PSYKIATRI // KOMMENTAR – Det er dybt problematisk, at den danske psykiatri er så forandringsresistent, at det mest fantasifulde, man kan finde på, når politikerne åbner op for mere finansiering, er at gøre det nøjagtigt samme, man altid har gjort, og som aldrig har fungeret særlig godt, skriver psykolog Jonas Vennike Ditlevsen, der peger på, at vi i stedet burde kigge mod England, der har revolutioneret deres system med stor succes – og for få midler.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Psykiatrien er en kæmpeskude, der har svært ved at skifte retning. Fokus er på diagnoser og symptombehandling, men det er kun et snævert udsnit af de mange måder, man kan forholde sig til svær psykisk lidelse på. Alligevel dominerer diagnose- og symptomforståelsen den systemiske tilgang til psykisk lidelse i hele landet og på tværs af sektorer.
Den igangværende psykiatriplan ser desværre ikke ud til at føre nye retninger for supertankeren psykiatri med sig. Og det er en skam. For man kan faktisk gøre en enorm forskel for ganske få midler, hvis man er villig til at lægge vant praksis bag sig.
Det vil sige, at den største enkeltpost i budgettet skal skabe plads til flere indlæggelser, mere diagnosticering og mere medicinering
Det har man gjort på en psykiatrisk akutafdeling i London med stor succes, og det bør vi tage til os og lære af.
Den største udgiftspost i 10-årsplanen for psykiatrien er 780 millioner kroner, som er afsat til at ”udvide kapaciteten”, hvilket i praksis vil sige, at man investerer i mere af det samme, som vi gør i forvejen.
Det vil sige, at den største enkeltpost i budgettet skal skabe plads til flere indlæggelser, mere diagnosticering og mere medicinering. Men det store spørgsmål er, om det er god brug af den massive investering.
Englands løsning for få midler
Hvis vi som sagt ser til England, tegner der sig hvert fald et helt klart billede af, hvor meget man faktisk kan gøre med ret få midler, som har større potentiale end at håbe på, at mere af det samme pludselig vil fungere bedre.
På en psykiatrisk akutafdeling i London har man over en fireårig periode fra 2017 til 2021 uddannet det samlede personale og trænet dem løbende i traumeinformeret tilgang samt kontekst-orienterede case-formuleringer.
Projektomkostningerne var ifølge de projektansvarlige minimale i forsøgsperioden, fordi den løbende træning foregik som led i praksisændringer
Kort sagt vil traumeinformeret tilgang sige, at man får viden om den almene udbredelse af traumer, samt at man lærer at genkende tegn på og respondere hjælpsomt på traumereaktioner. Case-formuleringerne var baseret på Power Threat Meaning Framework, en alternativ rammeforståelse af psykisk lidelse, der ser på lidelse som reaktioner frem for som symptomer.
Projektomkostningerne var ifølge de projektansvarlige minimale i forsøgsperioden, fordi den løbende træning foregik som led i praksisændringer, der ikke krævede øget personale, men som føjede ugentlige projektmøder til arbejdsgangen. Og resultatet af den samlede indsats er slående.
I løbet af forsøget blev der registreret 2.332 patientforløb på afdelingen. Selvskade faldt i gennemsnit 55 procent i perioden, og helt op til lige knap 90 procent i projektets sidste år. Psykiatrisk skærmning, hvor patienten isoleres fra andre, faldt 29 procent, og tvang faldt 20 procent.
De to sidstnævnte statistikker ville ligge markant højere, såfremt man fraregner det tredje forsøgsår, hvor covid-pandemien havde den effekt, at sygemeldinger hos personalet steg 245 procent. Dette underbygges af, at nedgangen i skærmning og tvang faldt igen efter det første år med covid.
Større forståelse
I år udkom så et kvalitativt studie fra samme projekt baseret på interviews med syv ansatte og otte patienter, hvor man ønskede at uddrage temaer til at illustrere, hvordan hhv. personale og brugere oplevede indsatsen i forsøgsperioden.
De ansatte berettede om, at de følte en større forståelse for deres patienter som individer. De fortalte bl.a., at de var blevet klar over, hvor almindelige traumer er, og at det var en øjenåbner at lære at se følelser og adfærd som reaktioner i stedet for symptomer, samt at deres berøringsangst med traumehistorik var blevet væsentlig mindre.
De angav også, at det var hjælpsomt og rart, at det samlede personale på tværs af faggrupper kunne udføre den nye tilgang, hvilket gav en ensretning og fællesskabsfølelse i personalegruppen.
Hverken ordet ”traume” eller ordet ”kontekst” forekommer et eneste sted i planen, og hovedfokus ligger på at udvide kapaciteten til at fortsætte med den eksisterende tilgang
Blandt de interviewede brugere blev der berettet om, at de var glade for de udleverede manualer, som personalet også fulgte. Det gav gennemsigtighed, og redskaber som fx grounding, der gjorde en positiv forskel. Flere fortalte også, at det var enormt hjælpsomt at få hjælp til at åbne op omkring indre smerte og sorg, som ikke var blevet lyttet til tidligere.
Personalets fokus på som det allerførste på at skabe traumeinformeret stabilisering blev også fremhævet som særlig hjælpsomt.
Hvis vi vender tilbage til Danmark og ser på 10-årsplanen med navnet ”En stærkere psykiatri”, så står fokuspunkterne i rapporten i markant kontrast til fokuspunkterne for indsatserne i forsøgsprojektet fra England.
Hverken ordet ”traume” eller ordet ”kontekst” forekommer et eneste sted i planen, og hovedfokus ligger på at udvide kapaciteten til at fortsætte med den eksisterende tilgang, hvor man tilgår psykisk lidelse ud fra en diagnostisk og symptombehandlende ramme.
Danmarks forandringsresistente psykiatri
Det er efter min opfattelse dybt problematisk, at den danske psykiatri er så forandringsresistent, at det mest fantasifulde, man kan finde på, når politikerne åbner op for mere finansiering, er at gøre det nøjagtigt samme, som man altid har gjort, og som aldrig har fungeret særlig godt.
Jeg har i de seneste to år, hvor jeg har været selvstændig terapeut på fuld tid, haft en del forløb med klienter, der blev indlagt undervejs. Generelt har det været en deprimerende oplevelse fra sidelinjen.
Der tegner sig et billede af et personale, der ikke ved, hvad de skal gøre, hvis ikke patienten responderer godt på medicineringen eller får det bedre af at deltage i spisning og fællesaktiviteter.
Alt for mange gange har jeg hørt mine klienter sige, at de enten har fået at vide, at ”jamen så kan vi jo ikke hjælpe dig” eller ”du skal også selv tage ansvar”, hvis de har haft traumereaktioner som fx angstanfald, eller hvis de ikke havde lyst til eller var utrygge ved at komme ud af værelset.
Dansk psykiatri mangler slet og ret et sprog for at forstå, hvad den omsorgsprofessionelle opgave går ud på. Og det er netop det, der er lykkedes så godt på akutafdelingen i London, hvor man indførte traumeinformeret tilgang og kontekst-orienterede case-formuleringer: Personalet fik ny, konkret viden og konkrete, brugbare værktøjer til at tilgå personer i akut, psykisk smerte på en helt anden måde end vanligt.
Som tingene er nu, gruer jeg altid for at sende mine klienter afsted til psykiatrien
Resultaterne af forsøget taler for sig selv, såvel kvantitativt som kvalitativt. Jeg kan ikke understrege nok, hvor tryg og glad jeg ville være, hvis jeg vidste, at jeg kunne sende mine klienter ind til et sted, hvor de blev mødt som på London-afdelingen, hvis de fik det så dårligt, at de havde brug for mere hjælp og støtte end bare terapisessioner.
For som tingene er nu, gruer jeg altid for at sende mine klienter afsted til psykiatrien. Det kan være nødvendigt, fordi det i mange tilfælde er den eneste, offentligt finansierede mulighed, når man kollapser psykisk.
Men hvor ville jeg ønske, at psykiatrien havde mindre fokus på at gøre mere af det, man hele tiden har gjort, og så i stedet satte midler af til at imitere englænderne.
Hvis man gav traumeinformeret uddannelse og praksis et helhjertet forsøg, ville det kunne producere resultater, som standard symptom-fokuseret psykiatri kun kan drømme om. Og det ville koste en forsvindende lille fraktion af 10-årsplanens mange milliarder at prøve det af.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og