MYANMAR // ANALYSE – Myanmar er i opløsning, og landets umiddelbare fremtid tegner umådeligt dyster. Burmeserne, der begærligt har rakt ud efter demokrati og retfærdighed, når chancen bød sig, er i 55 af de seneste godt 75 år blevet regeret af forbenede, brutale og grådige militærstyrer, der kæmpede mod oprørshære i verdens længstvarende borgerkrig. FN’s særlige rapportør for Myanmar beskriver søndagens valg som ’fup’.
Burmeserne er blandt de store tabere i opløsningen af den kendte verdensorden. Den korte, intense internationale opmærksomhed og velvilje, der gav oprigtig næring til deres forhåbninger om Myanmar som et retssamfund med pålidelige institutioner, måske ligefrem reelt flerpartistyre og en retfærdig og bæredygtig udnyttelse af landets vældige ressourcer, er definitivt forbi.
Det satte militærkuppet for fem år siden en brat og brutal stopper for. Vestlige lande, der beredvilligt bevilgede penge til bistand, udvikling og diplomatisk tilstedeværelse i de få gode år, har for de flestes vedkommende rettet blikket andre steder hen nu.
De umiddelbare naboer viser stor interesse for burmesernes ressourcer, men overhovedet ikke for burmeserne selv. Kina, Indien, Thailand, selv Bangladesh er mere optaget af ro langs grænsen end af hvad der foregår på den burmesiske side af den.
Kuppet blev mødt med massive og for det etnisk og religiøst stærkt sammensatte Myanmar helt enestående samlede protester
Militærjuntaen har kun fuld kontrol med omkring en femtedel af landet, mens resten kontrolleres helt eller delvist af oprørshære med deraf følgende kampe i de områder, der strides om, ligesom der hersker regulær lovløshed i andre, hvor opiumsvalmuen atter blomstrer, og kinesiske og andre forbrydersyndikater for eksempel organiserer storstilet telekriminalitet.
Kritikken forstummet
Den folkevalgte leder, Aung San Suu Kyi, der er 80 år og stærkt svækket, er fængslet; efter sigende flyttes hun jævnligt fra sted til sted af sikkerhedsårsager. Hendes politiske parti, NLD, er nedlagt. Der er blevet og bliver fortsat slået hårdt ned på kritik og protester af enhver art, og de er stort set forstummet i områderne, hvor militæret har magten.
Militærjuntaen tog magten 1. februar 2021 med påstand om svindel ved parlamentsvalget godt to måneder forinden. Kuppet blev mødt med massive og for det etnisk og religiøst stærkt sammensatte Myanmar helt enestående samlede protester.
Formentlig for at kaste et skær af legitimitet over situationen, lovede juntaen efter kuppet at holde parlamentsvalg i august 2023, men det kom først i stand ved udgangen af december sidste år. Aung San Suu Kyis parti, Den nationale Liga for Demokrati, vandt valget i 2020 stort. Valgsystemet er blevet ændret, så det stiller militæret endnu bedre.
En tredjedel af landets 55 millioner indbygger har ifølge EU akut brug for nødhjælp
I forvejen får militæret automatisk en fjerdedel af pladserne i alle tre kamre. Dertil kommer, at kandidater ikke må have været straffet, hvilket stort set udelukker demokratisksindede kandidater, mens militærets parti, USDP (Unions- og Udviklingssolidaritetspartiet) allerede i første valgrunde kunne melde om overvældende sejr.
Kamphandlinger betyder, at der ikke kan holdes valg i omkring 60 af Myanmars 330 distrikter.
Fejlslagen stat
FN’s særlige rapportør for Myanmar beskriver valget som ’fup’. Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, ASEAN, har ekskluderet Myanmars ledere fra organisationens topmøder, men ikke ellers haft held til at afbøde situationen.
International Crisis Group, der følger Myanmar tæt, peger på en række usikkerheder omkring valget, blandt andet hvordan diverse ledelsesposter bliver besat. Kun ved man med sikkerhed, at militærjuntaens nr. 1, Min Aung Hlaing, forbliver øverste leder – og dermed personligt bevarer kontrollen med Myanmars politik, militær og ressourcer.
Richard Horsey, som leder arbejdet med Myanmar i International Crisis Group, spår: ‘Der hersker ingen tvivl om resultatet: en gjaldende sejr til USDP og en fortsættelse af militærstyret med et tyndt lag civilt fernis. Det vil militærtoppen formentlig tolke som succes af en art, eftersom det cementerer deres oprindelige vision, som de nedfældede i den nye forfatning i 2008. Men det kommer under ingen omstændigheder til at lette Myanmars politiske krise eller dæmpe den væbnede modstand. I stedet kommer det til at styrke den politiske splittelse og forlænge Myanmars skæbne som fejlslagen stat. Den nye administration, der træder til i april 2026 får ringe muligheder, ringe troværdighed og sandsynligvis ingen gangbar strategi til at lede landet i en positiv retning.’
Med andre ord, Myanmar er i opløsning. Burmesernes umiddelbare fremtid tegner umådeligt dyster. Burmeserne, der begærligt har rakt ud efter demokrati og retfærdighed, når chancen bød sig, er i 55 af de seneste godt 75 år blevet regeret af forbenede, brutale og grådige militærstyrer, der kæmpede mod oprørshære i verdens længstvarende borgerkrig. Og verdens øjne er atter bortvendt.
En tredjedel af landets 55 millioner indbyggere har ifølge EU akut brug for nødhjælp, hvorfor EU sender bistand, selvom vi ikke anerkender militærjuntaens ledelse af Myanmar. Europa-Parlamentet har siden 2016 vedtaget 12 resolutioner, der kritiserer situationen i Myanmar, herunder behandlingen af de stærkt undertrykte og forfulgte muslimske rohingyaer samt militærets magtovertagelse.
POV har løbende dækket begivenheder i Myanmar. Find artiklerne her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og