
PROVOKATIONSKUNST // NYHED – Balladen om grisene fra Marco Evaristtis udstilling i Kødbyen i Københavns fortsætter: Grisene er i dyreværnsforeningen OASAs varetægt, men de skal aflives, med mindre Marco Evaristti oplyser, hvor de kommer fra. Det nægter han.
Dyreværnsforeningen OASA meddeler i dag, at de ved, hvor de efterhånden verdensberømte grise fra Marco Evaristtis provokationsudstilling And Now You Care befinder sig.
– Vi hentede grisene lørdag formiddag efter aftale med Evaristtis assistent Casper Steffensen, forklarer kampagneleder Valentina Crast til POV International.
– Vi har siden fredag eftermiddag været i kontakt med Casper Steffensen om grisenes skæbne, og lørdag morgen fik vi så lov til at hente dem. Det skulle ske inden klokken 11.00. Det har vi dokumentation for, men alligevel politianmelder Evaristti os for tyveri. Over for pressen sagde Evaristti i første omgang, at der havde været indbrud.
– Jeg har tidligere været rimeligt storsindet over for Evaristti og troet på hans gode vilje, men nu er jeg rasende. Når Marco Evaristti indgiver en falsk anmeldelse om tyveri, så er det langt, langt over min streg, siger Valentina Crast.
Som det ser ud lige nu, risikerer grisene at blive aflivet af Fødevarestyrelsen, hvis deres aktionsteam finder dem

Hun er desuden rystet over den kynisme, Evaristti udviser i sagen:
– Vi har forsøgt på alle mulige måder at få Evaristti til at afsløre, hvor han har grisene fra. Vi skal bruge den landmands identitet – ikke for at hænge ham ud, men for at sikre, at grisene ikke bliver aflivet.
Som det ser ud lige nu, risikerer grisene at blive aflivet af Fødevarestyrelsen, hvis deres aktionsteam finder dem.
Derfor vil Valentina Crast først røbe præcist, hvor grisene befinder sig, når hun har sikkerhed for deres videre skæbne.
Der er tre muligheder for at redde grisene:
- Landmanden, der har leveret grisene, kan stå frem og oplyse Valentina Crast om sit CHR-nummer.
- Fødevarestyrelsens inspektionshold, der tilså grisene fredag før udstillingens åbning, må have oplysninger om, hvor grisene stammer fra.
- Endelig er der provokationskunstneren Marco Evaristti selv:
– Det eneste, vi beder dig om, er at røbe, hvor du har de grise fra, så vi kan redde dem. Vi skal bruge landmandens identitet, trygler en rasende Valentina Crast i telefonen.
Flere eksperter undrer sig over, at Fødevarestyrelsen inspicerede udstillingen fredag, uden at Evaristti kunne fremvise et CHR-nummer. Fødevarestyrelsen har ingen forklaring på, hvorfor de godkendte udstillingen, men skriver til POV International, at de har godkendt den – på trods af at Evaristti ikke kunne dokumentere, hvor grisene kommer fra.
Til Valentina Crasts advokat siger Evaristti nu, at han har fået grisene gennem Gul & Gratis. Den forklaring virker dog ikke umiddelbart troværdig, når man tager hele spørgsmålet om arrangementets lovlighed i betragtning – især Fødevarestyrelsens godkendelse af det.
Til Radio4 udtaler Marco Evaristti tirsdag eftermiddag, at en medhjælper er gået bag hans ryg og har tilladt, at OASA hentede grisene.
Evaristti opfordrer nu andre, der kan levere grise til ham, til at henvende sig, så han igen kan udstille og udsulte en række grise. Ellers vil han finde forskellige misdannede, døde grise og udstille dem.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og