikerne i den lovgivende forsamling abortmodstandere, mens de to demokratiske guvernører støtter adgang til abort. På den baggrund er det usandsynligt, at de to stater vil forbyde abort, da guvernøren kan nedlægge veto.
I de resterende 24 stater er abort lovligt. Og i visse stater – især Californien og New York – har man planer om at markedsføre sig som abortion sanctuaries og tilbyde alle andre staters borgere, at de kan få indgrebet gennemført der.
I Washington D.C. (der ikke er en stat, men et distrikt) er abort også lovligt, ligesom det p.t. også er det i Puerto Rico – hvor der imidlertid pågår en diskussion af, om Dobbs burde medføre en begrænsning.

Undtagelser fra forbud betyder stort set ingen aborter
Men hvad betyder listens mange “næsten totalt forbud”? Er ofre for voldtægt eller incest beskyttede i de mange stater, hvor der er en kattelem i loven?
Svaret er – mestendels – nej. The New York Times har undersøgt sagen, og trods mulighederne i de fleste stater er det stort set umuligt. Enten fordi lægerne vægrer sig – i USA er det nemt at sagsøge, og ingen hospitaler eller læger er interesserede i at bruge tid og penge på at sidde i retten – eller fordi klinikkerne simpelthen er lukkede.
Staten Louisiana, der på papiret har undtagelser, som skal beskytte den gravide kvindes liv og sundhed, og som tillader abort, hvis fosteret har en “dødelig misdannelse”, har haft nul aborter, siden den nye lov blev vedtaget sidste år
Avisen fortæller om tre eksempler i tre stater:
“Last summer, a Mississippi woman sought an abortion after, she said, a friend had raped her. Her state prohibits most abortions but allows them for rape victims. Yet she could not find a doctor to provide one.”
“In September, an Indiana woman learned that a fetal defect meant her baby would die shortly after birth, if not sooner. Her state’s abortion ban included an exception for such cases, but she was referred to Illinois or Michigan.”
“An Ohio woman carrying triplets faced a high risk of dangerous complications, including delivering too early. When she tried to get an abortion in September through Ohio’s exception for patients with a medical need, she was turned away.”
Avisen nævner også, at staten Louisiana, der på papiret har undtagelser, som skal beskytte den gravide kvindes liv og sundhed, og som tillader abort, hvis fosteret har en “dødelig misdannelse”, har haft nul aborter, siden den nye lov blev vedtaget sidste år.
Staten Mississipi, der har en undtagelse i sin lov, hvis graviditeten skyldes voldtægt eller kan bringe den gravide kvindes liv i fare, har indberettet to aborter, siden statens lov trådte i kraft i efteråret 2022.

I mange stater bruges voldtægtsundtagelsen stort set ikke, fordi det ikke er tilstrækkeligt, at den gravide kvinde går til sundhedsmyndighederne med sit ønske; der skal også ligge en politisag, og politiet skal være indstillet på at føre anklagen i retten, før den tages alvorligt. Det krav – der ofte ikke kan afgøres hurtigt – gør “voldtægtsundtagelsen” stort set ubrugelig, mener aborttilhængerne, der peger på, at bestemmelsen kun kan bruges i de sjældne sager, hvor der er vidner til overgrebet.
De illegale abortnetværk
Situationen er derfor blevet sådan, at netværk, som ikke har været brugt siden 1970’erne, er skudt op igen.
Både kvinder og mænd, der arbejder som en veritabel undergrundshær, har etableret tilbud, hvor de enten betaler gravide kvinder for at blive transporteret til stater, der tilbyder indgrebet eller – hvis der er tale om meget tidlige aborter – sørger for, at de får tilsendt abortpiller i neutralt udseende konvolutter, der er svære at opspore for myndighederne.
De ofte unge gravide kvinder er nu henvist til at abortere derhjemme – enten alene eller med deres kæreste eller mand, venner eller forældre ved deres side
Ulempen ved den sidste metode er dog bl.a., at de ofte unge gravide kvinder nu er henvist til at abortere derhjemme – enten alene eller med deres kæreste eller mand, venner eller forældre ved deres side. Mange læger er bekymrede over komplikationer og den betydelige mentale og følelsesmæssige belastning af kvinder, der skal håndtere en abort selv, og som i forvejen ofte står i en vanskelig og sårbar situation.
Abortpillen var i forvejen den mest anvendte måde at abortere på i USA, før Dobbs-beslutningen – 52 % af alle aborter blev foretaget medicinsk i 2021. Men før aflysningen af Roe var pillen på recept, og proceduren foregik enten på en klinik eller på et hospital. Det er ikke tilfældet længere i de stater, hvor indgrebet er forbudt.

Joe Bidens nye beslutning: Abortpillen skal være lovlig overalt i USA
Men i starten af januar skete der noget: Den amerikanske fødevare- og sundhedsstyrelse, FDA (Food and Drug Administration) ændrede reglerne for abortpillen mifepristone.
Fremover kan alle apoteker tilbyde abortpillen, der er “sikker og effektiv indtil 10. graviditetsuge”. Det er helt nyt, og samtidig besluttede regeringen, at selve abortindgrebet står på en liste over “godkendte føderale procedurer i USA”.
Den beslutning kommer efter, at præsidenten i sensommeren udstedte en første executive order (et præsidentielt dekret, red) om abortion rights.
I december 2022 lempede regeringen lovgivningen yderligere og besluttede via FDA, at “abortpiller kan sendes med posten”
I dekretet stod der, at retten til “medicinsk abort og adgangen til prævention” skulle beskyttes, og at både læger og patienter skulle sikres juridisk bistand. Dekretet beskytter også “interstate travel for abortions, and ensures privacy for health data”.
I december 2022 lempede regeringen lovgivningen yderligere og besluttede via FDA, at “abortpiller kan sendes med posten”, hvilket ikke var tilfældet før i tiden, hvor en kvinde skulle møde op hos sin læge, før hun kunne få en recept.
Endvidere kan pillen fremover fås via tele-health, altså en videosamtale med en læge. I Massachusetts – og snart i New York – har lovgiverne endvidere beskyttet deres læger, så de ikke kan sagsøges af andre stater, hvis de udskriver en recept til en kvinde, der bor i en anden stat (der ikke tillader abort).
Regeringens beslutninger betyder ikke, at Biden kan gøre abort lovlig i en eller flere delstater – det er umuligt. Men det betyder omvendt, at fordi abort er et “lovligt indgreb”, kan lovgiverne i de stater, hvor indgrebet ikke er tilladt, ikke straffe de kvinder, der fx får tilsendt abortpiller eller køber dem på apoteket.
Apoteker er bange for at komme i klemme
Apotekerne skal dog søge om særlig tilladelse, og foreløbig vil de to største apotekskæder i USA kun sørge for, at deres apoteker får de nye tilladelser i de stater, hvor indgrebet er lovligt.
Den amerikanske sammenslutning af apoteker, APhA (American Pharmacists Association) udtaler i den anledning, at de er særdeles tilfredse med, at den føderale regering nu sørger for, at de kan “hjælpe langt flere kvinder med deres reproduktive sundhed” (som er amerikansk lægesprog for prævention og aborter, red.), men at de samtidig er nervøse for, at deres medlemmer kan komme i klemme mellem den føderale tilladelse og de stater, der fortsat kan ramme de private apoteker med sanktioner og gøre livet surt for dem, hvis de går op imod konservative lovgiveres ønsker.
Hun tror, apotekerne vil være “meget forsigtige”, fordi de ikke vil risikere at miste deres licens i de stater, hvor et forbud er gældende
Organisationens midlertidige CEO, Dr. Ilisa Bernstein, siger således til The New York Times, at hun ikke er sikker på, hvor mange apoteker der vil vælge at føre abortpillen, men at hun tror, apotekerne vil være “meget forsigtige”, fordi de ikke vil risikere at miste deres licens i de stater, hvor et forbud er gældende:
“In those states, there are still access concerns and those pharmacies are still stuck between a rock and the hard place, between state and federal law, in what they can do.”
Dr. Bernstein siger også, at apotekerne må tage “mange forskellige hensyn, herunder politiske og religiøse samt juridiske”, og at en mulighed kan være, at de læger, som udskriver recepten til mifepristone kan være anonyme, så politikerne ikke ved, hvilke læger der står bag pillerne. Mifepristone anses i mange lande som en sikker abortmetode frem til 12./13. graviditetsuge.
“Skal posthusene nu være abortklinikker?”
Beslutningerne fra Biden-regeringen har – ikke overraskende – vakt raseri blandt pro life-tilhængerne og jubel hos den anden fløj. I den store græsrodsorganisation NARAL (Natural Pro-Choice America) udtaler direktøren, at beslutningen om abortpillen er en “science-based decision that will empower folks to get the care they need in the way that best works for them”.
Fra anti-abort-organisationen Susan B. Anthony Pro-life America lød der andre toner: “FDA is helping abortion activists turn every post office and pharmacy into an abortion business,” sagde en talsmand, lige efter ændringen var blevet meddelt 4. januar.
Og ved den traditionelle March for Life i Washington, der også blev afholdt denne weekend, var kampgejsten i top efter Dobbs. Her udtalte mange af deltagerne, at Højesterets dom “slet ikke var nok”, og at man netop ville forhindre abortpillen i at blive en genvej til indgrebet.
Hvis man er enten fattig eller ung og uoplyst, kan det være tæt på umuligt at finde ud af, hvor man får hjælp, og hvordan man skal manøvrere i en jungle af regler på meget kort tid
Pro choice-fortalerne er dog stadig i defensiven efter Dobbs-afgørelsen og påpeger især, at de “nye måder” at få abort på i de stater, hvor indgrebet enten er forbudt eller gjort tæt på umuligt, har en enorm social slagside:
Hvis man har råd, kan man altid rejse til en anden stat, hvor man kan få abort, men hvis man er enten fattig eller ung og uoplyst, kan det være tæt på umuligt at finde ud af, hvor man får hjælp, og hvordan man skal manøvrere i en jungle af regler på meget kort tid, lyder det.
Læs mere om USA fra Annegrethe Rasmussen her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.