NYHED // OVERBLIK – Da statsminister Mette Frederiksen og de øvrige nordiske og baltiske ledere tirsdag mødtes med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i Tallinn, var budskabet klart: Europa skal styrke sit forsvar, øge støtten til Ukraine og lægge yderligere pres på Rusland. Få timer senere kom en ny påmindelse om hvorfor.
Onsdag offentliggjorde DR og en række nordiske medier nye satellitbilleder, som viser omfattende russisk oprustning langs grænsen til Finland, Baltikum og det nordlige Europa.
Samtidig er EU på vej med endnu en sanktionspakke mod Rusland, mens en ny europæisk meningsmåling viser, at stadig flere europæere er klar til at betale prisen for et stærkere europæisk forsvar, også hvis det kræver fælles gæld og mindre afhængighed af USA.
På topmødet i Tallinn samlede lederne fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen sig om en fælles erklæring, hvor Rusland beskrives som “den mest betydningsfulde og direkte trussel mod euro-atlantisk sikkerhed både nu og på lang sigt”.
Statsminister Mette Frederiksen understregede før mødet behovet for et tættere regionalt samarbejde. “Det er afgørende, at vi styrker vores forsvarsevne og vores modstandskraft. Og at vi i Norden og Baltikum viser styrke og sammenhold”, sagde hun.
Topmødet fandt sted, samtidig med at Ukraine forsøger at omsætte sine erfaringer fra krigen til et tættere europæisk forsvarssamarbejde. I Tallinn underskrev Ukraine og Letland en aftale om samarbejde om droner og forsvarsteknologi. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj beskrev aftalen som et konkret skridt mod et stærkere fælles forsvar og mere samproduktion med europæiske lande.
Baggrunden for mødet blev understreget af dagens afsløring fra DR, svenske SVT, norske NRK og estiske Delfi. Nye satellitbilleder viser, at Rusland udvider militærbaser og opbygger nye anlæg langs grænsen til Finland og Baltikum. Ifølge den finske forsvarsekspert Marko Eklund planlægger Rusland efter krigen i Ukraine at have omkring 115.000 soldater udstationeret tæt ved grænsen til Europa.
Sveriges militære efterretningschef, Thomas Nilsson, kalder udviklingen alvorlig. “Det er i allerhøjeste grad en trussel, som vi bør tage alvorligt”, siger han.
Flere nordiske efterretningskilder vurderer over for DR, at Rusland forbereder sig på en mulig fremtidig konflikt med NATO, og at de kommende to til tre år kan blive de mest risikofyldte, fordi Europa endnu ikke har opbygget de nødvendige militære kapaciteter.
Berlingskes Rusland-korrespondent Emil Rottbøll maner dog til en vis besindighed. Han peger på, at planerne om at udbygge de russiske baser har været kendt i flere år, og at udviklingen blandt andet hænger sammen med Finlands og Sveriges medlemskab af Nato.
Samtidig fortsætter krigen i Ukraine med uformindsket styrke. Rusland oplyste onsdag morgen, at landets luftforsvar i løbet af natten havde skudt 326 ukrainske droner ned. Ukraine hævder på sin side at have gennemført et større angreb mod den russiskbesatte havn i Mariupol, hvor energianlæg, radarudstyr og anden militær infrastruktur skal være blevet ramt.
Mens kampene fortsætter, forsøger EU at øge presset på Kreml. Kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenterede tirsdag forslag til EUs 21. sanktionspakke mod Rusland. Pakken omfatter blandt andet yderligere sanktioner mod banker, kryptovirksomheder og den russiske skyggeflåde.
For første gang foreslår EU også et indrejseforbud for personer, der har gjort tjeneste i de russiske væbnede styrker siden invasionen af Ukraine. “Europa forbliver lukket land for alle, der har deltaget i invasionen af Ukraine. Så enkelt er det”, sagde von der Leyen.
Den hårdere linje over for Rusland ser ud til at have opbakning i befolkningerne. En ny måling fra tænketanken European Council on Foreign Relations, EFCR, viser, at kun 11 procent af europæerne nu betragter USA som en egentlig allieret. Til gengæld er opbakningen til et stærkere europæisk forsvar voksende.
I Danmark støtter 56 procent fælles europæisk gæld til finansiering af forsvar, mens 75 procent foretrækker, at europæiske lande køber våben produceret i Europa frem for uden for kontinentet. Ifølge ECFR viser resultaterne, at europæerne i stigende grad forbereder sig på at kunne stå mere på egne ben. “Vi kunne ikke have håbet på bedre resultater, når det kommer til europæernes opbakning til et styrket forsvarsområde”, siger ECFR-analytiker Pawel Zerka.
Læs mere DR, Berlingske, DW, The Guardian og Reuters
Læs undersøgelsen fra tænketanken European Council on Foreign Relations
Pressemeddelelse fra Statsministeriet
Læs Jens Alstrups analyse i dagens POV
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og