MINIMALISME // KRONIK – Den minimalistiske livsstil er dragende. Forestillingen om at begynde forfra, at blive et bedre menneske, befriet fra fortidens besværligheder. At begive sig ud på en indre og ydre pilgrimsrejse, hvor vejen til lykken går gennem skarpt foldet tøj og militaristisk orden i skabe og skuffer. De mest kendte minimalister fungerer som eksorcister, der hjælper deres tilhængere med at slette fortiden fysisk og mentalt, så de kan skabe sig en bedre fremtid. Men hvad sker der, når den minimalistiske metamorfose er gennemført? Når der er ryddet op, smidt ud, skåret ned og truffet de bevidste valg, som selvhjælpsguruerne opfordrer til?
Minimalismen har momentum nu. Men det havde den allerede før coronakrisen: Klimabekymringer, stress samt en konstant accelererende konkurrencestat med alt, hvad det indebærer for den enkelte; med digitaliseringens indgriben i vores (privat)liv, sociale medier, forventninger om forbrug, både egne, venners og statens, og nu også coronakrisen.
Mange mærker frygten både her og nu og for en ukendt fremtid og drømmer sig tilbage til (forestillingen om) det enkle liv.
Når – eller hvis – drømmen en dag manifesterer sig efter krisen, begynder jagten på et andet liv med mere ro på. Her bliver oprydningen en afgørende faktor, hvor kun det, som identificerer det ideelle selvbillede, lades tilbage
Når – eller hvis – drømmen en dag manifesterer sig efter krisen, begynder jagten på et andet liv med mere ro på, Her støder mange for første gang på minimalisterne, når de søger inspiration og metoder til at forenkle deres liv og komme rodet til livs.
De mest kendte af minimalisterne kan karakteriseres som en art selvhjælpsguruer, der viser, hvordan forenkling fører til frelse og fred i sindet.
De udgiver bøger med titler som The More of Less: Finding the Life You Want Under Everything You Own, Minimalism: Live a Meaningful Life, Soulful Simplicity: How Living with Less Can Lead to So Much More og The Joy of Less: A Minimalist Guide to Declutter, Organize, and Simplify.
Oprydningen bliver en afgørende faktor, hvor kun det, som identificerer det ideelle selvbillede, lades tilbage.
Og tilhængerne kan lide det. De benytter ofte minimalisterne som en form for terapeuter; særligt optræder Joshua Fields Millburn fra The Minimalists i rollen som rolig, alfaderlig terapeut, når han udbreder sine oneliners og gode råd, der glider glat ned med grøntsagsjuicen:
https://www.instagram.com/p/B_HqsneqD6b/
De populære selvhjælpsguruer
Joshua Fields Millburn og Ryan Nicodemus, stemmerne bag podcasten, har op mod tre millioner lyttere hver måned. De udgiver også bøger om minimalisme og er populære på Netflix med dokumentaren Minimalism – A Documentary About the Important Things og har en ny på vej.
Sammen med japanske Marie Kondo har de gjort minimalismen populær som aldrig før.
Marie Kondo og hendes bog The Life-Changing Magic of Tidying Up samt efterfølgerne er solgt i mere end 10 millioner eksemplarer, er oversat til 42 sprog og har ligget øverst på New York Times’ bestsellerliste.
I 2015 blev hun af Times kåret som en de 100 mest indflydelsesrige personer. Reality-programmet Tidying Up with Marie Kondo er det mest sete nonfiktive program nogensinde på Netflix. Her spreder hvidklædte, pletfrie Kondo glæde hos almindelige amerikanere gennem oprydning af deres kaotiske hjem.
Det er fantasien om forandring gennem kontrol. Ved at sortere, kategorisere og smide ud (gen)vinder du kontrollen over dit liv, og det ønske har mange efter alt at dømme
’Jeg vil forandre mig,’ siger en af deltagerne frustreret og lærer, hvordan forandring kan ske ved at folde tøjet i nette rektangler. Med Kondos KonMari-metode optimerer de ikke bare deres hjem men sig selv, og fra at være overvældede og stressede bliver deltagerne frie og dermed lykkelige.
Det er fantasien om forandring gennem kontrol. Ved at sortere, kategorisere og smide ud (gen)vinder du kontrollen over dit liv, og det ønske har mange efter alt at dømme.
I dag driver Kondo og hendes mand virksomheden KonMari Media Inc. fra Los Angeles, hvor de og deres ansatte træner konsulenter i KonMari-metoden. Deres mission? At organisere verden.
Marie Kondo-effekten
Efter Netflix-seriens premiere den 1. januar sidste år, talte man om Marie Kondo-effekten: Fra den ene dag til den anden ryddede alle op.
En oprydningstsunami uden lige skyllede indover særligt den vestlige verden, og genbrugsforretningerne oplevede en voldsom stigning i afleverede effekter, én Goodwill i USA oplevede 372 procents stigning.
Ikke altid til udtalt glæde for modtagerne, som velgørenhedsorganisationer ofte står bag og som er direkte afhængige af indtjeningen.
Bare fordi du kysser dine ting og takker dem, som Kondo anbefaler, er det ikke ensbetydende med, at andre kan få glæde af det
Meget var beskidt, hullet tøj og decideret skrald, uegnet til videresalg. “Bare fordi du kysser dine ting og takker dem, som Kondo anbefaler, er det ikke ensbetydende med, at andre kan få glæde af det”, sagde Stephanie Ziersch, som arbejder med bæredygtighed i Australien i Wall Street Journal.
Hun foreslog, at man i stedet tænkte over, om man selv kunne genbruge sine ting.
Danskerne lever over evne
Ifølge klimaekspert Katherine Richardson producerer danskerne mest affald pr. indbygger globalt set. Fire jordkloder ville vi have brug for, hvis resten af jordens befolkning havde samme forbrug som os.
Som professor emeritus og ledelsesekspert Steen Hildebrandt siger det i POV: Vi lever over evne.
I gennemsnit udlever vi hver især 17 ton CO2 om året, mens resten af verdens befolkning ’kun’ udleder otte. Skal vi leve op til Paris-aftalen, burde vi kun udlede to ton hver. Der er meget lang vej endnu, før vi når dertil.
Men en måde at gøre vejen lidt mere underholdende på, kunne være at forsøge sig som minimalist, eventuelt i en light-version.
‘The Value of Voluntary Simplicity’
I 1933 skrev den amerikanske filosof Richard Gregg i essayet ’The Value of Voluntary Simplicity’: ’We think that our machinery and technology will save us time and give us more leisure, but really they make life more crowded and hurried. It’s time to call a halt on endless gadgeteering.’
Gregg kritiserede de industrialiserede lande for konstant at øge den materielle velstand, som kun masseproduktion kunne opfylde.
Gregg skrev om telefonen, Henry Fords biler og grådige aktiehandlere, men ordene kunne lige så vel være skrevet i dag.
Chayka mener, vi alle besidder universel længsel. En abstrakt, nærmest nostalgisk længsel efter en mere ukompliceret verden
Når vi har så meget allerede, hvorfor så konstant jagte mere, spurgte han. I stedet for at give efter for trangen efter materielle ting, burde man fokusere på ’psychic goods’ som at besøge kunstudstillinger og pleje venskaber og kærligheden. Gregg kaldte det ’the voluntary simplicity’.
Ovenstående er citeret fra den nyligt udkomne bog The Longing for Less – Living with Minimalism af amerikanske journalist og kunstkritiker Kyle Chayka. Her forsøger han at give et bud på en mindre overfladisk forståelse af minimalismen, som rækker udover hjælp til selvhjælp, monokromatiske Instagram-profiler, oprydning og downsizing.
Menneskets universelle længsel
I bogens fire kapitler, Emptiness, Reduction, Silence og Shadows, trækker Chayka eksempler frem fra historien: fra Jesus som den originale minimalist – ’sælg alt, hvad du ejer, og giv det til de fattige’ – til stoikerne til Steve Jobs. Fra Henry David Thoreau til zenbuddhisme og ovennævnte Gregg.
Chayka mener, vi alle besidder universel længsel. En abstrakt, nærmest nostalgisk længsel efter en mere ukompliceret verden. En verden, som hverken er fortid eller fremtid, hverken utopisk eller dystopisk, men en autentisk verden, vi aldrig kan nå. Den længsel taler den minimalistiske livsstil lige ind i på det materielle såvel som det mentale plan.
Er vores længsel efter at besidde mindre skyggesiden af vores samfund, spørger Chayka. Er den tvivlen og underliggende usikkerhed, som mange oplever, en reaktion på det ubesvarede spørgsmål, vi mærker i os: Hvad hvis vi er bedre stillet uden alt det, vores moderne samfund byder på?
Hvad hvis al staffagen efterlader os så utilfredse, at vi ville have det bedre uden? Og at vi uden vil finde en dybere mening med tilværelsen.
Vend dig mod kunsten, lær af kunstnere, siger Chayka og undersøger minimalismen i arkitekturen, billedkunsten, musikken og filosofien, hos blandt andre John Cage, Donald Judd og Agnes Martin.
I 1960’erne, hvor minimalismen opstod, gjaldt det ikke som i dag om at simplificere, men om anskue verden på en ny måde. Afsenderen fremstod tilbageholdende og tilbagetrukket, måske endda anonym. Modtageren måtte selv fortolke værket. Udtrykket var enkelt, som regel ukompliceret, måske gentagende.
Man arbejdede mod fastsatte regler og gik i stedet egne veje. Kunstnerne forsøgte ikke at overbevise andre om, hvordan de skal leve deres liv, som mange af minimalisterne gør i dag, men undersøgte gennem kunsten, filosofien og musikken, hvordan de selv kunne leve bedst muligt i den moderne verden. De omfavnede både minimalismens idealer om enkelhed, men også modsætningerne uden at kræve lette løsninger.
Mere interessant er det, når Chayka påpeger, at minimalismen ofte blomstrer op efter kriser, senest i 2010 efter finanskrisen. Her oplevede mange behovet for at fokusere på det nære og hjemlige, det trygge, som også mange af guruerne opfordrer til
Chayka betragter sig selv som minimalist ud fra sin egen definition og afskriver hverken Kondo, The Minimalists eller andre selvudnævnte minimalister. Men han mener, de bliver gjort til meget mere, end de er. Filosofien bag er god, og intentionen velment, men når målet udelukkende bliver at leve så enkelt som muligt, mister det sin værdi. Derfor ønsker han at nuancere minimalisme-begrebet og vise, at det kan inspirere på andre måder end den, vi ser i dag.
Chayka lykkes desværre ikke for alvor med sin mission. Han forsøger at problematisere den nuværende opfattelse af minimalismen, uden at komme i mål; bogen bliver snarere end gennemgang af forskellige kunstnere og arkitekter.
De moderne minimalister siger i dag, som Gregg gjorde i 1933: Prioritér oplevelser og fællesskaber, ikke ting. Når vi minimerer vores ting og de penge, som er nødvendige for at købe dem, maksimerer vi den tid, vi kan bruge på andre ting. Således er ikke meget forandret.
Efter krisen blomstrer minimalismen
Mere interessant er det, når Chayka påpeger, at minimalismen ofte blomstrer op efter kriser, senest i 2010 efter finanskrisen. Her oplevede mange behovet for at fokusere på det nære og hjemlige, det trygge, som også mange af guruerne opfordrer til.
Eftersom vi i skrivende stund befinder os midt i coronakrisen, bliver det interessant at se, om den minimalistiske livsstil breder sig yderligere den kommende tid. Det giver god mening set med coronaøjne, og sådan set efterlever vi allerede principperne i en grad, så Søren Brostrøm må klappe i sine afsprittede hænder.
Lange køer til genbrugspladserne viser, at danskerne i stor stil rydder op.
Når støjen lukkes ude, finder vi roen til at vælge det, som er vigtigst for os hver især
Vi forbruger langt mindre end normalt og går kun i butikker for at købe det højst nødvendige. Vi ser færre mennesker, oplever mere ro og nærvær, har tid til andre ting. Aldrig er der solgt så mange puslespil, bagt så meget brød og streamet så voldsomt. Briterne læser 31 % flere bøger, end de plejer.
Mange har oplevet, hvordan en roligere dagligdag påvirker familielivet positivt – og mange det modsatte. Nogle føler, de (også) i karantænetiden skal optimere sig selv, andre nyder at holde fri fra kravet om et spændende, aktivt liv, udstillet på sociale medier.
Tre unge mennesker fortalte for nylig i Politiken om, hvordan de havde det bedre med sig selv, nu hvor de ikke konstant skal være eller fremstå aktive, sociale og interessante. Den unge mand ønskede, at tiden nu vil vare ved, bare uden nogen syge.
Måske har den unge mand det bedste argument for at undersøge den minimalistiske livsstil: Når støjen lukkes ude, finder vi roen til at vælge det, som er vigtigst for os hver især.
LÆS MERE OM MINIMALISMEN HER:
Minimalistisk livsstil: Et opgør med den meningsløse materialisme
Topillustration: Minimalisme. Foto: Konmari Media Inc. ©
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
