
To dage før EU-landenes stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles, forsøger den franske præsident Emmanuel Macron at sætte retningen for samarbejdet. I et interview med Le Monde, som blev offentliggjort her til morgen, opfordrer han til fælles investeringer og nye økonomiske initiativer for at styrke unionens globale position. Han understreger, at Europa må lære af det nylige “Greenland‑moment” og ikke lade sig narre af en midlertidig stilstand i spændingerne med USA.
Macron forklarer, at der var en “følelse af lettelse”, da krisen om Grønland for nyligt kølede ned, ligesom der var, da EU sidste sommer underskrev en handelsaftale med USA. Men vi skal ikke tolke det, som om det lavere spændingsniveau vi oplever lige nu, er permanent: “Vi skal ikke bøje os eller forsøge at få en aftale (med USA. red). Den strategi har vi forsøgt i månedsvis. Den virker ikke”, siger han ifølge Reuters.
Ifølge Macron er Trump‑regeringen helt åbent ”anti-europæisk”, og han vil ikke afvise mere told og flere tariffer fra den amerikanske præsidents hånd. Samtidig understreger den franske leder, at Europa skal stå stærkere over for både USA og Kina og udnytte muligheden for strategiske investeringer i teknologi og innovation.
Præsidenten gentager sin opfordring til at arbejde med fælles lånemuligheder, der kan finansiere investeringer i klima, kunstig intelligens og kvanteteknologi. “Det er på tide at EU lancerer fælles lånemuligheder gennem euroobligationer.” Ifølge Reuters, som citerer fra interviewet, vil denne strategi give EU mulighed for at investere i stor skala og udfordre den amerikanske dollars globale dominans. Dette vil også gøre unionen mere modstands- og konkurrencedygtig internationalt.
Om Grønlandkrisen siger han desuden, at EU skal bruge situationen som et wake‑up call til at gennemføre længe ventede økonomiske reformer.
Topmødet i EU på torsdag handler netop om økonomi, og lederne skal diskutere forskellige muligheder for at styrke den. Flere EU-lande er endog meget trængte, det glæder blandt andre Frankrig. En stærk europæiske økonomi vil gøre det muligt at fremme investeringer i strategiske sektorer og forbedre unionens globale position. Macron understreger, at Europa må handle samlet, både økonomisk og politisk, for at sikre sin autonomi og globale indflydelse.
Macrons kommentarer, som dækker alt fra digital regulering og handelsstridigheder til teknologisk innovation og euroobligationer, viser, at Frankrigs præsident ser unionen som nødt til at stå stærkere på alle fronter – økonomisk, teknologisk og geopolitisk – for at kunne navigere i en tid med stigende international uro.
Læs Le Monde på engelsk eller Le Monde på fransk (betalingsmur)
Læs Reuters og Economic Times
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og