ABORT UNDER PRES // USA – Den amerikanske højesteret sagde mandag ja til at se nærmere på en ny lov om abort i delstaten Mississippi. Loven indfører et forbud mod aborter foretaget efter 15 ugers graviditet, og den udfordrer hermed den nuværende retstilstand i USA, der er fastlagt i en højesteretsdom om abort fra 1973, Roe v. Wade. Den fastslår, at abort er lovlig, så længe fostret ikke er levedygtigt udenfor livmoderen. Beslutningen i Højesteret bryder med årtiers praksis blot få måneder efter det nyeste medlem, Amy Coney Barrett – katolik og en velkendt abortmodstander – tiltrådte stillingen som højesteretsdommer. Nu er et hav af retssager om aborter på vej fra andre stater også. Aborttilhængerne frygter, at det er begyndelsen på enden for den fri abort i Amerika. Onsdag vedtog Texas en lov, der gør alle aborter, hvor fosterets hjertelyd kan måles, ulovlig.
WASHINGTON D.C. – Da Donald Trump stillede op til posten som præsident i 2016, lovede han at han, hvis han vandt, ville arbejde for, at USA’s Højesteret ændrede retten til fri abort i USA.
Den ret har ellers været garanteret siden 1973 gennem højesteretsdommen Roe v. Wade, som juridisk sikrer alle kvinder i USA en forfatningsmæssig ret til abort.
Den afgørelse blev præciseret i 1992, hvad angår tidspunktet for, hvor sent aborter kan udføres lovligt. I sagen Planned Parenthood vs. Casey blev grænsen sat ved fostrets levedygtighed udenfor livmoderen eller som det hedder: abort er lovlig, når fetal viability cannot be established. Den grænse tolkes i det meste af USA som gående ved graviditetsuge 24.
Fem år senere og med tre nye konservative højesteretsdommere, der alle er udpeget af Trump, starter kampen om at teste, og muligvis ændre eller helt afskaffe, retten til abort
Da Trump blev valgt lovede han derfor at udnævne nye dommere, som ville ændre retstilstanden, hvilket udløste jubelscener især blandt Evangelical voters, der er en af partiets mest loyale vælgergrupper.
Og nu, fem år senere og med tre nye konservative højesteretsdommere, der alle er udpeget af Trump, starter kampen om at teste, og muligvis ændre eller helt afskaffe, retten til abort.
Højesteret vil se på ny lov – Texas vedtager ‘heartbeat bill’
Mandag i denne uge kom det første nybrud med meddelelsen om, at Højesteret vil vurdere en lov fra 2018 i staten Mississippi, der forbyder de fleste aborter efter 15 ugers graviditet. Loven er p.t. ugyldig, da den netop bryder med de to ovennævnte højesteretsdomme.
Loven tillader ingen undtagelser, hvis kvinden er blevet gravid som følge af et overgreb såsom incest eller voldtægt
Rettens beslutning om at overveje Mississippi-forbuddet er den første såkaldte Reproductive Rights case, som Højesteret har antaget i nyere tid, men den vil formentlig blot være én i en lang række af kommende appel-sager – opmuntret af det nye, solide konservative flertal på 6-3.
To dage senere – onsdag – kom det nyeste konkrete aborttiltag, da staten Texas’ republikanske guvernør, Greg Abbott underskrev den vedtagne heartbeat bill, der er den mest ekstreme, som nogen stat har vedtaget og som også går langt videre end den nuværende retstilstand i staten.
Loven har fået dette navn, fordi det nu er forbudt i Texas at få en abort, hvis fosterets hjertelyd kan spores ved en scanning.
Den vil stort set eliminere muligheden for at få en abort i The Lone Star State, eftersom hjertelyd som regel kan spores fra uge 5-6 i graviditeten, hvor mange kvinder end ikke ved, at de er gravide. I realiteten kan abort med andre ord blive ulovlig blot to uger efter, at en kvindes menstruation er udeblevet.
Loven gør det også muligt for enhver borger i Texas at melde en læge til politiet, hvis borgeren har mistanke om, at lægen har “medvirket eller på nogen måde bistået” en kvinde i at få en abort på et tidspunkt, senere end loven tillader. Loven inkluderer ingen undtagelser i situationer, hvor kvinden er blevet gravid som følge af et overgreb såsom incest eller voldtægt.
“Our creator endowed us with the right to life, and yet millions of children lose their right to life every year because of abortion,” lød det fra Abbott ved underskrivelsen ifølge avisen The Austin American Statesman. “In Texas, we work to save those lives, and that’s exactly what the Texas Legislature did this session.”
Loven vil blive appelleret til domstolene i staten og formentlig snart blive stoppet med henvisning til forfatningen. Hvis Højesteret ændrer kursen, vil loven fra Texas imidlertid blive en i rækken af mange sager, hvis lovlighed vil blive testet ved USA’s højeste domstol.
Abortmodstandere vejrer morgenluft
P.t. verserer 23 abortrelaterede sager ved føderale appeldomstole ifølge organisationen Susan B. Anthony List, der er den største forening af abortmodstandere i USA.
At de konservative stater i syden og midtvesten har vejret morgenluft er uomtvisteligt. I alt er der vedtaget hele 69 abortbegrænsninger det seneste år sammenlignet med 42 på samme tidspunkt i 2011, som er det foregående år med det højeste antal af sådanne love, siger the Guttmacher Institute, som består af forskere, der støtter retten til abort:
“Since January, there have been 549 abortion restrictions, including 165 abortion bans, introduced across 47 states (all counts current as of May 16, 2021). A whopping 69 of those restrictions have been enacted across 14 states, including nine bans.”
Jo mere solid republikansk, en stat er, jo større abortmodstand, hvilket betyder, at slaget især vil blive udkæmpet i sydstaterne samt midtvesten
Instituttet har udarbejdet en oversigt over, hvilke stater, abortslaget i USA vil blive udkæmpet i, hvilket groft sagt handler om partipolitik. Jo mere solid republikansk, en stat er, jo større abortmodstand, hvilket betyder, at slaget især vil blive udkæmpet i sydstaterne samt midtvesten.
Eksempler på love, der p.t. er tæt på at havne i Højesteret er f.eks. fra stater, som har forbudt visse kirurgiske metoder for abort eller bestemte grunde til abort – eksempelvis fosterskader eller risiko for bestemte kromosomsygdomme.
- South Carolina har en lov, der forbyder abort fra uge 6, men loven er midlertidigt blokeret, da forbuddet p.t. er forfatningsstridigt.
- Kentucky har en lov, som tildeler statens attorney general (justitsminister, red) retten til at straffe og lukke klinikker, der tilbyder abort
- Arkansas har to love om abort, der ses som en potentiel underminering af Roe. Den første påbyder kvinder, der ønsker en abort, en obligatorisk opringning til en offentlig hotline, som tilbyder kvinden ekstra støtte i form af f.eks. uddannelse og hjælp til at gennemføre svangerskabet; den anden lov påbyder de læger eller klinikker/hospitaler, der udfører aborter at ringe til den samme hotline og registrere kvindens sundheds-data
- Ohio har forbudt læger at bruge telemedicine (en digital konsultation med henblik på udstedelse af recepter til såkaldt medicinsk abort, typisk en recept på en såkaldt fortrydelsespille).
- Kentucky og South Dakota har love, der straffer læger for not taking medically unnecessary actions for a fetus, uanset at begge stater samtidig har love, der – som det hedder i loven – providing legal protections for a fetus delivered after an abortion
Er en lavere grænse mulig indenfor rammen af ‘Roe’?
Det, de 9 dommere vil forholde sig til, er slet og ret, om ethvert forbud mod eller begrænsning af retten til abort, der ligger tidligere end tidspunktet for ‘fetal viability’ strider imod forfatningen.
Hvis dommerne kommer frem til, at de nye begrænsninger ligger indenfor det lovlige i forhold til Roe, vil der, forudser tilhængerne af abort, ingen grænser være for opfindsomme begrænsninger, udhulinger og undermineringer af a woman’s right to choose fremover.
At risikoen eller muligheden – alt efter, hvad man mener om abort – er reel, er der næppe tvivl om
At risikoen eller muligheden – alt efter, hvad man mener om abort – er reel, er der næppe tvivl om:
Netmediet Politico vurderer, at “The court’s decision to take a case directly challenging Roe v. Wade, the landmark 1973 decision that legalized abortion nationwide, suggests that the court’s new 6-3 conservative majority is ready to eliminate or, more likely, curtail the right to terminate a pregnancy.”
Nedenfor kan man lytte til det amerikanske medie POLITICOs Alice Miranda Ollstein i en podcast. Her fortæller hun mere om, hvordan republikanske politikere i årtier har anvendt en strategi i adskillige delstater, der betyder, at love bliver vedtaget, som er ulovlige, men som udløser retssager i et forsøg på at få en breakthrough case, der kan udfordre den nuværende retstilstand sat af højesteretsdommen fra 1973 i Roe v. Wade. Formålet med at vedtage disse love er at ende i Højesteret igen. Det er nu lykkedes i Mississipi.
Da Amy Coney Barrett blev indsat i oktober 2020, valgte hun at svare undvigende på spørgsmål om abortrettigheder under senatets godkendelse af hende.
“Jeg agter ikke at komme flyvende ind og underminere Roe vs. Wade, som det første jeg gør” udtalte hun, men hun sagde dog, at hun ikke ser retten til fri abort som en såkaldt “super-precedent” – som f.eks. forbuddet mod forskelsbehandling mellem racer, der aldrig vil kunne blive ændret af eller i Højesteret
Sagen om Mississipi kommer ikke for Højesteret før til efteråret og en afgørelse vil formentlig ikke falde før sommeren 2022, hvilket igen er blot få måneder før midtvejsvalget i november. Hvis udfaldet ender med at åbne for mulige undermineringer af Roe vs Wade vil emnet formentlig blive et hot button issue ved valget, hvilket ikke huer Joe Biden specielt.
Ikke Joe Bidens yndlingsemne
Præsidenten, der er katolik, er ikke kendt for stærke synspunkter, når det gælder abort, selvom han er pro-choice ligesom sit parti.
Under valgkampen mod Trump overlod Biden debatterne om abort til kvinder som Amy Klobuchar, Elizabeth Warren og Kamala Harris, men direkte udspurgt har han tilkendegivet, at han principielt støtter vedtagelsen af en lov, der giver ret til fri abort, så spørgsmålet løftes ud af Højesterets domæne .
Der er tradition for, at pengene til organisationer som Planned Parenthood, der bl.a. tilbyder aborter, forsvinder under republikanske præsidenter og vender tilbage, når demokraterne kommer til det politiske fad. Det samme sker med USA’s udviklingsbistand, der også svinger efter partifarve på lige dette punkt
Hvis abort bliver vedtaget ved lov kan man undgå de evindelige slagsmål i Kongressen om, hvorvidt der skal bruges skattepenge på finansieringen af ydelsen.
Der er tradition for, at pengene til organisationer som Planned Parenthood, der bl.a. tilbyder aborter, forsvinder under republikanske præsidenter og vender tilbage, når demokraterne kommer til det politiske fad. Det samme sker med USA’s udviklingsbistand, der også svinger efter partifarve på lige dette punkt.
Politico skriver, at pressetalsmand Jen Psaki mandag sagde til journalister ved det daglige pressemøde i Det Hvide Hus, at regeringen er “committed to codifying Roe”, men at hun bare ikke sagde noget om, hvordan en sådan lov nogensinde skulle komme igennem Kongressen med et flertal.
Mediet bemærker videre, at Biden under sine første 100 dage dog har ladet sin regering foretage sig en del på området herunder “rolled back restrictions on abortion pills, reversed restrictions on funding Planned Parenthood and overseas groups that provide abortion referrals and removed hurdles to medical research that uses fetal tissue obtained from abortions.”
Se en historisk baggrund for retten til abort i USA her:
LÆS MERE FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN OM USA HER
Topillustration: Demonstrationer for fri abort foran USA’s Højesteret, Foto: Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
