Vi søger det alle sammen: At være et helstøbt menneske.
Et menneske, der har sin egen måde at omfavne verden på, og hviler i det.
Et menneske, hvor samspillet mellem ydre handling og indre følelsesliv er intakt.
Men er det overhovedet muligt at nå derhen, når man lever på den måde, som vi gør i dag?
Stille Hjerne er en podcast-serie med en række dokumentariske bud på/overvejelser over, hvad det vil sige at have det godt, og hvordan man kan nå derhen.
Første afsnit, Retræte, tager udgangspunkt i Olivers fortvivlelse. Han sidder i sin lejlighed og har svært ved at finde ro, og bliver derfor nødt til at opsøge nogle mennesker, der kan hjælpe ham. Undervejs møder han lægen Erik Palle Olesen og klinisk psykolog, gestaltterapeut Stephan Pende, der på hver deres måde ser stilheden som en essentiel ressource. Med den viden ser Oliver sig nødsaget til at prøve stilheden af …
Illustration: Tobias Løfgren Rud
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her