PERFORMANCETEATER // ANMELDELSE – Det er denne type performance-teater, intimscener er skabt til. Syv skabende kunstnere, højst 14 gæster, og nogle gange bliver man i tvivl om, hvem der er hvem. Men præcis hvad id er, eller hvad kunstnerne vil fortælle om det – det underbevidste – forbliver alligevel diffust i dette gæstespil på Teater Får302.
Vi bliver lukket ind en efter en og bevæger os gennem en labyrint af halv-gennemsigtige forhæng, indtil vi kommer til salen, hvor vi sætter os på række på stolen. Hyggeligt nok, kaminilden lyser op som projektion på et af forhængene. Eller for at citere Rytteriet: vi skal længere ind, helt ind i sindet.
Freud og finurligt
Faktisk er det tredje del af en trilogi baseret på Freuds opdeling af vores psyke i id, overjeg og jeg, hvor id er kilden til vores instinkter og drifter, altså vores kropslige behov og ønsker samt vores seksuelle og aggressive drifter. Og denne del kommer med et års forsinkelse, fordi opførelsen som for så mange andre forestillinger blev aflyst på grund af corona.
Ikke ulig en drømmetilstand, hvor forskellige indtryk blandes på måder, som aldrig ville finde sted i virkeligheden
I virkeligheden er der tale om et ”collageværk” af fire separate fortællinger, som flettes sammen, glider over i hinanden og citerer hinanden, uden at der tydeligt bliver gjort opmærksom på, hvor skillelinjen er. Og så optræder skaberne i hinandens værker. Ikke ulig en drømmetilstand, hvor forskellige indtryk blandes på måder, som aldrig ville finde sted i virkeligheden.
Effekten er ganske komisk. Finurlig snarere end lårklaskende morsom. En scene med servering til en familiefest med et enormt enerverende hyggeorgel i baggrunden trækkes ud i det uendelige. Det bliver pinagtig. Men det udfordrer samtidig koncentrationen, så vi lader tankerne fare og måske får kontakt med vores eget underbevidste.
Mettes erobringer
Så er der straks mere smæk for skillingerne i Mette Hornbeks ”bedrifter og erobringer”, som er en humoristisk, men samtidig eftertænksom gennemgang af hendes (under-) livs 57 one-night-stands. Eller i hvert fald hendes figurs. Hvor har hun gjort det og med hvem? Og hvor har du gjort det og med hvem?
En sjov tanke – som du nok først skal lade dig distrahere af efter forestillingen – er, om 57 er mange eller få eller normalt
Koblingen til vores drifter er åbenlys her. Når ”naturen går over optugtelsen”, når vi lader liderligheden råde og skider højt og flot på, hvad veninderne, samfundet, far & mor, normerne siger, at vi ”bør” gøre. Og netop når vi befinder os i det underbevidste, er der naturligvis ikke nogen fortrydelse. Mettes køn har det rigtig godt med sig selv.
En sjov tanke – som du nok først skal lade dig distrahere af efter forestillingen – er, om 57 er mange eller få eller normalt. For hvor mange år er de fordelt over? Hvor gammel er Mette, og hvor mange år har hun været i et fast forhold og (måske) derfor uden for markedet? Det er her, at vi, publikum, hver især kan overveje, om vi selv er meget ”løse på tråden” eller fuldstændig uerfarne på det frie marked.
Eller sagt på en anden måde: et rigtig godt oplæg til en fortrolig venindesnak … eller vennesnak, hvis vi lige kan trække overdrivelserne ud af ligningen.
Udenfor tid og sted
Et andet karaktertræk ved det underbevidste er, at det ikke har nogen tidsfornemmelse. Eller rettere sagt; det blander det hele sammen, så vi i nuet handler af frygt for det, der måske vil komme, ud fra erfaringer om, hvad vi før har oplevet. Uden at vi selv er klar over det.
Altså ligesom den desorienterende virkning af indslusningen i salen og de mange forhæng.
Det fænomen slippes så løs i to af handlingstrådene. Meget løst, en smule surrealistisk og grænsende til det irriterende á la onkelfortællingen, som vi får til hver familiefest i ”den nærmeste familie”. Virkelig stramt og intellektuelt udfordrende i et ”resumé”, hvor publikum bliver direkte inddraget i handlingen, men samtidig efterladt totalt forvirrede af Marc Kellaway, inden forestillingen fortsætter. Et helt andet sted.
Du kan også bare lade det underbevidste råde og følge din impuls
Ligesom med de flagrende forhæng, der bruges til projektioner og minder om en installation, er det fjerde element, ”polypropylen, nylon og længsel”, mere installation end performance. Men det giver selvfølgelig mening, at vi efterlades i det mørkerøde fløjlsunivers så længe, at vores iagttagende, analytiske blikke efterhånden mister fokus og lader mere ufiltrerede tanker råde. Måske åbner det op ind til vores egen krops dybeste længsler, drifter, lyster. Du kan selv slå kinbaku op.
Et anderledes dramatisk rum
Forestillingen med den fulde titel Beyond the Pleasure Principle 3:3 – id lader sig dårligt anmelde, fordi den er svær at kategorisere og stort set umulig at sammenligne med andet. Det er altid en oplevelse at blive inviteret ind i et dramatisk rum, hvor der næsten er flere optrædende end publikum.
Og det er altid en oplevelse at blive udfordret i forhold til ”plejer”. I dette tilfælde er Får302’s i forvejen diminutive sal blevet totalt ryddet og rekonstrueret til at tjene forestillingens formål. Til at tjene underbevidsthedens mål. Og det er der en wow-effekt i.
Om vi bliver klogere af id eller ej (eller klogere på det eller ej), er nok op til den enkeltes lyst og mod til at spille med og lade jeg’et og overjeg’et fare. Selv om de fleste nok kommer til at slå analyseapparatet til igen i en efterfølgende diskussion. Du kan sagtens se det som en intellektuel udfordring. Du kan også bare lade det underbevidste råde og følge din impuls.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her